GU lejring med amerikanske benholdere
Formål
Formålet er at lejre patienten, så operationen kan udføres, og undgå lejringsskader, med hensyntagen til patientens blufærdighed.
Definition på lejringsskade:
”En degenerativ forandring i biologisk væv pga. kompressions- eller forskydnings- kræfter”. Skaden kan være lokaliseret til hud, muskler, nerver eller led og er betinget af tryk eller træk (s. 147, operationssygepleje, Annette Kolding Rørvik og Susanne Sebens).
Beskrivelse
1. Klargøring af lejet til GU leje.
2. Lejring af patienten.
3. Sygeplejehandlinger/omsorg ved lejring.
Ad 1:
• 2 dele af hovedgærde afmonteres (anæstesien).
• Armborde indstilles passende.
• Venstre benholder sættes på lejet, inden patienten lejres.
• Højre benholder sættes på lejet, efter patienten er lejret.
Ad 2:
• Patienten går selv ind på stuen om muligt og hjælpes til rette på lejet evt. skammel og udspørges om fysiske forhold, der skal tages hensyn til ved lejring.
• Vigtigt, at patienten lejres så tæt på kanten af lejet, hvor det deles til GU leje.
• Patientens ben anbringes i støvlerne på benholderne og rettes til i samarbejde med patienten – ca. 45 graders fleksion i knæ.
• I samarbejde med patienten løftes benene op til 90-110 graders fleksion i hofterne (svarende til at sidde på stol/taburet med 90 graders vinkel i hofte/knæ/bækken).
• Tempurmadras fjernes og lægges på rullebord.
• Begge lejets faste benstykker fjernes og lægges på rullebord.
• Begge arme lejres, OBS N. Ulnaris, Hånden bør derfor lejres med håndfladen op med samtidig aflastning af droppet, også selvom det bliver vanskeligere at tilse droppet.
Ad 3:
• Varme tæpper lægges på lejet, inden patienten kaldes.
• Patienten hjælpes til rette på lejet evt. skammel.
• Patienten dækkes med tæpper af hensyn til patientens blufærdighed og risiko for afkøling.
• Decubitusprofylakse: Skjorte og lagen rettes til/glattes (hindre friktion, tryk, vand/blod på tøj).
• Armborde rettes til i samarbejde med patienten, for at undgå skader på patientens arme og skuldre (anæstesi).
Referencer
Håndhygiejne 2.1
Generel hygiejne på operationsstuen 6.1
Præoperative retningslinjer 6.1
Rengøring og klargøring af operationsstue 6.1
Trafik og adfærd på operationsafsnit 6.1
Overordnede lejringsprincipper på Mave- Tarmkirurgisk operationsafsnit
5 trin til forebyggelse af forvekslingsindgreb
Mærkning, transport og udpakning …………… 8.1.
Opdækning, desinfektion og afdækning til operation 6.1
Klargøring af patient til opvågningsafsnit.