Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Fosterovervågning under fødslen ved hjælp af STAN

 

Rekommandationer for klinisk anvendelse af STAN


Ved registreringens start sikres

1.

Evt. skalp-laktat/skalp-pH

2.

Korrekt starttidspunkt:

 

a.

Gestationsalder >36 uger + 0 dage

b.

Minimum 20 minutter til forventet pressefase

c.

OBS. ved bratte CTG-forandringer (abruptio, uterus ruptur)

d.

Ej præterminalt CTG

3.

Normalt foster-EKG

4.

God signalkvalitet

5.

God ve-registrering


Vedrørende indikation for CTG: Se instruks ”Fosterovervågning under fødslen – indikationer”.


CTG/laktat/pH/STAN

1.

Hvis registreringen er begyndt i fødslens 1. stadie (udvidelsesperioden), og der er normal CTG gennem mindst 30 minutter, kan man regne med, at STAN reagerer ved betydende hypoxi.
 

 

2.

Afvigende CTG i fødslens 1. stadie:

 

 

a.

STAN kan påsættes uden forudgående laktat/pH, hvis der ikke er andre kliniske omstændigheder, der tyder på asfyksi (grønt fostervand, påvist IUGR).

 

b.

Hvis der foreligger andre tegn på asfyksi, skal der tages laktat/pH forud for STAN.
Værdi:
PH >7,25 normal.
Laktat <4,2 mmol/l normal. Ved laktat mellem 4,2 og 4,8 mmol/l må laktat gentages inden for 15-30 minutter, men STAN må gerne påsættes. Ved værdi over 4,8 mmol/l forløses.

Ved værdi mellem 7,20 og 7,25 må pH gentages inden for 15-30 minutter, men STAN må gerne påsættes. Ved pH under 7,20 forløses.
Foreligger der mindst 30 minutter normal CTG umiddelbart forud for skift til afvigende CTG, er laktat/pH-måling ikke nødvendig.
Se instruks ”
Monitorering under fødsel ved hjælp af skalp-laktat og skalp-pH”.
 

 

3.

Patologisk CTG - ingen event:

 

 

a.

Tag laktat/pH ved start af STAN-registreringen om muligt.
pH-værdi: Se under pkt. c.

 

 

b.

Foreligger der mindst 30 minutter normal CTG umiddelbart forud for det patologiske CTG, kan STAN påsættes uden forudgående laktat/pH-måling.

 

 

c.

Ved persisterende patologisk CTG:
Tag skalp-laktat/pH senest 1 time efter udvikling af patologisk CTG.
 

 

d.

Ved patologisk CTG i 2. stadie (uddrivningsperioden) skal der forløses efter 60 minutter, også selv om der ikke er event.
Der kan suppleres med skalp-laktat/pH.
 

 

4.

præterminalt CTG:
Altid umiddelbar forløsning.
 

 

5.

Ved signifikante event:
Forløsning som rødt eller gult sectio.
I presseperioden forløses straks.
Brug ikke tid på skalp-laktat/pH.

 



Det optimale fosterovervågningssystem må sikre, at der udføres nødvendige og kun nødvendige indgreb under fødslen for at undgå skader på mor og barn. Et sådant system må derfor kunne identificere følgende 4 kategorier:

 

  1. 1. Fostre, som har overskud, og tåler fødslens belastning

  2. 2. Fostre, som er udsat for kortvarig hypoxi under fødslen, men som er i stand til at kompensere

  3. 3. Fostre, som er truet af hypoxi under fødslen, og som ikke længere er i stand til at kompensere

  4. 4. Fostre, som har opbrugt alle ressourcer, og er i livsfare

 

CTG er en god metode til at finde fostre i kategori 1,2 og 4. Er CTG normalt er der meget stor sandsynlighed for, at fosteret ikke har hypoxi. På samme måde er CTG god til at finde fostre, der er stærkt truede (kategori 4), dvs. et præterminalt CTG tyder på, at fosteret har asfyksi.
Imidlertid vil der i 50 % af CTG overvågninger under fødslen være CTG-forandringer, der ikke er specifikke nok til at gradere, hvor truet barnet er. Denne usikkerhed omkring tolkning af CTG kan føre til forsinkelse af et nødvendigt indgreb, ligesom det kan føre til unødvendige operative forløsninger med øget risiko for mor og barn til følge.


STAN-systemet kombinerer vanlig CTG teknologi med analyse af fosterets EKG.
STAN står for ST-Analyse.
STAN er baseret på, at EKGets ST-interval hos fostre afspejler hjertemuskulaturens funktion i forbindelse med belastning og eventuel iltmangel.
Metoden indebærer, at man kontinuerlig og med større sikkerhed under fødslen kan skelne tilfælde af betydende iltmangel hos fosteret fra tilfælde af forbigående iltmangel, f.eks. som følge af kortvarig navlesnorskomplikation.
Det er afgørende, at de kliniske retningslinjer altid overholdes, når STAN anvendes.(se bilag 1og 2).

STAN er altid et supplement til CTG. Kliniske fund dvs. faktorer som fødslens varighed, fostervandets farve, temperaturforhøjelse hos den fødende og fosterets ressourcer (IUGR, IDDM hos moderen) altid skal være med i overvejelserne ved vurdering af forløsningstidspunkt og -måde.



Guidelines
 

Betingelser for at STAN kan anvendes

1.

Gestationsalder 36 uger eller mere

2.

Fostervandet afgået

3.

Mistanke om asfyksi under fødslen - indikation og mulighed for at påsætte skalpelektrode

 


Hvornår bør STAN ikke anvendes

1.

Ved præmaturitet under 36 uger

2.

Ved præterminalt CTG--her forløses umiddelbart

3.

Ved hjertearytmier eller mistanke om fosterhjertemisdannelser


Indikationer for STAN

1.

Afvigende CTG

2.

Patologisk CTG


Anden indikation for STAN kan være

1.

Tykt grønt fostervand

2.

Langt fødselsforløb hvor man finder indikation for både skalpelektrode og vestimulation

3.

Mistanke om placentainsufficiens, hvor der også findes indikation for skalpelektrode:
a. IUGR + påvirket flow
b. Graviditas prolongata med påvirket flow og /eller oligohydramnios
c. Mistanke om abruptio placentae
 


Ved STAN registreringens start

1.

Start STAN registreringen så tidligt som muligt i udvidelsesfasen. Det er for sent at påsætte STAN i presseperioden, hvor fosteret måske allerede har opbrugt sine ressourcer.

2.

Kontroller, at foster EKG er normalt, ikke maternelt eller abnormt.
Maternelt EKG: Vil være afvigende først og fremmest fordi det mangler P-takker.
Maternelt EKG kan opfanges, hvis caputelektroden fæstnes i cervix eller ved dødt foster.
Foster i underkroppræsentation: EKG registreres da fra forkert vinkel. P-takken, den første tak i EKG komplekset bliver negativ. STAN-systemet har en speciel funktion for underkroppræsentation, så EKG komplekset kommer til at vende rigtig.
 

3.

Kontroller, at signalkvaliteten er i orden: mindst 10 krydser på 10 min.
Der kan godt gå 5 min. før systemet registrerer optimalt.
Hvis signalkvaliteten er for dårlig, skriver systemet meldingen "Kontroller elektrode."
En caputelektrode, der ligger mod cervixkanten eller vaginalvæggen, kan give signalforstyrrelser.

4.

Kontroller, at veregistreringen er god.


Kortvarige eller længerevarende stigninger i basislinjen og ændringer i ST segmentets udseende fremkommer som events. Da STAN apparatet skal bruge de første 20 min. til at finde ST-basislinjen, kan man ikke forvente en event i form af basislinjestigning de første 20 min.
Omvendt: Er der en event, kan man regne med den.

Ved dårlig signalkvalitet gælder

1.

Man kan altid regne med events, da en event altid er reel

2.

Man kan ikke stole på udeblevne events, og det kan blive aktuelt at tolke manuelt
EKG registreringen er mest følsom, dvs. vi kan have god signalkvalitet på CTG, men dårlig på EKG


Ved event

1.

CTG klassificeres som normalt, afvigende, patologisk eller præterminalt.

2.

En event klassificeres som signifikant eller ikke-signifikant i forhold til CTG.
NB: STAN reagerer med event, men kan jo ikke ”læse” CTG. Det vil sige, STAN reagerer ved nederste grænseværdi for event. En basislinje T/QRS stigning på over 0,05 vil fremkomme som event, men eventen er kun signifikant ved patologisk CTG. Ved afvigende CTG er stigningen først signifikant og kræver reaktion ved værdi over 0,10. Ved normalt CTG skal der ikke reageres. Det samme gælder de øvrige former for events. Se senere.


Alle events skal tolkes på det tidspunkt, de opstår, dvs. ud fra det aktuelle CTG. Ikke ud fra tidligere eller senere CTG klassificeringer.

Ved normalt CTG skal der ikke reageres på eventuelle events.

Ved afvigende eller patologisk CTG skal der altid reageres på eventuelle signifikante events.

Ved præterminalt CTG skal der forløses umiddelbart. Man kan ikke forvente events, da fosteret har opbrugt sine ressourcer, og der kommer derfor ingen forandringer i foster-EKG.

Ved signifikant event
I udvidelsesfasen har man op til 15-30 minutter til at handle, forløse eller finde og eliminere en evt. ydre årsag til hypoxi (maternel hypotension, overstimulation af vearbejdet, vestorm eller lignende).
Sectio ordineres således som rødt eller gult på vores sædvanlige kriterier. Vi forventer fortsat flest gule sectioer også ved STAN-forandringer.

I presseperioden (aktiv presseperiode) skal der forløses straks.

Skalp-laktat/pH

1.

Ved afvigende eller patologisk CTG tages skalp-laktat/pH om muligt

2.

Ved manglende event på STAN:

 

a.

Tag skalp-lakat/pH senest 1 time efter udvikling af patologisk CTG

 

b

Tag skalp-laktat/pH ved forværring/ændring i allerede patologisk CTG

3.

Ved signifikante events på STAN:

 

a.

Forløsning

 

b.

Brug ikke tid på skalp-laktat/pH

4.

Ved dårlig signalkvalitet af foster-Ekg:

 

a.

Overvej skalp-laktat/pH afhængig af CTG

 

Vedrørende signalkvalitet:

 

b.

Højst 4 minutter mellem hvert kryds + 10 kryds på 10 minutter



Temperaturforhøjelse hos moderen til 38º eller mere
Der gives tablet Panodil og antibiotika efter vanlige instruks. Se instruks ”
Temperaturforhøjelse i fødslen”.
Der kan optræde bifasiske ST på grund af infektion og temperaturforhøjelse. Der skal alligevel reageres på signifikante bifasiske events, da de er udtryk for at barnet er udsat for stress, det ikke kan håndtere. Tag evt. laktat/pH.
T/QRS forandringer vil være signifikante og påvirkes ikke af infektion eller temperaturforhøjelse.
Forhøjet temperatur fører til øget stofskifte hos fosteret. Dette øger behovet for ilt og en effektiv blodcirkulation. Fosteret bliver takykard. Det stigende iltbehov giver mindre reserver, så fosterets evne til at håndterer en hypoxi kan svækkes. Risiko for cerebral skade øges. Fødselsforløbet skal ikke være for langt. (Se særskilt instruks vedrørende temperaturforhøjelse i fødslen).
Takykardien forsvinder ofte, hvis temperaturen nedsættes med Paracetamol og væske til moderen.


Ved STAN-registreringens afslutning
Der tages navlesnors-ph i både arterie og vene. Se instruks ”
Navlesnors-pH”.
Når prøverne er taget, skal de bestemmes umiddelbart ellers skal de lægges på is og bestemmes inden for 1 time.

***************

CTG-klassificering
Det er nødvendigt med et meget præcist og entydigt klassificeringssystem for CTG, da STAN-events skal vurderes i forhold til CTG.

I STAN-terminologien findes 4 typer CTG

1.

Normalt CTG

2.

Afvigende CTG

3.

Patologisk CTG

4.

Præterminalt CTG


Normalt CTG
Basislinje 110-150 slag/minut
Variabilitet 5-25 slag/minut

Accelerationer:

Accelerationer er tegn på, at fosteret har ressourcer.
Accelerationer på CTG i fødslen (aktiv fødsel) er ikke et krav for at CTG kan klassificeres som normal, men mangel på accelerationer skal afstedkomme, at den kliniske situation vurderes i sin helhed. Er der ikke accelerationer, er det en skærpende faktor.
Decelerationer:

1.

Uniforme tidlige
og/eller

2.

Ukomplicerede variable med slagtab under 60 slag. Varighed under 60 sek. hører med til definitionen på ukomplicerede variable decelerationer.


Afvigende CTG
Basislinje 100-110 slag/min eller 150-170 slag/min eller kort episode med bradykardi.
Variabilitet over 25 slag/min eller under 5 slag/min i over 40 min, men under 60 min.
Ukomplicerede variable decelerationer med varighed under 60 sek. og slagtab
> 60 slag.
(Ukompliceret, afvigende).
En kombination af flere afvigende faktorer giver et patologisk CTG.

Patologisk CTG
Basislinje 150-170 slag/min og nedsat variabilitet, eller over 170 slag/min eller bestående bradykardi.
Variabilitet under 5 slag/min i over 60 min eller sinusoidalt mønster.
Komplicerede variable decelerationer med varighed over 60 sek. eller tilbagevendende uniforme sene decelerationer.
Ingen accelerationer i mere end 60 minutter.
En kombination af flere afvigende faktorer giver et patologisk CTG.

Præterminalt CTG
Totalt ophævet variabilitet og reaktivitet med eller uden decelerationer eller bradykardi.

Basislinje
Hjertefrekvensens basislinje defineres som fosterhjertets frekvens mellem veerne, registreret i mindst 10 min.
En vurdering skal derfor foretages i vefrie intervaller, hvis der forekommer decelerationer.

Variabilitet
Variabiliteten er slag-til-slag variationer, som ikke er accelerationer eller decelerationer. Båndbredden for disse variationer kan ses som et mål for variabiliteten.
Variabiliteten er den vigtigste parameter, når CTG benyttes til at identificere hypoxi hos fosteret.
Ved ekstern registrering er den kliniske vurdering af variabiliteten mere usikker. Årsagen er, at slag-til-slag variabiliteten baserer sig på, at hvert eneste hjerteslag registreres. Ved ekstern registrering anvendes en ultralydstransducer til at opfange hjerteslagene. Denne teknik baseres på, at flere på hinanden følgende hjerteslag fortløbende slås sammen. samtidig er det normalt, at variabiliteten kan overvurderes på grund af lejeforandringer mellem ultralydstransduceren og fosterhjertet. Derved kan ultralydssignalet ændre udseende. Er der tvivl om variabiliteten eller vurderes variabiliteten nedsat ved ekstern registrering er der derfor indikation for skalpelektrode.
Caputelektroden registrerer hjertefrekvensen gennem QRS-komplekserne, og er derfor bedre til at finde hvert enkelt hjerteslag.
Variabiliteten bestemmes ved at lægge vandrette linjer gennem det højeste og det laveste punkt på hjertekurven. Den bestemmes over mindst 1 minut på et kurvestykke uden accelerationer eller decelerationer.
Normal variabilitet: 5-25 slag/minut.
Nedsat variabilitet: <5 slag/minut.

Variabiliteten kan være besvaret.

 Variabiliteten kan være ophævet: Kurven er helt tynd og ser ud til at være tegnet med en spids blyant.
Forøget variabilitet: > 25 slag/min. (saltatorisk).

Sinusoidalt mønster
Et sinusoidalt mønster betyder en periodisk tilbagevendende, svingende hjertefrekvens uden normal variabilitet. Der er ingen accelerationer.
Ses ved:

1.

Svær asfyksi

2.

Svær anæmi (immunisering, blødning)


Accelerationer
En acceleration er en forbigående stigning i hjertefrekvensen på mere end 15 slag/min i mere end 15 sek.

Accelerationer er et sundhedstegn, der viser, at fosteret har overskud.
For at en antenatal kurve kan klassificeres som normal, reaktiv forudsættes det mindst 2 accelerationer på 20 minutter.
Er kvinden i aktiv fødsel, kan accelerationer mangle og er ikke et krav for at klassificere kurven som normal. Mangel på accelerationer skal føre til skærpet vurdering af hele den kliniske situation.

Decelerationer
En deceleration er et forbigående fald i hjertefrekvensen med mere end 15 slag i mere end 15 sek.

Der er 2 hovedtyper af decelerationer: Uniforme og variable

1.

Uniforme decelerationer:
Formen er næsten ens fra en deceleration til en anden, og der en blød start og afslutning, hvorved decelerationen får et afrundet udseende.
Den uniforme deceleration har sjældent et udtalt tab af slag, og det er unormalt, at den kommer under 100 slag/min. Dog er det sådan, at der er forbindelse mellem veernes intensitet og tab af slag, jo kraftigere ve jo mere tab af slag.

 

a.

Tidlige eller vesynkrone decelerationer:
Decelerationen starter, før veen når sit maksimum. CTG klassificeres som normalt

b.

Sene decelerationer:
Starter efter at veen har nået sit maksimum. CTG klassificeres som patologisk

2.

Variable decelerationer:
Hjertefrekvensen reduceres hurtigt, og decelerationerne har et varierende udseende fra gang til gang. Der er oftest mere udtalt tab af slag end ved de uniforme decelerationer.
Variable decelerationer klassificeres som komplicerede eller ukomplicerede.
Varigheden er den vigtigste parameter ved vurdering af den variable deceleration. Det er varigheden, der afgør, om en variabel deceleration er kompliceret eller ukompliceret.

 

a.

Ukompliceret variabel deceleration:
Varer mindre end 60 sek.
Ved slagtab under 60 slag klassificeres CTG som normalt.
Ved slagtab
> 60 slag er CTG afvigende og decelerationerne er ukomplicerede, afvigende

b.

Kompliceret variabel deceleration:
Varer mere end 60 sek.
Dobbelte decelerationer er komplicerede.


Decelerationer måles med hensyn til varighed på det sted, hvor de er bredest.
Der skal være mindst 2 decelerationer før CTG er afvigende eller patologisk.

Kort bradykardiepisode
80-100 slag i 3-10 minutter eller <80 slag i 2-3 minutter.

Tæl moderens puls.

Årsager kan være: Moderen i rygleje, moderen kaster op, tryk på caput (skalp-pH, vaginal eksploration), tryk på bulbus oculi.

Bestående bradykardi
80-100 slag i > 10 minutter

Eller

< 80 slag i > 3 minutter.

Tæl moderens puls.
 

Veer
Højst 5 veer på 10 minutter. Maksimal varighed 1½ minut. For hyppige veer kan opstå spontant, ved partus provocatus og ved brug af Syntocinon-drop.

Takysystoli er for hyppige, spontane veer.

Hyperstimulation er for hyppige veer på grund af medikamentel stimulation.

Ved Syntocinon-drop og hyperstimulation reduceres/seponeres Syntocinon-drop.

Ved CTG-forandringer og for hyppige veer: Bricanyl 0,25-0,5 mg i.m.

Kvalitet af registreringen
En registering er teknisk i orden, hvis 80 % af signalerne opfanges.
Er der indikation for CTG registrering skal den være teknisk i orden, hvis det er muligt.
Er en ekstern registrering dårlig, skal der sættes skalpelektrode. Kan dette ikke gøres må man skrive i journalen, at effektiv registering ikke er mulig, f.eks. på grund af adipositas.


STAN
Foster EKGets QRS-kompleks er meget stabilt. Et almindeligt CTG-apparat benytter R-R intervallet til beregning af hjertefrekvensen. STAN-systemet kombinerer dette med måling af ændringer i ST-segmentet og T-takkens højde. T/QRS komplekset er et indirekte mål for T-takkens højde.
Ved den normale fødsel er der tilstrækkelig ilt til stede, til, at fosteret kan benytte aerobt stofskifte. Der er positiv energibalance og ST er stabilt. Ved hypoxi kræves det samme hjertearbejde, og energibalancen bliver negativ. Fosteret er nødt til at benytte sig af anærobt stofskifte.
Dette fører til forandringer i ST-segment og T-tak.

STAN registrerer ændringer i disse parametre.
Normalt har fosteret en relativ konstant T/QRS kvotient. Der er ikke stigninger i T/QRS eller bifasiske ST.
ST-Analysen er udformet på en sådan måde, at man kan følge et forløb og opfange en situation, hvor fosteret reagerer på hypoxi. Registreringen kan starte så sent i hypoxiforløbet, at ressourcerne allerede er brugt op. I en sådan situation kan T/QRS kvotienten være konstant, men CTG-mønsteret vil da være præterminalt, og der vil ikke komme events.
Et sundt foster, der udsættes for iltmangel, reagerer kraftigt, og som regel med en episodisk T/QRS stigning, fordi forsvarsevnen er god.
Et foster, der har været udsat for langvarig belastning, har ikke samme evne til kraftig reaktion. Reaktionsmåden er i første omgang ofte bifasisk ST. Basislinje T/QRS-stigning kan også forekomme. Et sådant foster har ikke samme evne til kraftig reaktion, som det sunde foster, og øgningen af T/QRS-kvotienten er som regel mindre udtalt. Et belastet foster kan f.eks. være et vækstretarderet foster eller et foster, der har været udsat for flere hypoxiperioder.
Der vurderes efter de beskrevne retningslinjer.
Ved præterminalt CTG er variabiliteten væk.

Basislinje T/QRS-stigning
Systemet behøver mindst 20 T/QRS-komplekser i 20 min til at udregne basislinjen. Den laveste T/QRS median er referencen. Systemet bruger en referencebasislinje, som udregnes på baggrund af de sidste 3 timers registrering.
For at udregne en basislinje T/QRS-stigning behøves 10 T/QRS-komplekser over 10 min. Hvis der er mindre end 10 T/QRS-komplekser registreret på 10 min, er der dårlig signalkvalitet, og man må tolke manuelt ved at se på STAN-kurven, da STAN ikke automatisk vil udkomme med event i denne situation. Omvendt kan man regne med en event, hvis den er der.
En basislinjestigning på 0,05 er signifikant, men skal tolkes i forhold til CTG.
En basislinje T/QRS-stigning afspejler en mere langvarig belastning, hvor fosteret har svært ved at kompensere for belastningen. Stigningen i basislinjen kan være til stede i flere timer.
Af og til ses en begrænset stigning i T/QRS basislinjen, som reaktion på den generelle aktivering, fødslen indebærer. I disse tilfælde er der normalt CTG, og der skal ikke reageres.

Episodisk T/QRS-stigning
Defineres som en stigning, der varer under 10 minutter. Oftest er den kort, varer 1 eller 2 min. Kan være signifikant, hvis den er over 0,10, men tolkes i forhold til CTG.

Graden af T/QRS-stigningen afspejler den akutte belastning, fosteret udsættes for

Fysiologisk svarer en episodisk T/QRS-stigning til en kortvarig hypoxi, hvor fosteret må benytte anaerob metabolisme for at opretholde hjertets funktion.

Bifasiske ST
Fysiologien bag bifasiske ST er relateret til myokardiets arbejde og sammenhængen mellem endokardiet og epikardiet. Så vidt vi ved, illustrerer bifasiske en ubalance mellem de 2 lag i timingen af ion transport, da perfusionstrykket i endokardiet altid er det laveste, mens det mekaniske tryk er det højeste. Det betyder, at enhver nedsættelse af hjertets arbejde kan forårsage bifasiske, med mindre myokardiet er generelt aktiveret, bl.a. beta-receptor aktivering.
Så ikke kun hypoxi, men alle faktorer, der kan ændre på ion balancen og hjertets arbejde kan give anledning til bifasiske ST.

I følgende situationer ses bifasiske

1.

Præmaturitet under 36 uger. Bifasiske er her et normalt fænomen. STAN bruges ikke her

2.

Infektioner

3.

Øget belastning af det kardiovaskulære system, som det ses ved temperaturforhøjelse hos moderen eller ved takykardi i sig selv

4.

Hjertemisdannelser

5.

Langvarigt stress, hvor myokardiet ikke kan tilpasse sig til begyndende hypoxi

6.

Akut hypoxi før aktivering af betareceptorer.


Fostre, som udviser bifasiske ST, er sædvanligvis ikke i en situation med akut hypoxi og metabolisk acidose, men viser, at hjertet har været belastet. Kan være et varsel om, at fosteret senere vil få forandringer på grund af hypoxi.
Uanset af hvilken årsag bifasiske ST opstår under STAN-registrering, skal der reageres på dem, hvis de er signifikante i forhold til CTG. Man skal se bifasiske ST som tegn på, at fosteret er udsat for stress, som det ikke kan håndtere og gribe ind uanset årsagen til dette stress.
At registrere bifasiske kræver god EKG signalkvalitet.

Episoder af bifasiske ST
En episode er mere end 2 bifasiske ST grad 2 eller3. Der må ikke være mere end 1 T/QRS ratio (1 kryds) uden bifasisk markering mellem de bifasiske.Afvigende CTG: Signifikant ved mere end 2 episoder med mere end 2 bifasiske grad 2 elle 3.
Patologisk CTG: Signifikant ved mere end 1 episode med mere end 2 bifasiske grad 2 elle 3.

Bilag: Scorekort

Kilder:
Anna-Karin Sundstrøm, David Rosen, K G Rosen:
Fosterovervågning
Sandbjerg 2002: Fosterovervågning under fødslen ved hjælp af STAN
Isis Amer-Wåhlin et all.
Cardiotocography versus cardiotocography plus ST analysis of fetal electrocardiogram for intrapartum fetal monitoring: A Swedish randomised controlled trial. The Lancet, 18-8-2001,vol.358,no 9281,side 534-538.

Hver måned offentliggøres 5 nye CTG+ST registreringer. Findes på www.neoventa.com. Klik på Research news. Klik på FECG. ST webside og følg instruktionerne.
Sandbjerg 20

 

Scorekort

CTG terminologi       OBS! Max 5 veer på 10 min.

 

CTG klassifikation*

Under fødsel

Basislinje

Variabilitet

Decelerationer

(>15 slag/min. og >15 sek.)

Normal CTG

(CTG på vanlig indikation)

110-150 slag/min.

5-10 slag/min.

Uniforme tidlige

Accelerationer

>15 slag/min. og > 15 sek.

Variable med varighed

<60 sek og slagtab < 60 slag (ukompliceret, normal)

Afvigende CTG

Én afvigende faktor:

(Fortsæt CTG, overvej at konferere)

100-110 slag/min.

< 5 slag/min

uden accelerationer i > 40 min men < 60 min

 

>25 slag/min

Variable med varighed < 60 sek og slagtab > 60 slag

(ukompliceret, afvigende)

150-170 slag/min.

Kortvarig bradykardi 80-100 slag i 3-10 min. eller <80 slag i 2-3 min

Patologisk CTG

Én patologisk faktor:

 

(konferer,

Sædvanligvis skalp-pH eller

forløsning)

To eller flere afvigende faktorer = patologisk

150-170 slag/min og nedsat variabilitet

< 5 slag/min. uden accelerationer i 60 min

Variable med varighed > 60 sek. (kompliceret)

>170 slag/min

Sinusoidalt mønster

Uniforme sene

Bestående bradykardi 80-100 slag i > 10 min eller <80 slag i > 3 min

Præterminal (ofte umiddelbar forløsning)

Fuldstændigt fravær af variabilitet med eller uden decelerationer eller bradykardi

*Antenatal CTG: Bør som hovedregel ikke udvise decelerationer

 

 

 

Scorekort

CTG-vurdering – 9 checkpunkter  ”Sikre fødsler”. Danske Regioner, 2012

 

Risikovurdering

Basislinje

Decelerationer

Høj risiko

-eks. Graviditas prolongata, IUGR, mindre liv, grønt vand, andet

 

Lav risiko

 

Hjertes grundrytme

>15 slag/min > 15 min

Variabilitet

Udsving i hjertefrekvensen omkring basislinjen – vurderes i vepause:

Normal: 5-25

Nedsat: <5

Øget > 25

Uniforme decelerationer

Vurderes i forhold til veen:

Tidlige (start før veens max)

Sene (start efter veens max)

 

Teknisk tilfredsstillende kurve?

Ordentlig monitorering af FHR og veaktivitet

Hvis ikke: Ekstern skiftes til intern

Variable decelerationer

Vurderes ej i relation til veen:

Ukomplicerede, normal:
Varighed <60 sek og slagtab <60

Ukomplicerede, afvigende:

Varighed <60 sek og slagtab >60

Komplicerede

Varighed >60 sek

 

Hvem undersøges?

Mors puls tælles og registreres

 

Accelerationer
>15 slag/min > 15 sek.

Veaktivitet

-Regelmæssighed

-Mønster

-Hyppighed

(obs. Hyperstimulation: Max. 5 veer per 10 min.)

Samlet vurdering af CTG-kurven

Normal

Afvigende

Patologisk

Præterminal