Fødesonder og sondeernæring til børn

Indhold

Beskrivelse

Indikation

• • At sikre at barnet får tilstrækkelig væske, ernæring og/eller medicin, når barnet ikke selv kan indtage dette peroralt.

• • Enteral tilførsel bør overvejes inden evt. i.v. tilførsel.

Kontraindikationer

• • Børn med thrombocyttal < 50, se reference 6

• • Bevidsthedspåvirkede børn - dette skal være under narkose beredskab.

Relative kontraindikationer

• • Svær mucositis/stomatitis

• • Obstruktive lidelser/misdannelser i mund og svælg.

• • Patienter med ansigts- eller basis frakturer

• • Øsofagusstenoser.

Risici ved anlæggelse af fødesonde

• • Sonden anlægges i luftrøret. Sonden skal fjernes hvis barnet hoster eller bliver cyanotisk

• • Læderet slimhinde

Ordination

Brug af fødesonde skal altid lægeordineres og journalføres.

Ansvarsforhold

Anlæggelsen af fødesonden og kontrol af placeringen kan delegeres til andre sundhedspersoner, som har den fornødne kompetence. Denne kompetence kan være opnået på en uddannelsesmæssig baggrund eller kan være opnået på baggrund af fornøden undervisning og instruktion.

I børneafdelingen kan sondenedlæggelse foretages af sundhedsfagligt personale der er instrueret i nedlæggelse af sonde og kan udføre proceduren.

Information til barn[1] og forældre

Information om:

• • Formålet med anlæggelsen af sonden (engangs/permanent)

• • Hvordan og hvor sonden nedlægges (gennem næse eller mund)

• • Hvornår den skal skiftes/fjernes

• • Om nødvendigt check af sonden placering

Valg af sonde

Vi benytter i børneafdelingen ENFit sonde og ernæringssystem, som er udviklet specifikt til sondeernæring og ikke kan sættes sammen med ikke-enterale systemer, fx IV, hvilket gør dem mere sikre og mindre komplicerede.

Valg af sondestørrelse afhænger af barnets størrelse, hvad den skal bruges til og hvor længe sonden skal ligge.

Sondetyper og holdbarhed

.

Der anvendes enterale ernæringssprøjter. Sprøjterne kan anvendes til bl.a. medicin, skylning med sterilt vand og bolusindgift.

Sprøjterne findes i syv forskellige størrelser:

• 1 ml (lavdosis sprøjte)

• 2,5 ml (lavdosis sprøjte)

• 5 ml (lavdosis sprøjte)

• 10 ml

• 20 ml

• 60 ml

• 100 ml

For øget nøjagtighed anbefales det ved meget lave doser,at anvende de dertil udviklede lavdosis sprøjter.

Sprøjterne er sterilt pakket og beregnet til engangsbrug.

Anlæggelse af fødesonde

OBS: må kun udføres af oplært personale (se ansvarsforhold)

• • Som udgangspunkt skal der skiftes mellem næseborene fra gang til gang. Huden på kinden bliver irriteret af plasteret, og slimhinderne i næseboret bliver påvirket af sonden.

• • Hvis barnet har meget sekret/snot i næsen, skal dette først fjernes, sekret kan hindre sonden i at glide ned.

• • Sonden lægges altid før et måltid, hvor mavesækken er tom. Sondenedlægningen kan provokere brækrefleksen hos barnet, som derfor kan komme til at gylpe/kaste op.

• • Mål hvor langt sonden skal nedføres, mål fra næsetip til øre og videre til midt mellem spidsen af brystbenet og navlen.

• • Inden anlæggelsen af sonden kan spidsen fugtes med sterilt vand eller sterilt gel.

• • Barnet kan evt. smertestilles med sukkervand, lattergas og narresut.

• • I specielle tilfælde kan sondes lægges under narkose.

• • Anbring om muligt barnet i siddende stilling eller på skødet eller armen af en forælder, med hovedet let foroverbøjet.

• • Er barnet vågent, er det hensigtsmæssigt at lade barnet bruge sut eller drikke under proceduren.

• • Der må ikke forceres ved modstand mod indføring af sonden.

• • Marker samt aflæs i cm hvor langt sonden er lagt ned. Dette dokumenteres i elektronisk patienjournal ( under: ”Adgange”)

Fiksering

Med plaster så tæt på næseboret som muligt, gerne på en underliggende Duodermplade på kinden.

Kontrol af sondens placering

Sondens placering kontrolleres umiddelbart efter anlæggelse, inden enhver indgift i sonden og ved mistanke om displacering.

Ved kontinuerlig indgift kontrolleres sondens placering 3 gange i døgnet samt ved skift af pose.

Stiks til Ph-måling findes i skyllerummene i Børneafdelingens døgn- og dagafsnit

Det er vigtigt at kontrolproceduren suppleres med kliniske observationer af barnet i forhold til korrekt beliggenhed, idet ingen af nedenstående kontrolprocedurer med 100% sikkerhed viser at sondens beliggenhed er korrekt.

Kontrollen kan udføres på en af følgende måder:

1. 1. Aspiration (af mavesaft). Mindst 2 ml.

2. 2. Hvis der ikke er aspirat, vend barnet om på venstre side eller giv om muligt barnet lidt at drikke og se, om der så er aspirat.

3. 3. Kan der aspireres, vurder da aspiratet ud fra farve, viskøsitet og mængde, hvilket kan være vanskeligt. Ved tvivlstilfælde måles pH på aspiratet. pH skal være < 4, dog kan behandling med syredæmpende medicin (Losec, Nexium m.fl.) og kontinuerlig indgift af sondemad indebære at pH i ventrikelaspiratet ikke kommer under 4, selv om sonden ligger korrekt.

4. 4. Hvis der er aspirat, indgives aspiratet igen gennem sonden og sprøjten kasseres.

5. 5. Hvis der ikke er aspirat, kontroller da med metoden under pkt. 5.

6. 6. Sprøjt luft (nyfødte 2-4 ml, større børn 5-10 ml) i sonden, mens der med stetoskop lyttes efter luftbobler over epigastriet. Hvis der er sikre boblelyde, er sonden placeret korrekt.

Aspirer den indsprøjtede luft for at undgå mave gener.

1. 7. Ved usikkerhed om placering kan røntgen-undersøgelse i sjældne tilfælde være nødvendig. Evt. med kontrast i sonden. Røntgen kontrol skal læge ordineres.

Sondemadning

Generelt:

• • Vær opmærksom på at sonden er godt fikseret

• • Vær op mærksom på om sonden generer barnet

• • Observer om der kommer tryk på næsen.

• • Observer om der er behov for særlig mundpleje.

Inden måltidet:

• • Barnet må ikke have det for koldt (ved lav temperatur nedsættes fordøjelsens hastighed)

• • Har barnet luft i maven? Hvis ja – tømmes ventriklen for luft, dvs. at der trækkes tilbage i sonden indtil der enten opstår vakuum, eller der aspireres mælk

• • Observer aspiratets farve og mængde (fortæller hvor sonden er placeret og hvordan barnet optager maden)

• • Har barnet fordøjet sidste måltid? Hvis der er op til cirka 1/3 tilbage efter sidste måltid, vurder så om måltidet skal vente eller om barnet skal have en mindre mængde

• • Alt ernæring, vand eller medicin indgift i sonden bør være tempereret ikke køleskabskold

Under måltidet:

• • Barnet sidder op (hvis muligt), har eleveret hovedgærde eller ligger i sideleje under måltidet (pga. risiko for aspiration til lungerne)

• • Sondemad gives sædvanligvis i samme tempo som barnet ellers ville have spist. Nogle børn har behov for at få maden langsommere, f. eks via terumopumpe

• • Hvis barnet gylper barnet under måltidet (kan skyldes at barnet har fået nok, at maden gives for hurtigt eller at sonden ligger i spiserøret) afbrydes måltidet.

Tilstoppet sonde:

• • Forsøg at skylle med syrlig væske. F.eks. dansk vand eller ananassaft (indeholder et proteinopløsende enzym)

Efter måltidet:

• • Sonden skylles med vand efter brug.

• • Der anvendes sterilt vand indtil barnet er fyldt 4 mdr. eller hvis barnet har neutropeni (leucocyttal < 0,5 x10⁹/l), ellers bruges vandhane vand fra den kolde hane.

Medicingivning i sonde

Generelt anbefales det ikke at blande knuste, opløste eller opslæmmede lægemidler før indgift via sonde, idet der kan forekomme uforudsigelige interaktioner mellem lægemidlerne og de øvrige stoffer, som lægemidlet er lavet af. Det anbefales, at lægemidlerne indgives enkeltvis.

Se endvidere reference 5

Seponering af sonde

• • Fjern plastret (der må ikke bruges Remove i ansigtet)

• • Lav et knæk på slangen, tæt på næsen (for at undgå at evt. væske i sonden løber ned i lungerne)

• • Træk sonden op i en rolig bevægelse

Udskrivelse af barn med behov for sondemad i hjemmet

Ved udskrivelse af barn med behov for sondemad i hjemmet benyttes udskrivningsmappe fra Nutricia.

Grøn recept med ordination af ernæringspræparat udfyldes af lægen og evt tilbehør til sondeernæring krydses af på bestillingssedlen som faxes til Nutricia direkte.

Udskrivningsmappen inkl ernæringsplan udleveres til familien.

Ved behov for ernæring ved hjælp af pumpe i hjemmet kan denne også lejes gennem Nutricia.

Ved kortvarigt behov for pumpe udlån kan afdelingens ernæringspumper udlånes. Serienummer, crp nummer på barnet og dato for udlån noteres og skrives til sekretær på døgnafsnittet som registrerer dette i skema på J-drev.

Definition af begreber

Ved fødesonde forstås enhver sonde, som gennem svælget er anbragt i ventriklen, duodenum eller jejunum, og igennem hvilken der indgives væske, føde og/eller medicin.

Referencer

1. 1. Sundhedsstyrelsen 21. november 2007 Vejledning om anvendelse af perorale fødesonder,

2. 2. Infektionshygiejniske retningslinjer: Ernæringssonder (5.8)

3. 3. Sundhedsstyrelsen, Mad til spædbørn og småbørn

4. 4. Grønseth og Markestad, Pediatri og pediatrisk sykepleie. Fagbokforlaget 2005

5. 5. Blanding og knusning, opløsning eller opslæmning af lægemidler for administration i sonde. Sygehusapoteket, Aalborg.

6. 6. Blod - og trombocyt transfusion til børn med onkologiske, hæmatologiske sygdomme

7. 7. Anlæggelse af ernæringssonde og kontrol, opstart og administration af sondeernæring, samt medicinindgift pr. sonde.