Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Peritonealdialyse - Egnethed og tilmelding

 

 

Egnethed til PD1

Information om PD1

PD-venteliste3

Bedømmelse af tidspunkt for dialysestart3

 

Egnethed til PD

Det er en forudsætning for PD, at patienten egner sig til denne behandlingsform. Lægen afgør, om der foreligger medicinske tilstande som kontraindicerer PD eller taler for denne behandlingsform. Patientens praktiske evner, hjemlige forhold m.m. kan også afgøre valget. Lægen foretager den indledende bedømmelse heraf, mens en mere dybtgående vurdering udføres af sygeplejerskerne i hjemmedialysen i samråd med den PD-ansvarlige læge (p.t. Petra Røssel).

Kontraindikationer for PD

Der er ingen absolutte kontraindikationer. Tilstande, som kan tale imod PD omfatter:

  • • Større abdominaloperationer, som har inddraget peritoneum

  • • Stomipatienter

  • • Problematiske sociale forhold

  • • Hernier (kan ofte opereres prædialytisk)

  • • Meget store cystenyrer

  • • Svær adipositas

  • • Inflammatorisk tarmsygdom

  • • Kronisk obstruktiv lungesygdom (PD eleverer diafragma)

  • • Patienter med stor muskelmasse kan være vanskelige at dialysere tilstrækkeligt

 

Særlige indikationer for PD

  • • Pt. tåler ikke store væsketræk (hjertesyge)

  • • Vanskelig karadgang til HD

  • • Stor transporttid til HD (Læsø)

 

Information om PD

Den første information om PD gives normalt af læge. Der gives en bred, men kortfattet information omfattende PD, hæmodialyse og nyretransplantation. Herunder informeres pt. om fordele og ulemper med PD, idet PD som hovedregel bør anbefales frem for HD til egnede patienter.

 

Afdelingen har brochurer om dialysebehandling. Det vil oftest være en fordel at lade en sygeplejerske udlevere dette materiale med ledsagende mundtlig forklaring. På den anden side er det også naturligt at udlevere skriftligt materiale direkte til den resursestærke patient, som måske allerede har søgt information på Internettet. Ved information af patienten kan anføres:

 

Vigtigste fordele PD

  • • Større personlig frihed (fra sygehus, lettere at rejse)

  • • Kontinuerlig behandling uden vægtudsving m.m.

  • • Bevarer nyrernes restfunktion længere

  • • Færre kost- og væskerestriktioner

  • • ”Sparer kar” . Karadgang bliver tit et problem for HD-ptt.

 

Vigtigste ulemper med PD

  • • Daglig behandling, men samlet tidsforbrug som ved HD

  • • Infektionsrisiko (men det gælder til dels også HD)

  • • Kateter på mave

 

Det videre forløb vil afhænge af forventet tid til dialysestart.

 

Ambulante patienter med langsom progression

For ambulante patienter formidles efter lægelig information kontakt til ambulatoriesygeplejersken mhp. en mere omfattende information om dialyseformer og eventuel deltagelse i Nyreskolen. Tidspunktet herfor afhænger af nyresvigtens progression, men bør hvis muligt finde sted 1-2 år før forventet dialysestart.

Når kreatinin kommer over 300 lægger hun en ”orange seddel” i journalen.

Er pt. indlagt, kan man benytte lejligheden til at fremvise dialyseafdelingen.

 

Patienter med manifest terminal uræmi

Op mod halvdelen af nyresvigtspatienter opdages først i terminalstadiet. Disse patienter kan ikke gennemgå et planlagt informationsforløb over en længere tidsperiode. Måske har de allerede under akutte forhold fået den første hæmodialyse. Måske er det først hen ad vejen blevet klart, at patienten vil blive kronisk dialysepatient.

Også her er det en lægelig opgave at forestå den initiale information om behandlingsformer. Dette vil naturligt finde sted, når patienten oplyses om sin prognose som kronisk nyresvigtspatient.

Hovedparten af disse patienter vil være indlagt på sengeafdelingen, og som næste trin formidles derfor kontakt til Hjemmedialysen mhp. yderligere oplysning.

Drejer det sig om en ambulant patient med kort tid tilbage før dialysestart, kontaktes ambulatoriesygeplejersken mhp. et accelereret informationsforløb.

 

PD-venteliste

Tilmelding til PD-venteliste

De fleste prædialytiske patienter kontrolleres i forskellige lægers ambulatorier. Ingen får derfor et samlet overblik over denne population, hvad angår tidspunkter for dialysestart, tilgængelige resurser til kateteranlæggelse, træningskapacitet osv. Af denne grund visiteres patienter til PD gennem ambulatoriet, som har en oversigt over ledige operationstider på Urologisk Afd. Lægeligt ansvarlig er Petra Røssel, som under hensyntagen til en oversigt over aktuelle og kommende patienter foretager en prioritering af operationstidspunkt.

Forløbet ved indslusning til PD er typisk:

  1. 1. Patienten har besluttet sig for PD eller overvejer. Første trin er information ved sygeplejerske/fremvisning af Hjemmedialysen. Dette kan formidles ved direkte kontakt til hjemmedialysen eller gennem ambulatoriesygeplejersken.

  2. 2. Patienten ønsker fortsat PD og er egnet hertil.

  3. 3. Tidspunktet for dialyse nærmer sig (forventet start 3-6 mdr., S-kreatinin omkring 500, evt. uræmiske symptomer).

  4. 4. Ambulatoriet meddeles, at patienten er aktuel til PD. Der behøves ingen formel henvisning. Derimod kan det f.eks. fremgå af sidste journalnotat, hvad bagvedliggende rationale er.

Der må normalt ikke skrives henvisning til Urologisk Afdeling udenom ambulatoriet! Henvisning skrives af den læge, som har ansvaret for prioriteringen.

Bedømmelse af tidspunkt for dialysestart

PD-katetre kan først tages i brug 2 uger efter anlæggelse. Desuden kan der være nogle ugers ventetid på operation og træningsresurser. Disse forhold medtages i planlægningen af starttidspunkt. Lejlighedsvis anlægges PD-kateter i god tid, eller progressionen viser sig langsommere end forventet. Patienten kommer da til "skylning" i hjemmedialysen hver anden uge indtil dialysestart.

Ved kreatininclearance under 8 ml/min, vil dette i sig selv oftest betyde indikation for dialysestart. Dette svarer til S-kreatinin > 600 umol for kvinder og S-kreatinin > 800 umol/l for mænd.

Ved kreatininclearance i området omkring 10 ml/min (S-kreatinin omkring 500) observeres patienten. Er der kliniske tegn, som indicerer dialysestart?

  • • Appetitløshed, kvalme, opkastninger

  • • Vægttab eller tegn på malmnutrition

  • • Svær kløe, perikardiel gnidningslyd, neuropati

  • • Overhydrering

Laboratorieværdier kan også indicere dialysestart:

Karbamidkinetik (hvis udført) nPNA < 0.8 eller Kt/V under 2

  • • Faldende S-albumin

  • • Acidose, hyperkaliæmi og hyperfosfatæmi, som ikke kan behandles medikamentelt

 

Patienter, som har fået anlagt PD-kateter, kontrolleres i PD-ambulatoriet. Øvrige tilmeldte til PD-ventelisten følges i sædvanligt amb., idet klinik og laboratorieværdier løbende vurderes på basis af journalen ved det ugentlige prioriteringsmøde.