Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Håndtering af undersøgelser på vital indikation

 

Formål

Afdelingsledelsen, Radiologisk Afdeling har efter diskussion af konkrete situationer besluttet nedenstående politik og instruks, for at ingen patient skal risikere at dø eller blive permanent skadet alene fordi man har nægtet at hjælpe på grund af manglende instruks, retningslinjer eller formalia, hvis undersøgelsen er rekvireret på vital indikation, enten mundtligt eller skriftligt.

Definition af begreber

At foretage en undersøgelse på vital indikation betyder, at henvisende læge har taget stilling til fordele og risici ved gennemførelse af en undersøgelse, og dermed accepteret ansvaret for, at der er valgt rigtigt på indikation, teknik og hastighed. Lægen har samtidig accepteret ansvaret for, at andre sundhedspersoner kan afvige fra gældende retningslinjer og instrukser. Henvisende læge har derved alene og suverænt beslutningsretten. OBS: sørg for at få den 4 cifrede regionskode på den læge der tager beslutningen og dokumenter denne i generel note i henvisningen.

Beskrivelse

Nogle patienter på sygehuset er i en tilstand, hvor en radiologisk undersøgelse kan redde liv eller førlighed, selvom alle forudsætninger ikke er opfyldt.

 

Patienten kan være så syg, og personalet så optaget af at redde patientens liv, at man ikke har mulighed for at skrive en henvisning.

Patientens undersøgelse er så akut, at man ikke kan nå at få undersøgelsen visiteret af en radiolog.

Undersøgelsen udføres for at redde liv, uanset om patienten er gravid eller uden kendskab til p-kreatinin eller andre sædvanlige indikatorer. Herunder hører f. eks. traumepatienter.

Andre situationer, hvor tiden er af væsentlig betydning for liv eller førlighed.

 

I disse og andre situationer, hvor der er fare for liv eller førlighed er det personalets pligt at handle resolut, hurtigt og efter bedste evne, for at sikre, at der ikke sker tab af liv eller førlighed. I den forbindelse har man ret og pligt til at afvige fra gældende retningslinjer, hvis dette tjener til patientens bedste. Man skal blot efterfølgende med sin 4 cifrede regionskode dokumentere sine valg i generel note. Det forventes altså, at al personale skal agere i disse situationer efter bedste evne og i patientens bedste interesse, og med konduite. Samtidig har man som personale ret til at tage beslutninger om teknik og kontrast, som man normalt ikke har ret til. I de tilfælde hvor det er muligt, bør man i den akutte situation, få en kollega til at kontakte vagthavende radiolog med henblik på valg af procedure.

 

Efterfølgende skal man med sin 4 cifrede regionskode dokumentere forløb og ens beslutninger, og hvis man mener, at forløbet ikke er håndteret korrekt fra henvisende instans side, må man efterfølgende tage det op med rette instans, så man kan lære af forløbet. Man må altså ej heller forsinke forløbet med diskussion eller forsøg på at få procedurer overholdt.

 

Efterfølgende skal man informere nærmeste leder om forløbet.

 

Moralen er, at ingen patient skal risikere at dø eller blive permanent skadet alene fordi man har nægtet at hjælpe på grund af manglende instrukser, retningslinjer eller formalia, hvis undersøgelsen er rekvireret på vital indikation, enten mundtligt eller skriftligt. Det er henvisende læges ansvar, hvis man sætter personalet i Radiologisk Afdeling i ovennævnte situationer, og radiologisk personale anses altid for at have handlet efter bedste evne.

 

Referencer

Der henvises til Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, kapitel 5, omhandlende omhu og samvittighedsfuldhed:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=138178