Nethinden/retina - Forebyggelse af nethindeløsning / Amotio retinae profylakse / Behandling af retinale rifter

Beskrivelse

Risikofaktorer for retinale rifter/nethindeløsning

Alder

Myopi – ca 40 % af alle patienter med nethindeløsning er myope

Lattice – er den vigtigste retinale degeneration som prædisponerer for nethindeløsning. Oftest superotemporal lokalisation. Ses hos 8 % af befolkningen, hyppigere hos myope. Ses hos ca 40% af patienter med nethindeløsning

Tidligere nethindeløsning på samme øje/”fellow-eye”. Omkring 10-15% af personer som har haft nethindeløsning på det ene øjet får nethindeløsning på ”fellow-eye” på et senere tidspunkt.

Trauma

Familiær disposition

Arvelige retinale degenerative tilstande - eksempelvis Stickler, Wagner

Tidligere intraokulær kirurgi inkl. gennemgået kataraktoperation - specielt hos yngre myope individer – incitament til at fraråde patienter s.k. ”clear lens extraction”. Risikoen for nethindeløsning efter kataraktoperation er ca. 9 gange forhøjet efter grå stær operation sammenlignet med baggrundsbefolkningen. *

Andre retinale degenerationer som er associerede med nethindeløsning

Snailtrack, Degenerativ retinoschise, White without pressure, Cystic vitreoretinal tufts, Zonular-retinal tufts, Myop choroidal atrophy, Meridional folds, Enclosed ora bays.

Behandlingsindikationer

Tilstande som skal behandles:

1. 1. Symptomgivende retinale rupturer skal behandles. Der er ikke evidens for behandling af øvrige rupturer eller degenerationer.

Tilstande, hvor behandling efter individuelt skøn kan vælges:

1. 1. Asymptomatiske rifter, specielt hesteskorifter, hvis disse skønnes at medføre en risiko for amotio. Dette vil ofte være tilfældet i ”fellow-eyes” til øjne med amotio, hvor der planlægges intraokulær kirurgi samt i excessivt myope øjne, og i øjne hos patienter med familiær disposition til amotio.

2. 2. Lattice degenerationer i ”fellow-eyes” til øjne med amotio som er beliggende i det samme område som amotioen i det modsidige øje.

Behandlingsforskrift

Behandlingen udføres med laser fotokoagulation eller med transkonjunctival kryotermi.

Ved laser fotokoagulation er målet en grå-hvid retinal læsion. Der anbringes tre rækker tætstillede lasereffekter rundt om hele rupturen. Det kan være nødvendigt at anvende impression for at koagulere perifert for rupturen.

Kryotermi kan overvejes ved perifere rupturer, hvor det ikke er muligt at komme rundt om riften samt rupturer hvor mediesløring vanskeliggør laserbehandling. Dette kan oftest gennemføres i peribulbær anæstesi. Kryoeffekterne anbringes rundt om rupturen, men ikke i centrum af denne. Kryotermien sker under kontrol med indirekte oftalmoskopi, og målet er at retina kun lige akkurat fryses. Der bør ikke sættes flere kryoeffekter oven i hinanden. Kryobehandlingen er associeret med noget øget risiko for arvævsdannelse sammenlignet med laserbehandling. Behandlingen er en specialistopgave og indikationen for behandling skal stilles af en af lægerne i VR-teamet.

Laserbehandling/retinopexy af perifere retinale rupturer

Pascal laser (stuen) er en double frequency Nd-YAG laser med bølgelængde på 532 nm (YAG-laser har normalt bølgelængde på 1064nm, men pga. double frequency er bølgelængden halveret)

Indstillninger til perifer retinopexy:

• - spot-størrelse 200 microns

• - duration 20 ms

• - effekt starte på 300mW

Argon laser (8.sal) bølgelængde 532 nm

Indstillinger til perifer retinopexy:

• - spot-størrelse 200 microns

• - duration 80-100 ms

• - effekt starte på 250 mW

Tænkeboks

• - Mange gange er der flere retinale rifter. Hvis der er flere rifter ligger de oftest indenfor 90 grader

• - Lille spot-størrelse, høj energi og kort duration ved laserbehandling øger risiko for ruptur af Bruchs membran og kan give blødning fra choriocapillaries og øget risiko for udvikling af CNV.

• - Forskellige linser ændrer på størrelsen både på det billede man ser når man undersøger fundus med linsen og på størrelsen af de anbringede laserspots når der gives behandling. Se nedenstående tabel.

Det betyder at det kan være sværere at se en lille rift med en SuperQuad/PRP165 sammenlignet med en 3-spejl. Dvs. det kan mange gange være godt at undersøge en patient med begge typer af linser.

Så længe de indstillinger som er angivet ovenfor bruges, behøver der ikke ved laserbehandling af en perifer rift tages hensyn til at spotstørrelsen bliver forskellig. Dette er dog meget vigtigt i forbindelse med central fotokoagulation, hvilket er en specialist-opgave.

Patientinformation og samtykke

Patienten skal informeres om sygdommens natur og det planlagte indgreb. Informeret samtykke dokumenteres i journalen.

Kontrol

Patienterne instrueres i symptomer på amotio og i at henvende sig ved sådanne. Det tager ca. 10 dage inden laser-/kryo-behandling har effekt. Kraftig fysisk aktivitet frarådes i 14 dage efter behandlingen af symptomgivende retinale rupturer. Om nødvendigt kan patienten sygemeldes i den tid.

Patienten skal kontrolleres i efterforløbet. Dette kan efter operatørens valg foregå ved praktiserende øjenlæge, alternativt i øjenambulatoriet, 1. gang inden for 1-2 uger.

Hvis det ikke har været muligt at give sufficient behandling, alternativt at der er usikkerhed i fht. om given behanding er sufficient, skal læge fra VR-sektionen konfereres.

Referencer

Kanski´s Clinical ophthalmology. 8. Edition, Jack J. Kanski

American Academy of Ophthalmology – Basic and Clinical Science Course Section 12 – Retina and Vitreous

Vitreoretinal Surgery Thomas H. Williamson

Vitreoretinal Surgery by Paul Sullivan on Apple Books

https://eyewiki.aao.org

Dansk Oftalmologisk Selskab. National Klinisk Retningslinje for behandling af aldersbetinget grå stær *

Registrering