Praktisk refraktionering
 

Alle øjenlæger bør af og til give sig tid til at foretage en brillebestemmelse for at lære/vedligeholde denne disciplin.

Brillerecept bør kun udstedes til personer med normal/stabil øjenundersøgelse.

UNDERSØGELSENS PUNKTER:

1. 1. Anamnese med henblik på brillebehov. Skal brillen anvendes til afstand / nærarbejde / fritid og monofokalt / flerfokalt? Hvad er arbejdsafstanden? Skal glassene være hærdede, antireflexbehandlede, farveskiftende eller tonede?

2. 2. Udmåling af eventuel gammel brille i brillemåleren.

3. 3. Autorefraktion. Vejledende med henblik på senere refraktion.

4. 4. Visus med habituelle korrektion samt uden korrektion? Både monokulært og binokulært.

5. 5. Korrektionsudmåling for afstand (= den refraktion, hvormed der i akkommodationshvile opnås bedst mulig visus). Hovedprincippet er, at man korrigerer med mest mulig + styrke i den sfæriske styrke og mindst mulig styrke i cylinder styrke. Man benævner altid cylinder styrken i minus. Fremgangsmåde beskrives nedenfor.

6. 6. Korrektionsudmåling for nær. Fremgangsmåde beskrives nedenfor.

7. 7. Refraktion i cykloplegi. Børn op til 16-18 år skal altid første gang refraktioneres i cykloplegi. Dette gøres for at finde de hypermetrope og svække akkomodationen hos unge myope. Bør indtil skolealdereren gentages årligt.

8. 8. Sammenligning af ny og gammel brille. En vurdering af om den nye korrektion er bedre end den gamle. Spørg også om hvordan det virker at kigge rundt i rummet og ikke kun på synstavlen. Er gulvet jævnt? Og lige streger lige? (ved cylinder ændringer).

9. 9. Udskrivelse af brillerecept. Lad altid prøveglassene sidde i prøvebrillen indtil recepten og journalnotatet er skrevet. Kontrollerer flere gange, at korrektion er skrevet rigtigt op. Til slut tages stilling til glastype som nævnt under punkt 1. Det vil sige fordele / ulemper ved progressive glas overfor bifokale glas. Pas på med kompakte progressive glas til ældre.

AD PUNKT 5: KORREKTIONSUDMÅLING FOR FJERN

Korrektionsudmåling foretages i en prøvebrille eller foropter ud fra et af følgende principper:

1. 1. Korrektionen fra den gamle brille, men noget mere + i den sfæriske styrke (f.eks. + 2,0D til + 4,0D mere alt efter alder). Jo yngre jo mere + tillæg.

2. 2. Resultatet af autorefraktionen med noget mere + i den sfæriske styrke (f.eks. + 2,0D til + 4,0D mere alt efter alder). Jo yngre jo mere + tillæg.

3. 3. Tågemetoden. Man tåger billedet ved at sætte plus i den sfæriske styrke (f.eks. + 3,0D til + 4,5D mere alt efter alder). Jo yngre jo mere + tillæg. Princippet er, at man ved hjælp af plusglas, gør det øje, der skal udmåles, myopt. Derved udelukkes akkommodation. Denne metode vil man mest anvende til patienter, der ikke har haft korrektion før.

4. 4. Der findes mange andre metoder, der henvises til anden litteratur.

Først udmåling monokulært, så afbalancering binokulær.

KORREKTIONSUDMÅLING:

Patienter ser på tavlen med den astigmatiske vifte med det ene øje.

1. a. Slør med så meget plus, at ingen af stregerne i viften kan erkendes.

2. b. Reducer plus eller øg minus med 0,25D indtil en af stregerne kan erkendes klar og tydelig i forhold til de øvrige.

3. c. Indfør minus cylinderglas med aksen vinkelret på den tydeligste streg, indtil alle streger er lige tydelige. Hvis den tydeligste streg pludselig skifter 90 grader, er der overkorrigeret, og man vælger den foregående svagere cylinderstyrke.

4. d. Reducer plus eller øg minus til bedste visus.

5. e. Samme procedure anvendes på det andet øje.

6. f. Herefter skal der afbalanceres med rød / grøn.

AFBALANCERING MED RØD/GRØN:

Udføres først monokulært, derefter binokulært;

Monokulært

Visustavlen er halvt rød, halvt grøn.

• • Slør med +1,0D binokulært (eller indtil de røde tal er tydeligst).

• • Reducer med -0,25D til de grønne tal er tydeligst.

• • Gå derefter +0,25D tilbage (øg med +0,25D).

• • Det samme udføres med det andet øje.

Binokulært

• • Slør med +0,5D for begge øjne så det røde billede står tydeligst.

• • Reducer plus med -0,25D indtil de grønne tal står tydeligst.

• • Gå derefter +0,25D tilbage (øg med +0,25D).

• • Billedet skal opleves ens for de 2 øjne (skifte fra rød til grøn samtidigt med højre og venstre øje). Ellers forsøger man at gøre dem ens med +/- 0,25D. Hvis dette ikke lykkes skal det dominerende øje se bedst.

• • Find den mindste linie patienten kan læse og masker den.

• • Bed patienten om at se på åbningen i et F eller P. Reducer yderligere i plus indtil:

  1. a. skarpere/større billede = perfekt afbalancering.

  2. b. mindre billede = der er reduceret for meget.

AD PUNKT 6: KORREKTIONSUDMÅLING FOR NÆR
 

• • Man udspørger patienten om dennes arbejdsafstand for nær.

• • Med bedste afstandskorrektion i brilleglasset tillægges nærkorrektion. Nærkorrektionen skal svare til arbejdsafstanden samt patientens alder. Øg med +0,25D indtil bedste nærvisus opnås.

• • Man skal ikke tillægge for kraftig en addition, idet dette vil begrænse arbejdsdybden. Kontroller derfor altid additionen!

• • Kontrol: Lad patienten se på N8 teksten i læsebogen i den oplyste arbejdsafstand.

  • o Før læsebogen først tættere på personen indtil teksten flyder sammen. Derefter tilbage til arbejdsafstanden.

  • o Før derefter læsebogen så langt fra patienten, at bogstaverne igen flyder sammen.

  • o Afstanden fra arbejdsafstanden og ind skal være lige så stor som afstanden fra arbejdsafstanden og ud. Der skal være balance.