Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Hofteled obs. fraktur

 

OBS

Der tages altid bækken, hofte ap og hofte axial.
Ved tydelig fraktur tages liggende thorax.

Bækken AP med kugle

 

Patientplacering:

Liggende i rygleje og benene indadroteret ca. 15°. Det er vigtigt at bækkenet ikke bliver løftet.

Målekugle 40 mm placeres i højde med trochanter major på aktuelle hofte og placer den så proximalt, som muligt mellem benene på patienten.

OBS! Af hygiejniske hensyn skal stativet med målekuglen pakkes ind i en plasticpose.

Centrering:

Ca. 4 cm under symfysen.

Billedkriterier:

 

Ca. 5 cm over acetabulum er den øvre afgrænsning, og nedadtil så meget som muligt. Begge hofteled og trochantor major på relevante side, skal være fremstillet. Ledlinjen skal være tydeligt fremstillet. Tydelig trabekeltegning. Hele kuglen skal være fremstillet. Hvis det er en revisionsprotese skal bunden af den gamle protese være med. Billedet skal indeholde området fra ca. 5 cm proximalt fra acetabulums øverste kant, og så meget af femurskaftet, som muligt – minimum 22 cm. Begge acetabulum, caput femoris og trochantor major skal ses tydeligt, og være symmetrisk uden rotation i bækkenet. Mest muligt af trochantor minor og ischial tuberositas skal ses tydeligt på begge sider.

Husk notér på billedet 40 mm målekugle.

Foto bækken AP

http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/files/Formularer/upload/svs/image001_1447.jpg

 

 

Billede 5

 

 

Nye billeder er på vej.

 

Nyttige informationer:

 

Hofte AP

Patientplacering:

Pt. ligger lige på ryggen. Begge ben skal være strakte og aktuelle ben skal så vidt muligt indadroteres maximalt (ca. 20°).

Centrering:

Ved obs. fraktur: Ca. 5 cm under symfysen, og i femurs midtlinie.

Ved obs. artrose: Direkte i hofteleddet.

Billedkriterier:

Acetabulum og caput femoris skal fremstilles. Trochanter major skal være med og trochanter minor skal ikke ses. 1/3 af proximale femur skal være med. Collum femoris fremstilles uden overlejringer.

Ved obs. fraktur skal proximale del af femurskaftet fremstilles (for vurdering af evt. protesemuligheder). Dette er ikke nødvendigt ved obs. arthrose - se i øvrigt ovenfor under ”centrering”.

 

HofteAP-2

 

Nyttige informationer:

 

Hofte axial

Patientplacering:

Pt. lejres lige i rygleje uden rotation i bækkenet og med aktuelle ben udstrakt og indadroteret 15°.

Det raske ben løftes og flekteres 90° i hofte og knæ.

Centrering:

Horisontal strålegang med pladen placeret mellem collum femoris ved aktuelle hofte og med øvereste kant af pladen ved overkant af crista iliaca – anbragt i holder eller støtte af skumpuder.

CS vinkelret med aksen i collum , med centrering midt på detektoren.

Husk god indblænding omkring femurskaftet.

Billedkriterier:

Caput femoris, trochanter major og collum femoris skal være synlige. Selve hofteleddet skal fremstilles. Minimum 5 cm af femur under trocanter skal fremstilles. Hvis benet er indadroteret korrekt, skal trochanter minor ikke kunne ses og trochanter major vil ikke overlejre collum femoris.

 

hofte%20axial

Billede 6

 

Nyttige informationer:

 

SID

115 cm.

Raster

Kun grid 115 til AP-optagelserne.