Blodtransfusioner, Afvisning af transfusion
Baggrund:
1. Sundhedsstyrelsens cirkulære af 22. september 1992 om information og samtykke mv. "Lægers pligt og patienters ret"
2. Officiel meddelelse fra Sundhedsstyrelsen af 20. juni 1994 (med præcision af Sundhedsstyrelsens tidligere meddelelse om samme emne).
Patientens selvbestemmelsesret hviler grundlæggende på retten til fuld information.
Lægelovens ' 6, stk. 3: lægen må ikke indlede eller fortsætte en behandling mod patientens vilje, medmindre andet er særligt hjemlet.
1
A. Hvis et barn nægter blodtransfusion vurderes barnets habilitet (se pkt. 2.), og skønnes barnet at være habilt, gælder reglerne som for den voksne habile patient: |
1) En voksen habil person:
Cirkulærets ' 14, stk. 1: lægen må ikke indlede en behandling, der indebærer transfusion af blod eller blodprodukter, mod en voksen habil og informeret patients vilje.
Patientens tilkendegivelse skal være givet i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation.
Fastholdes tilkendegivelsen efter grundig information om konsekvenserne, må lægen respektere dette og tage stilling til om han/hun vil behandle patienten på disse vilkår. Kan lægen ikke acceptere at behandle på disse vilkår, informeres patienten herom, samt om muligheden for at blive behandlet af en anden læge, hvis tiden i øvrigt tillader det.
Er behandlingsbehovet akut, skal lægen yde patienten den bedst mulige behandling, selvom patienten nægter at modtage blod.
Sundhedsstyrelsen er af den opfattelse, at lægen skal respektere den habile patients selvbestemmelsesret og behandle patienten, selvom dette betyder, at patienten efter lægens opfattelse får en ikke optimal behandling, som i sin yderste konsekvens kan medføre patientens død.
2) En mindreårige (alder < 18 år) habil person:
Det er lægens vurdering om patienten er habil (d.v.s. har evnen til at handle fornuftsmæssigt på grundlag af given information, og er i stand til at forstå informationen og konsekvenserne af sin stillingtagen). Dette indebærer at tilkendegivelse efter information af en under-18-årig i visse tilfælde må respekteres.
*15-18 årige vil normalt blive anset for habile. (Sundhedsstyrelsen drager her paralleller til bistandslovens kap.8, Særlige regler om børn og unge, hvor unge der er fyldt 15 år tillægges selvstændig partsstatus)
*10-15 årige vil kunne anses for habile, afhængig af modenhed, evne til at overskue konsekvenserne af en protest og lign.
*Mindreårige under 10 år vil kun helt undtagelsesvis kunne anses for habile.
Lægen skal ved sin vurdering sikre sig at patientens samtykke er et frivilligt samtykke baseret på patientens egen velovervejede stillingtagen på baggrund af den givne information, og herunder være opmærksom på den direkte eller indirekte overvågning og pression, som f.eks. familien eller medlemmer af religiøse bevægelser kan lægge på patienten.
B. Indehaveren af forældremyndigheden modsætter sig blodtransfusion: |
Cirkulærets ' 12, Livsnødvendig behandling.
I tilfælde, hvor en voksen og iøvrigt habil patient midlertidigt er inhabil, f.eks. p.g.a. bevidstløshed, og der ikke fra den pågældende foreligger en forudgående tilkendegivelse, skal livsnødvendig behandling eller behandling, som er uopsættelig for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et bedre resultat af behandlingen, iværksættes uden patiens vilje. (De pårørende eller værge kan ikke på patientens vegne give afkald på livsnødvendig behandling i form af f.eks. blodtransfusion. En forudgående skriftlig og generel tilkendegivelse om at pat. ikke ønsker blodtransfusion, har ingen retsgyldighed, og lægen må her handle efter bedste skøn).
' 12, stk. 3
Er der tale om et barn, der lider af en livstruende sygdom, er der ligeledes pligt til at yde den nødvendige behandling, selvom forældremyndighedens indehaver(e) ikke giver sit samtykke hertil.
' 12, stk. 4
Lægen har i de i stk. 3 nævnte tilfælde om nødvendigt pligt til at underrette kommunalbestyrelsen m.h.p. at børn og unge-udvalget kan træffe beslutning om gennemførelse af lægelig undersøgelse eller behandling af barnet eller den unge (Bistandslovens ' 20 og ' 123).
Bistandslovens ' 35b tillader børn og unge-udvalget at træffe beslutning om at gennemføre undersøgelse eller behandling, hvis forældremyndighedsindehaveren undlader at lade barnet/den unge undersøge eller behandle for en livstruende sygdom eller en sygdom, der udsætter barnet/den unge for varig og betydelig invalididtet. (Lægen bør overfor udvalget oplyse, hvilken behandling barnet har brug for, og hvilke konsekvenser undladelse af behandling vil få).
Paragraffen gælder kun hvor forældremyndighedsindehaveren modsætter sig. Hvis barnet/den unge selv modsætter sig, må principperne nævnt i relation til den habile umyndige anvendes.
