Lejring til hemi alloplastik
Formål
• Sikre korrekt lejring af patienten under operationen og undgå efterfølgende lejringsskader.
• Opretholde høj kvalitet i omsorgen for patientens sikkerhed, komfort, blufærdighed og tryghed.
• Ensartet introduktion af nyt personale.
Beskrivelse
Struktur | Proces | Resultat |
Materiale til brug for lejring til hoftealloplastik: • Maquet leje med 2 hoveddele, pålagt lagen og glidestykke. • Tempur hovedpude • 2 alm. armbord + 1 armbord til sideleje. • 2 Lårremme. • Bug- og lændestøtte. • 2 lange sorte puder + 1 stor sort pude til hoftealloplastik eller stor gelé-pude. • Narkosebøjle.
Personale: • 2 anæstesispl. • 2 operationspersonale • Portør • Kirurgen.
| Patienten bedøves på lejet. Patienten anbringes i sideleje. Skulderen placeres i rillen. Den specielle armstøtte monteres med apollopude i naturlig højde/vinkel af skulder og albue. Nederste arm på armbord i rette niveau drejet let opad og armen let suppineret. Bug- og lændestøtte monteres, med skjorten mellem støtte og patient. De sorte puder, evt. gelé-pude, placeres med den korte foran patientens ben, den lange bag benet. Den store øverst. De to lårremme sættes omkring de sorte puder så disse holdes på plads. Øverste ben lejres så der er fri bevægelighed for kirurgen. Narkosebøjle påmonteres. | Hoved og nakke støttes og lejres med obs på øret. Undgå tryk fra knapper, og obs stase i axil. OBS nederste fod. Obs tryk på overarm. |
Efter operationen: | Patienten vendes tilbage i rygleje i sengen. Operationspersonale står ved patienten i opvågningsfasen. Inden patienten forlader operationsstuen – observeres patientens liggeflader for tryk. Ved observation af tryk noteres det på anæstesiskema og i NordEPJ. | Tryghed for anæstesi og patient. Forhindre at patienten falder af lejet. Dokumentation og forebyggelse af tryksår. |
Se i øvrigt grundlæggende principper for lejring.