Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Intervention ved overforbrug af alkohol og stofmisbrug

 

Problemstilling

Der er sundhedsfordele ved at mindske eller ophøre med alkoholforbrug. En del af de skader, alkohol forvolder, kan reduceres eller kan fuldstændig undgås, hvis alkohol fjernes. Unge, som skærer ned på deres alkoholforbrug, når de bevæger sig ind i den tidlige voksenalder, nedsætter ligeledes deres risiko for alkoholrelaterede skader.

 

Alkohol er for mange mennesker et tabubelagt emne. Det kan ændres ved at tale om alkohol. Der er 860.000 danskere, der drikker for meget alkohol, og 260.000 børn er negativt berørte af, at deres forældre bruger alkohol uhensigtsmæssigt.

 

Kulturelt set har Danmark en alkoholkultur, hvor 90 % af den danske befolkning bruger alkohol. Den store gruppe danskere, der drikker over genstandsgrænserne, kan ikke selv se, at de har et problem. Derfor er de svære at nå med forebyggelse og behandling, men som målgruppe er de lige så vigtige som ”manden på bænken”.

 

Alkohol er medvirkende årsag til en bred vifte af sygdomme, og er årsag til 17 % af den samlede sygdomsbelastning. Alkohol resulterer hvert år i 50.000 tabte leveår for mænd og 20.000 for kvinder.

 

Visse kroniske sygdomme afhænger af den mængde alkohol, man har drukket igennem livet. Her kan risikoen nedsættes, men ikke helt fjernes, ved at fjerne alkohol. På den anden side viser befolkningsundersøgelser, at et nedsat alkoholforbrug i befolkningen er forbundet med temmelig hurtige fald i kroniske sygdomme, fx dødsfald på grund af skrumpelever.

 

Overforbrug af alkohol betyder en forhøjet risiko for skadelige følgesygdomme for det enkelte menneske. Hvert år dør 6.000 danskere med en alkoholrelateret diagnose, svarende til 10 % af alle dødsfald. Cirka 20 % af de indlagte patienter på kirurgiske og medicinske afdelinger har en behandlingskrævende alkoholafhængighed, og danskernes alkoholforbrug er årsag til 28.000 indlæggelser, 10.000 skadestuebesøg og 72.000 ambulante besøg.

 

En del af de nævnte sundhedsydelser er relateret til alkoholproblemet i sig selv og de klassiske alkoholskader skrumpelever og betændelse i bugspytkirtlen, men en lang række andre medicinske lidelser er delvist forårsaget af alkohol eller forværres hos patienter med et alkoholproblem. Det gælder sygdomme som forhøjet blodtryk, mave-tarmlidelser, hormonforstyrrelser, knogleskørhed, nervebetændelse, kræft (især kræft i øvre mave-tarmkanal, strubekræft og brystkræft) og en lang række andre lidelser. Ophør med alkoholindtagelse afhjælper nedsat immunforsvar, blødningstendens, problemer med hjertets pumpefunktion og metabolisk stress.

 

Ud over at en god alkoholbehandling for patienten mindsker lidelse, forhindrer yderligere udvikling af en række sygdomme og forhindrer død, vil behandlingen for samfundet på både kort og længere sigt medføre en reduktion i sundhedsudgifterne.

 

En indsats i hospitalsregi med henblik på at støtte patienten til at nedsætte eller ophøre med et stort forbrug af alkohol har effekt. Studier har vist effekt ved korterevarende intervention (brief intervention) i hospitalsregi over for patienter, der drikker for meget. Korterevarende intervention er defineret som en korterevarende forebyggende konsultation, hvor behandleren ikke er specialist i alkoholbehandling, og hvor effektmålet er reduktion af forbrug eller henvisning til videre behandling i specialiserede alkoholenheder [1-6].

 

Det skønnes, at der i Danmark er 33.000 stofmisbrugere, heraf er 11.000 alene hashmisbrugere. Skønnet omfatter ikke det eksperimenterende forbrug. Der er et tydeligt større forbrug blandt yngre end blandt ældre, hvorfor det også medfører et skøn, hvor det er relevant at spørge ind til stofmisbrug.

 

De sundhedsmæssige konsekvenser af stofmisbrug er øget dødelighed forårsaget af forgiftninger, vold, ulykker, selvmord og sygdomme.

 

Binge drinking – øger andelen, der har brugt hash eller øvrige illegale stoffer og der ses sociale forskelle, f.eks. er der forskel blandt unge, der har forældre med kort eller lang uddannelse, således at forældre med kort uddannelse prædikterer øget stofmisbrug sammen med alkohol og forældre med lang uddannelse prædikterer binge-drinking i højere grad end stofmisbrug.

 

Er patienten motiveret, henvises der til de kommunale misbrugscentre, og der gives besked til egen læge gennem epikrisen om fund og plan.

 

En række stoffer, lægemidler og alkohol kan medføre både psykisk og fysisk afhængighed. Både samfundsmæssige, psykologiske og neuro-biologiske forhold hos den enkelte spiller en rolle for udviklingen af misbrug. Stofmisbrug kan medføre en række skadevirkninger på misbrugerens arbejde, uddannelse, psyke, krop og helbred. Beslutter en stofmisbruger sig for at komme ud af misbruget, er det vigtig at få støtte fra egen læge eller kommunale misbrugscentre [7-9].

 

 

Målgruppe

  • • Alle patienter, der er identificeret med et alkoholforbrug over Sundhedsstyrelsens anbefalinger for høj- eller lav-risikogrænser.

  • • Alle patienter, der er identificeret med et stofmisbrug jf. KRAM-screening.

 

 

Definition af begreber

Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om alkohol:

  • • Intet alkoholforbrug er risikofrit for helbredet

  • • Drik ikke alkohol for din sundheds skyld

  • • Der er en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd

  • • Der er en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis der drikkes mere end 14/21 om ugen

  • • Stop før 5 genstande ved samme lejlighed

  • • Gravide skal undgå alkohol. Personer der prøver at blive gravide skal undgå alkohol for en sikkerheds skyld

  • • Ældre skal være særlig forsigtige med alkohol

  • • Børn og unge under 16 år anbefales ikke at drikke alkohol

  • • Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed

 

Anbefalinger vedrørende genstandsgrænser (www.sst.dk) [10]:

 

Risikobarometeret

 

 

 

 

 

 

 

Storforbrug

>14/21 genstande

Sundhedsstyrelsens udmelding vedrørende det maksimale alkoholforbrug på 14/21 genstande angiver den forbrugsgrænse, hvorover der er en stor risiko for helbredsskader.

 

14/21 angiver således et relevant pejlemærke for behovet for en ændring af alkoholvanerne.

 

  • • Kvinder højst 14 genstande om ugen

  • • Mænd højst 21 genstande om ugen

  • • Maksimalt 5 genstande ved samme lejlighed

 

Skadeligt forbrug

Definition af skadeligt forbrug i henhold til klassifikationssystemet ICD-10:

 

Ved et skadeligt forbrug har patienten allerede pådraget sig skader − fysisk eller psykisk − som følge af sit alkoholforbrug.

 

  • • Alkoholforbruget har ført til fysisk og/eller psykisk skade, herunder skadet dømmekraft og adfærd

  • • Skaden er klart påviselig

  • • Tilstanden har varet mindst 1 måned, eller har været til stede gentagne gange inden for de sidste 12 måneder

  • • Personen er ikke afhængig af alkohol

 

Afhængighed

Definitionen af alkoholafhængighed i henhold til på ICD-10 klassifikationen (F10.2):

 

Der er tale om afhængighed, når 3 eller flere af følgende kriterier samtidigt har været til stede inden for 3 måneder eller gentagne gange inden for det sidste år:

 

  • • Trang til alkohol (craving)

  • • Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen

  • • Abstinenssymptomer (eller indtagelse af alkohol for at ophæve eller undgå disse)

  • • Toleranceudvikling

  • • Alkohol har en dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug

  • • Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning

 

Alkoholproblem

Alkohol er ikke kun et problem, hvis de nationale anbefalinger overskrides. En bredere definition af et alkoholproblem er, at det afhænger af den virkning, som forbruget har på arbejdslivet, økonomien, familielivet, ens oplevelse af sig selv, den sociale funktion, andres reaktioner og/eller helbredet.

 

Afhængighed

Kan være både en psykisk og fysisk tilstand.

 

Den indebærer karakteristiske ændringer i adfærd og ens måde at tænke på, og kendetegnes ved en tvangsmæssig trang til at få tilført et eller flere stoffer. Dette for at opnå de psykiske virkninger stoffet giver, eller for at undgå ubehaget, som kommer når det ikke tilføres. Man taler om psykisk og fysisk afhængighed.

 

Ved stofmisbrug er psykisk og fysisk afhængighed tilstede i varierende grad alt efter hvilket stof som misbruges, og hvem der misbruger det.

 

Psykisk afhængighed

Indebærer at personen opnår en følelse af velvære eller tilfredsstillelse ved at tage stoffet. Vedkommende får jævnligt en voldsom trang til atter at indtage stoffet for at opnå disse effekter (craving).

 

Fysisk afhængighed

Er et resultat af at kroppen har tilpasset sig det tilførte stof. Der opstår derfor fysiske symptomer - abstinenser, når stoffet ikke længere er til stede i kroppen. Det kan f.eks. være kvalme, diare, hovedpine, feber samt kramper.

 

Forebyggelsessamtale

En forebyggelsessamtale er en motiverende samtale, hvis formål er at støtte den enkelte patient i at ændre risikoadfærd i relation til livsstilsvaner.

 

Stofmisbrug

Illegale stoffer: Hash, kokain, heroin, amfetamin og ecstasy [8]

 

 

Formål

At indlagte patienter,

  • • systematisk får identificeret og registreret alkoholvaner og stofmisbrug

  • • får støtte og vejledning til håndtering af alkohol og stofafholdenhed under indlæggelse

  • • får abstinensbehandling ifølge retningslinje for ’Alkoholabstinenstilstande og delirøs abstinenstilstand’

  • • tilbydes information om misbrugets betydning for behandling og prognose

  • • systematisk får identificeret motivationsstadie i forhold til den enkeltes ønske og behov for hjælp til sit alkoholproblem og/eller stofmisbrug, og ved ønske om afvænning henvises til misbrugscenter i hjemkommune.

 

 

Metode

Mennesker, der drikker for meget fylder godt på de danske hospitaler – også selvom de ikke er indlagt med en alkoholrelateret eller stofmisbrugsdiagnose. Der er gode muligheder for at gribe ind, når en patient er indlagt med en alkoholrelateret diagnose. Sværere er det at opdage et for stort alkoholforbrug hos den i øvrigt velfungerende patient. Derfor er det, at en fast rutine et godt udgangspunkt.

 

Det mest undersøgte og mest effektive screeningsværktøj er Alcohol Use Disorders Identification Test (AUDIT). AUDIT består af 10 spørgsmål, som kan være tidskrævende, men de første tre spørgsmål (AUDIT-C) er hurtige at bruge og næsten lige så effektive til at identificere skadeligt og risikabelt alkoholforbrug som den fulde AUDIT.

 

Det kræver motivation og tid at lave om på stofmisbrug og/eller alkoholvaner. Tag udgangspunkt i patientens egen situation. Det er patienten, der skal erkende problemet. Sundhedspersonalets rolle er at lytte, forstå og indgyde selvtillid. Det kræver en klar fornemmelse af, hvor patienten befinder sig i forandringsprocessen [11-13].

 

 

Forebyggelsessamtale om alkohol og stofmisbrug

Alkohol

Samtale om alkoholoverforbrug er en afklarende samtale af patientens motivation for ændring af vaner og tilbydes indlagte og ambulante patienter.

 

Samtalen baseres på WHO anbefalingerne: De fem A-er – Ask, Advice, Asses, Assist & Arrange:

 

  1. 1. Vurder alkoholforbruget med et hurtigt screenings-værktøj (AUDIT-C) fulgt af klinisk vurdering efter behov (Asses)

  2. 2. Rådgiv patienterne om at nedsætte deres forbrug af alkohol (Advise)

  3. 3. Skab enighed om individuelle mål for nedsættelse alkoholforbruget eller afholdenhed (Agree)

  4. 4. Hjælp patienterne med at blive motiverede, giv dem værktøjer til selvhjælp eller den nødvendige støtte til at ændre adfærd (Assist)

  5. 5. Arranger follow-up støtte og gentagne rådgivningssessioner, herunder henvisning af alkoholafhængige til specialistbehandling (Arrange).

 

Guide til vurdering af alkoholproblem kan ske ud fra AUDIT-C score til vurdering af alkoholvaner. Herfra vurderes alkoholproblemet ud fra fire hovedemner:

  1. 1. Intet skadeligt forbrug

  2. 2. Storforbrug som kan afhjælpes med kort intervention

  3. 3. Skadeligt forbrug som kræver kort intervention og/eller medicinsk behandling

  4. 4. Afhængighed, som kræver mere intensiv behandling

 

Ved identifikation af overforbrug af alkohol tilbydes forebyggelsessamtale om alkohol. Formålet er at understøtte den enkelte patients ændringsproces i retning af at nedsætte forbruget eller ophøre med at drikke alkohol.

 

Forebyggelsessamtalen skal tage udgangspunkt i:

  • • Patientens viden om misbrugets betydning for sin sygdom, behandling, helbred, sociale og familiære forhold, herunder fordelene ved at ændre det

  • • Patientens tanker, følelser og holdning til sit misbrug og til at ændre det

  • • Patientens erfaringer med at nedsætte forbruget eller ophøre med at drikke alkohol

 

En optimal abstinensbehandling er vigtig, fordi en forværring af fremtidige abstinensreaktioner formentlig vil afholde patienterne fra drikkeophør og derved forlænge tilbagefaldet og være demotiverende for drikkeophør. Det vil også sikre, at patienterne motiveres til at fastholdes i den videre alkoholbehandling og forebygge udvikling af eventuelle senere abstinenssymptomer.

 

Under afrusning bør patienterne observeres for udvikling af abstinenssymptomer og modtage tilstrækkelig behandling for at imødegå komplikationer. Observation og behandling af abstinenssymptomer er en sundhedsfaglig opgave. Under indlæggelse på Aalborg Universitetshospital anvendes et scoreskema til vurdering af alkoholabstinenssyndromets sværhedsgrad og symptomstyret medicindosering. Scoreskemaet er en modificering af WSA (Withdrawal Syndrome Scale for Alcohol) (Hent scoreskema i PRI: Alkoholabstinenstilstande og delirøs abstinenstilstand).

 

Scoreskemaet anviser en systematisk registrering, gradering og monitorering af abstinenssymptomer. Scoreskemaet er reproducerbart og validt. Det har yderligere den fordel, at det kan administreres af sygeplejersker til patienter, der indlægges på hospital med somatisk co-morbiditet[11-13].

 

Stofmisbrug

Patienten spørges om aktuelt brug af stoffer. Med stoffer menes i KRAM-sammenhæng illegale stoffer så som hash, kokain, heroin, amfetamin og ecstasy. Med aktuelt menes et brug inden for det seneste år.

 

Når patienten spørges om brug af stoffer, er det væsentligt at koble spørgsmålet med øvrige observationer – f.eks. højt blodtryk, hurtig puls og pupiller. Det kan give god mening at koble spørgsmålet med spørgsmål om alkoholvaner[8-9].

 

 

Beskrivelse

Organisering og ansvar

Forebyggelsessamtalen udføres af kontaktpersonen eller anden sundhedsfaglig person, når KRAM-screeningen er gennemført. Patienten kan henvises til Sund Info med henblik på forebyggelsessamtale og formidling af kontaktoplysning om et kommunalt behandlingstilbud. Patienter der ønsker hjælp, henvises til hjemkommunens misbrugstilbud.

 

Behandlingsansvarlig læge er ansvarlig for gennemførelse af screening, dokumentation og intervention i forhold til de sundhedsmæssige risikofaktorer. Lægen kan uddelegere opgaven vedrørende forebyggelsessamtale og intervention i forhold til de sundhedsmæssige risikofaktorer. Screeningen og forebyggelsessamtalen kan gennemføres af sundhedsfagligt personale (læge, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent).

 

Dokumentation

Dokumentation af intervention ved storforbrug af alkohol og/eller stofmisbrug sker ved afkrydsning af KRAM-screening i Clinical Suite. Relevante oplysninger om plan og opfølgning for forebyggelse og sundhedsfremmeintervention skrives i feltet ”Supplerende oplysninger til egen læge”, idet oplysningerne skal fremgå af den skriftlige kommunikation til både praktiserende læge (epikrisen) og evt. primærsektoren.

 

Patienten kan få udlevet Sund Infos pjece ”Alkohol og stoffer”, pjecen ”Alkohol og operationer” og/eller flyer fra sundhed.dk, hvoraf kontaktoplysninger til de nordjyske kommuner fremgår.

 

Ansvar mellem sektorer

Alkohol- og stofmisbrugsbehandling foregår i flere forskellige regi og former, og spænder fra besøg hos den praktiserende læge, over ambulant behandling på alkoholambulatorier/private behandlingsinstitutioner/misbrugscentre til indlæggelse i døgnbehandling.

 

Tilbud omkring alkohol og stofmisbrug er reguleret i rammeaftaler på socialområdet mellem regionen og de nordjyske kommuner. Af rammeaftalerne fremgår, jf. lovgivning, at det er kommunernes ansvar at tilbyde alkohol- og stofmisbrugsbehandling. Dette gælder også i de situationer, hvor borgeren/patienten er indlagt på et hospital eller afventer indlæggelse på et hospital [14-15].

Hospitalernes ansvar ift. risikofaktoren er således afgrænset til screening, motivering af patienten til ændring af misbrugsvaner, abstinensbehandling samt informere om behandlingsmuligheder. Såfremt der er behov for et egentligt behandlingstilbud, skal patienten henvises til hjemkommunen med henblik på visitering til behandling.

 

 

Henvisning til forebyggelse

Forebyggelsesambulatoriet på Aalborg Universitetshospital:

Hvis patienten skal have forebyggelsessamtale i Forebyggelsesambulatoriet, Sund Info, skal der sendes en intern henvisning indeholdende oplysninger om henvisningsårsag samt plan for hospitalsbehandling f.eks. operation. Yderligere skal patientens telefonnummer stå på henvisningen.

 

Sund Infos lokationsnummer er: 8001-7990-alb Forebyggelses AMB.

 

Kommunalt tilbud:

Patienter der skal modtage forebyggelse i kommunen kan henvises elektronisk via Den Nationale Henvisningsformidling (DNHF), vejledning kan findes i PRI i dokumentet DNHF erstatter Henvisningshotellet Refhost.

 

Alternativt kan patienten medgives flyeren fra sundhed.dk eller de kontaktoplysninger, som findes under sundhedstilbud på sundhed.dk, hvorefter patienten selv kan kontakte hjemkommunen, hvis patienten ønsker dette.

 

Kontaktoplysninger til misbrugscentre, kommunale støttekontaktpersoner, AA, Alkolinjen mv. kan findes i pri-dokumentet ”Kommunekontakter – misbrug”.

 

Besked til almen praksis gives gennem epikrisen.

 

 

Skriftlige materialer

 

 

Referencer

  1. 1. Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, 2006. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8(2)

  2. 2. Diagnostik og behandling af alkoholproblemer. Dansk Selskab for Almen Medicin i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. København 2010

  3. 3. Becker U, Bygholm H, Broholm K, Nielsen AS, Nielsen P. Kvalitet i alkoholbehandling - et rådgivningsmateriale. København 2008

  4. 4. Hvidtfeldt UA, Hansen ABG, Grønbæk M, Tolstrup JS. Alkoholforbrug i Danmark. Kvantificering og karakteristik af storforbrugere og afhængige. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. 2008.

  5. 5. Mundt K, Jensen M, Kann A, Nielsen AS, Grønbæk M, Tønnesen H. Alkohol - forebyggelse på sygehus. Fakta, metoder og anbefalinger. Klinisk enhed for Sygdomsforebyggelse. København 2003

  6. 6. Alkohol, rygning og postoperative komplikationer. Sundhedsstyrelsen 2012. Accessed september 2019.

  7. 7. Narkotikasituationen i Danmark 2011, Sundhedsstyrelsen 2011

  8. 8. Rindum H. Rusmidlernes biologi – om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen 1999

  9. 9. Stoflex. Sundhedsstyrelsen 2006. Accessed september 2019.

  10. 10. Sundhedsstyrelsens nye udmelding om alkohol. Accessed september 2019.

  11. 11. Saunders JB, Aasland OG, BaborTF, De La Fuente JR, Grant M. Development of the Alcohol Use Disorders Identification Test (AUDIT): WHO Collaborative Project on Early Detection of Persons with Harmful Alcohol Consumption—II. Addiction (1993) 88, 791-804

  12. 12. Håndbog i alkoholpolitik og – forebyggelse - 10 evidensbaserede indsatsområder. Handbook for action to reduce alcohol-related harm. World Health Organization, 2009

  13. 13. Alkohol og helbred. Sundhedsstyrelsen 2008. Accessed september 2019.

  14. 14. Regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3. Sundhedsstyrelsen. København 2009.

  15. 15. Rammeaftale for Specialsektoren på Socialområdet 2012. Assessed september 2019.Nederst på formularen