Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

 

KRAM screening og KRAM intervention for børn og unge

 

Beskrivelse

KRAM screening og KRAM intervention til indlagte og ambulante patienter i Klinik Børn og Unge.

 

Trin 1. Ved screening og intervention anvendes screeningsskemaet: Bilag – ”KRAM registrerings ark: screening og intervention af Børn og Unge”.

 

  • • Ved overvægt og underernæring monitoreres indlagte patienter x 1 ugentlig og ambulante patienter ved hvert ambulant besøg.

  • • Ved udskrivelse til ambulante forløb, ved overflytning til andet afsnit og lignende gælder samme regel. 

  • • Der skal som minimum KRAM screenes 1 x årligt og i øvrigt, hvis risikoadfærd eller status har ændret sig.

 

 

Trin 2. Identifikation af en eller flere risikofaktorer i trin 1 skaber grundlag for intervention, der som minimum omfatter tilbud i forhold til information om, hvordan den aktuelle livsstil kan påvirke sygdom i relation til identificeret sundhedsmæssig risiko.

Information kan gives som en forebyggelsessamtale og/eller skriftlig og mundtlig information. For både indlagte og ambulante patienter kan ovenstående intervention eventuelt inkluderer forældre/værge.

 

Ved ambulante patienter afklaring af patientens behov for videre intervention hos egen læge/kommune med henblik på hjælp til livsstilsændringer.

 

 

Trin 3. Identificerede risikoprofil samt patientens forebyggelsesønsker formidles i epikrise og til kommune.

 

Identificerede risikofaktorer og evt. forebyggelsessamtaler registreres i PAS (Patient administrativt system) med bidiagnosekode for den/de identificerede sundhedsmæssige risici samt evt. procedurekode for forebyggelsessamtale, hvis den gennemføres (se KRAM registreringsark).

 

Oversigt over instrukser og bilag relateret til KRAM screening og intervention:

KRAM trin

Indhold

Bilag

Trin 2

Instruks:

Ernæringsplan og rådgivning til indlagte børn og unge

BMI kurver - piger

BMI kurver - drenge

 

Trin 2

Instruks:

Ernæringsplan og rådgivning til ambulante børn og unge

 

BMI kurver - piger

BMI kurver - drenge

 

Trin 2

Instruks:

Alkohol og tobak, børn og unge indlagte/ambulante

Samtale om alkohol, børn og unge

Samtale om rygning, børn og unge

Trin 2

Instruks:

Fysisk aktivitet børn og unge indlagte/ambulante

 

 

Samtale om fysisk aktivitet, børn og unge

 

Definition af begreber

KRAM

Kost, Rygning, Alkohol og Motion

 

Sundhedsmæssig risikovurdering

Risikofaktorerne underernæring, overvægt, fysisk inaktivitet, rygning og forbrug af alkohol er udbredte, og de har væsentlig betydning for udvikling, forløb og behandling.  

 

Børn

En patient 0-14 år. Her skal forældremyndighedens indehaver give samtykke.

 

Unge

En 15-17 årig patient og som giver informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal informeres herom, og skal inddrages i den mindreåriges beslutning, men beslutningskompetencen ligger hos den 15-17-årige.

 

Forebyggelsessamtale

Forebyggelsessamtalen kan f.eks. bygge på metoden ”Den motiverende samtale”, med en tilbudsorienteret tilgang.

 

Information

Den mundtlige og/eller skriftlige information skal indeholde:

  1. 1. Hjælp til overvejelser om fordele og ulemper ved livsstilsvaner og livsstilsændringer (kost, rygning, alkohol og motion).

  2. 2. Oplysning om muligheder for støtte, inspiration og vejledning i og udenfor sygehus samt henvisning til konkret tilbud.

  3. 3. Sundhedsfaglig information om livsstilens betydning for helbred og sygdom.

 

Forebyggelsesaktiviteter

Forebyggelsesaktiviteter har til formål at hindre eller hæmme risikoadfærd og sygdom og kan opdeles i 3 niveauer:

 

Primær forebyggelse: Formålet med forebyggelsesindsatsen er at hindre, at livsstilssygdomme opstår blandt patienter, der er i psykiatrisk behandling.

 

Sekundær forebyggelse: Formålet med forebyggelsesindsatsen er rettet mod patienter med øget risiko for udvikling af livsstilssygdomme og rettet mod at mindske eller hindre livsstilssygdommenes udvikling yderligere.

 

Tertiær forebyggelse: Formålet med forebyggelsesindsatsen er rettet mod patienter, der har udviklet livsstilssygdomme og indsatsen skal forebygge yderligere progrediering af sygdomme.

 

 

 

Indikatorer og tærskelværdier

Der er krav om at screeningen for de sundhedsmæssige risici for indlagte patienter udføres indenfor 7 døgn og for ambulante påbegyndes senest ved 2. besøg. Er det ikke muligt, at screene patienten jfr. disse krav, dokumenteres dette nederst på KRAM registreringsarket inklusiv vurdering af hvornår screeningen kan udføres.

 

Hvis den indlagte patient i trin 1 er identificeret med ernæringsmæssig risiko skal patienten indenfor 24 timer have ordineret en kostform, benyt instruks: ”Ernæringsplan og rådgivning til indlagte børn og unge”

 

Hvis patienten er under 12 år, spørges som udgangspunkt ikke til rygevaner, men om patienten udsættes for passiv rygning.

 

Hvis patienten er under 11 år, spørges som udgangspunkt ikke til alkoholvaner.

 

Målgruppe

Personale i Klinik Børn og Unge der er involveret i KRAM screening.

Formål

Trin 1 – KRAM screening: At alle patienter i Klinik Børn og Unge får en systematisk sundhedsmæssig risikovurdering med henblik på begrænsning og forebyggelse af livsstilssygdomme.

 

Trin 2 – KRAM intervention v. identificerede risikofaktorer: At identifikation af en eller flere risikofaktorer i trin 1 skaber grundlag for intervention, der for både indlagte og ambulante som minimum er tilbud om information til patienten om, hvordan den aktuelle livsstil kan påvirke sygdommen i relation til identificeret sundhedsmæssig risiko.

Informationen kan gives i sammenhæng med en forebyggelsessamtale og/eller skriftlig information. Derudover kan der for indlagte patienter tilbydes relevante forebyggelsesaktiviteter, som indgår i patientens aktivitetsplan.

 

Trin 3 – Dokumentation: At identificerede risikofaktorer og evt. forebyggelsessamtaler registreres i PAS med bidiagnosekode for den/de identificerede sundhedsmæssige risici samt evt. procedurekode for forebyggelsessamtale, hvis den er gennemført.

 

Problemstilling

Overvægt, undervægt, rygning, forbrug af alkohol samt fysisk inaktivitet er associeret med livsstilssygdomme og kan påvirke kvaliteten af de sociale kompetencer og trivsel generelt. Det kan udgøre en potentiel risiko for øget morbiditet og mortalitet. En styrkelse af forebyggelsen på sygehuset gennem tidlig opsporing og registrering af patientens risikofaktorer skal fremme patientens sundhed og støtte psykiatriens sundhedspersonale i vurderingen af, hvem der har behov for en motiverende, forebyggende og sundhedsfremmende indsats på sygehuset, i almen praksis eller i kommunen, som opfølgning på udskrivelsen fra sygehuset.

 

Metode

For KRAM screening og KRAM intervention gælder, at det er en faglig vurdering, hvorvidt den udføres mest hensigtsmæssigt alene med patienter eller alene med forældrene eller sammen med begge parter, når blot procedurerne der gælder ved behandling af mindreårige patienter overholdes.

 

Ansvarsfordeling for udførelse af screening og intervention er følgende:

 

  1. 1. Behandlingsansvarlig læge er ansvarlig for gennemførelse af screening inklusiv vurdering af bidiagnose, intervention og dokumentation (inklusiv procedurekode) i forhold til de sundhedsmæssige risikofaktorer.

  2. 2. Information, rådgivning, herunder forebyggelsessamtalen gennemføres af sundhedsfagligt personale i samarbejde med den lokale KRAM rådgiver.

  3. 3. Lægesekretær er ansvarlig for kodning af bidiagnoser og procedurekoder fra KRAM registreringsarket.

 

 

Udarbejdelse og udførelse

Papirudgaven printes fra bilag: ”KRAM registrerings ark, børn og unge” og udfyldes ved screening og interventioner og placeres herefter for både indlagte, ambulante og afsluttede patienter i patientjournalen/bilagsmappen.

 

Når patienten er screenet og når der evt. er afholdt forebyggelsessamtale registreres dette i patientjournalens notatmodul (brug af nøgleordet ”KRAM”) og i CSC under livsstilsproblematikker.

 

Bidiagnoser (risikofaktorer) samt forebyggelsessamtaler registreres i PAS (Patient administrativt system) ved lægesekretær med procedureregistrering (kun ambulante), kodning og notat. Når patienten har fået tilbudt mundtlig og/eller skriftlig information dokumenteres dette ligeledes på arket. Hvis patienten ikke har kunnet deltage i udarbejdelse af screening og/eller interventioner, dokumenteres dette.

Når der er identificeret sundhedsmæssige risikofaktorer og foretaget en motivationsudredning, beskrives dette i epikrise. Ydermere skal der i patientjournalen noteres, at der er videregivet information om plan og opfølgning for forebyggelse og sundhedsfremme til almen praksis og kommuner jfr. standard 2.17.2 og 2.17.5.

 

Billede 3

 

Referencer

Sundhedsstyrelsens projekt PRIK om registrering af risikofaktorer

 

Regionernes Forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, SST 2009

Terminologi, Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen 2003 

Børn, unge og kostanbefalinger 

Børn, unge og motionsanbefalinger 

Børn tåler ikke passiv rygning 

Unge og rygning 

Unges livsstil og dagligdag, MULD rapporten 2008, Sundhedsstyrelsen 

Udmeldinger om alkohol, Sundhedsstyrelsen

http://www.paediatri.dk/index.htm?/vejledninger/vaekstkurver.htm

Monitorering af forekomsten af fedme:

http://www.sst.dk/udvivelser/2008/monitorering%20af%20forekomsten%20af20fedme%20-%20En%20rapport%20fra20motions%20og%20Ernaeringsraadet.aspx

 

Ernærings- og måltidspolitik for sygehussektoren i Region Nordjylland:

http://pri.rn.dk/pri/sider/a5087728-5896-47d3-9831-67871f183d1a.aspx?sf=3bc5cb4d-d2f8-4f2b-ad5a-d14ea2c23980

 

Udmeldinger om alkohol, Sundhedsstyrelsen