Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ultralyd – Cerebrum – Børn

Indikation:

 

Hos nyfødte:

  • • præmature: germinal matrix blødning: gr. I-IV

  • • kontrol mhp. PVL-udvikling

  • • (asfyksi)

  • • (hydrocefalus)

  • • (større cerebrale misdannelser)

  • • (neonatal infektion)

  • • (kramper)

Hos børn op til 2-4 mdr.:

  • • Hydrocefalus

  • • kontrol: for behandlet hydrocefalus, infektion/cerebral absces

  • • (kramper)

 

Procedure:

Den valgte transducer: Høj frekvent transducer – (specifik for cerebral UL). Kan suppleres med lineær transducer 10 MHz.

Hvis barnet er i kuvøsen: Afvaskning af hænder. Hænderne må være varme, gelen er steril og lun, og transduceren er ren.

Undersøgelsen foretages typisk via forreste fontanelle.

Der skal som minimum foreligge billeddokumentation i PACS for alle patologiske fund.

Blødningens grad har god sammenhæng med morbiditet og mortalitet.

Blødningen gradueres:

 

  • • gr. I svarende til germinale matrix eller subependymet

  • • gr. II som grad I, men med gennembrud til ventriklerne

  • • gr. III som grad II, men nu med udvikling af dilatation af ventrikelsystemet dels pga. obstruktion dels pga. mangelfuld resorption af cerebrospinalvæsken

  • • gr. IV er en grad III blødning med parenkymblødning pga. venøst blødende infarkt

 

Ved udvikling af PVL: er ikke altid tydelig ved første ultralydskanning, men der ses højekkogene forandringer ud for lateralventrikel/lateralventrikler (grad 1), senere ses enten uregelmæssighed af ventrikelvæg, cyste dannelse (grad 2 og 3) og/eller forstørrelse af ventrikelsystemet pga. hvid substanslæsion og mangel (grad 4), som ikke må forveksles med hydrocefalusdannelse. Her kan spektral Doppler-analyse være til hjælp, RI-værdien af f.eks. a. cerebri anterior vil ikke være høj.

NB: små, som regel <5 mm lange, mandelformede paraventrikulære cyster er ikke udtryk for patologi, nærmest udtryk for umoden hjerne, lige som septum pellucidum og cavum vergae cyster – plexus choroideus cyster er normale varianter.

Ved neonatal infektion: CMV, toxoplasmose: forkalkninger ses i basalganglierregionerne og periventrikulært samt en grad af hydrocefalus eller mangelfuld udvikling af en del af hjernen især corpua callosum.

Ved rubella ses hjernemalformation (hydranencefali, holoprosencefali) og især store ventrikler pga.ventrikulit. Ultralydskanning hjælper til en diagnose, men er ikke en sikker diagnose for en congenit infektion.

Ved udvikling af hydrocefalus og indikation for aflastning af ventrikelsystemet ved grad II og grad III-blødning: er en kombination af klinisk vurdering, tiltagende hovedomfang og målinger af ventrikelsystemet (se figur 1):

  1. 1. VI: Levene index: afstand fra falx cerebri til laterale væg af frontale horn af lateralventrikel.

  2. 2. AHW: Anterior Horn Width.

  3. 3. TOD: Thalamo-Occipital Distance.

Delta-RI: Supplerende måling:

100 x (kompression R! – baseline RI
baseline R1

Hvis delta-RI > 45 %, bør aflastning foretages.

Afstanden fra falx cerebri til hjernens overflade (skal ikke være >6 mm).

Farve-Doppler af venøse sinus mhp. evt. trombedannelse, AV-malformation eller ved infarkt – evt. supplerende MR.

Ved mistanke om misdannelse ses efter corpus callosums’ tilstedeværelse. Forholdene i fossa posterior forsøges afklaret – evt. supplerende MR.

Ved kramper: fokale forandringer enten kortikalt eller subependymet (tuberøs sklerose) eller hæmangiomdannelse ved farve-Doppler (Sturge Weber) – evt. supplerende MR. Ved neonatal asfyksi eller stroke, MR cerebrum.

 

 

VI: ventricular index, AHW: anterior horn width and TOD: thalamo-occipital distance

 

Figur 1

Levene index (VI), AVH (Anterior Horn Width), TOD (Thalamo-Occipital Distance)

 

Figure 3a:

 

 

Figure 3b:

 

 

Figure 3c:

 

Clipboard01

Figur 2