Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Hypocalcæmi – neonatalt

Læs også

  1. 1. Hyperkaliæmi

  2. 2. Krampeanfald hos nyfødte

  3. 3. Udskiftningstransfusion.

Formål

At beskrive årsager og kliniske symptomer ved – samt behandling af – for lavt calcium (Ca).

Perinatal metabolisme

Under graviditeten overføres calcium aktivt fra den maternelle cirkulation via en transplacentær Ca-pumpe, som reguleres via parathyreoideahormon – relateret peptid (PTHrP). Hovedparten af fostrets calcium aggregation sker i tredje trimester. Denne proces resulterer i et højere plasma calciumniveau med ioniseret calcium på omkring 1,5 mmol/l i navlesnorsblod omkring terminen. Efter fødslen falder plasma ioniseret Ca til ca. 1,1 – 1,35 mmol/l, når barnet er ca. 24 timer gammelt. Værdier som hos større børn nås i ca. 2 ugers alderen.

Måling af calcium i plasma

I plasma cirkulerer Ca i hovedsagelig 3 former:

  • • Proteinbundet (primært albumin): 40%

  • • I komplekser med citrat, bikarbonat, sulfat eller fosfat: 10%

  • • Ioniseret (også kaldet frit): 50%. den ioniserede del (tæt reguleret af parathyreoideahormon og vitamin D) er den fysiologisk aktive del.

Måling af total Ca alene er ofte vildledende, idet der ikke er en lineær sammenhæng mellem total og ioniseret (fysiologisk aktivt) Ca. Korrelationen er specielt dårlig, når serum albumin er lav og i mindre grad ved pH forskydninger. Ved hypoalbuminæmi vil total Ca være lav, mens den ioniserede fraktion er normal. Ved metabolisk acidose mindskes bindingen af Ca til albumin og den ioniserede fraktion kan være forhøjet.

For at lette tolkningen måles således primært ioniseret (fysiologisk aktivt) Ca.

Definition af hypocalcæmi

  • • Mature og præmature med en vægt på >1500 g: S-ioniseret Ca <1,1 mmol/l

  • • Præmature med en vægt <1500 g: S-ioniseret Ca <0,8 mmol/l.

Årsager

Tidlig hypocalcæmi (≤ 3 levedage):

  • • Præmaturitet

  • • Børn af diabetes mødre

  • • Asfyksi

  • • Intrauterin vækstretardation

 

Sen hypocalcæmi (>3. levedag):

  • • Hypoparathyreoidisme (ofte associeret til højt fosfatindtag)

  • • DiGeorge syndrom

  • • Maternel hyperparathyreoidisme

  • • Hypomagnesiæmi (s-Mg <0,6 mmol/l)

  • • Højt fosfatindtag (s-P >2,3 mmol/l)

  • • Bicarbonatinfusion

  • • Akut nyresvigt (oftest associeret med hyperfosfatæmi)

  • • Diverse forstyrrelser i D-vitamin metabolismen

Symptomer

De fleste nyfødte med hypocalcæmi er asymptomatiske. Ellers er symptomerne primært præget af øget neuromuskulær irritabilitet.

  • • Hypertoni /sitren /flaksen

  • • Kramper (generaliserede eller fokale kloniske)

  • • Arrytmier

  • • Forlænget QT-interval (korrigeret QTc = QT /√RR) >0,42)

  • • Slaphed

  • • Apnø

  • • Hypotension

Behandling

Hypocalcæmi behandlet kun, hvis der er symptomer og/eller ekg-forandringer.

Svære symptomer (kramper og arrytmi):

Calciumchlorid (20 mg/ml = 0,5 mmol/ml: 0,5-1,0 ml/kg/dosis i.v. over 5-10 minutter under ekg-monitorering. Kan gentages umiddelbart ved manglende respons.
Derefter overgang til peroral behandling: Calciumchlorid 1 (-2,5) ml/kg/døgn fordelt på 3-8 doser (max 1 ml ad gangen – ventrikelirriterende. Injektionsvæsken anvendes. Skal opblandes i mælken).

Lettere symptomer (irritabilitet, sitren /flaksen).

Peroral behandling: Calciumchlorid 1 (-2,5) ml/kg/døgn fordelt på 3-8 doser (max 1 ml ad gangen ventrikelirriterende. Injektionsvæsken anvendes. Skal opblandes i mælken).

Bivirkninger af behandlingen

  • • Bradykardi ved (for) hurtig indgift

  • • Vævsnekrose ved paravenøs indgift (skyl altid venflon grundigt igennem med isot. NaCl inden Calckumindgift). Må aldrig gives intra-arterielt (f.eks. i a. radialis) pga. risiko for vasospasme og vævsnekrose). Kan dog gives i et velplaceret navlearterie kateter

  • • Ventrikelirritation (gylpetendens)

  • • Kontraindikation: Ceftriaxonbehandling (udfældning af Ceftriaxon-calciumsalte)

Terapiresistente kramper

Hvis der trods i.v. behandling af hypocalcæmiske kramper ikke er effekt bør S-Mg måles. Hypomagnesiæmi (S-Mg <0,6-0,7 mmol/l) behandles med magnesiumsulfat (infusionskoncentrat (1 mmol) fortyndes med glukose gange 10, således at der fås en koncentration på 0,1 mmol/. giv 2-6 ml /kg af denne opløsning. Kan gentages hver 12. time i højst 2 døgn.

Vedvarende, vanskelig kontrollerbar hypocalcæmi i mere end én uge

  • • Udred for hypoparathyreoidisme

  • • Udred for D-vitamin mangel

  • • Udred for nyresygdom

Referencer