Udføres ved tracheostomerede patient, som har en eller anden form for trachealkanyle i stomaet og ind i trachea/luftrøret.

Trachealkanylen består oftest af en yderkanyle og inderkanyle. Yderkanylen skiftes af læge ca. hver 3. uge enten i sengeafsnittet eller i ØNH-ambulatoriet. Yderkanylen fixeres med et bånd eller bændel rundt om halsen. Inderkanylen renses flere gange dagligt (se afsnit om rengøring), samt yderligere ved behov.

Der forefindes flere producenter af trachealkanyler og trachealkanylerne har derfor forskelligt udseende. Tracheostomien kan være anlagt til brug over en kortere periode eller fungere som en permanent anlagt tracheostomi. Trachealkanylen vælges ud fra patientens individuelle behov i forbindelse med anlæggelsen af tracheostomien. Vær opmærksom på om trachealkanylen er med eller uden cuff, samt om evt. cuff anvendes. Nogle trachalekanyler med cuff har desuden suction aid (til fjernelse af sekret over cuff).

Hjælpemidler hos patienten.

Det er individuelt, hvilke hjælpemidler der er behov for. Ofte kan med fordel findes følgende frem:

• • NaCl 20 ml flasker

• • Sprøjter 2 eller 5 ml

• • Sprayflaske med side pust

• • Vinkelpincet

• • Gazekrøller

• • Protesebæger

• • Rensebørste til tracheokanyler.

• • Skumrenser til bivona-trachealkanyle (til de hvide inderkanyler)

• • Kompresser til at støtte under kanylen

• • Trach-vent næse

• • Handsker

• • Velcrobånd til fiksering af kanylen

• • Cellestof

• • Næsespeculum ved trakeostomerede i tilfælde af at kanylen glider ud

• • Stærk sug og grønne sug (jo mindre kanyle, jo mindre sug)

Desuden anvender nogle:

• • vatpinde

• • Lidokaingel (til laryngektomerede til at smørre kanylen inden isættelse)

• • Creme til hudpleje, afhængig af behov

Kanylepleje

Infektionshygiejnes vejledninger i relation til håndhygiejne og værnemidler følges:

Håndtering af udstyr til respirationsterapi (5.10) og Håndhygiejne (2.1)

Rengøring af inderkanyle

Der forefindes forskellige låsemekanismer på de forskellige trachealkanyler, som holder inderkanylen på plads. Det undersøges derfor hvilken trachealkanyle patienten har, inden inderkanylen tages ud.

Ofte kan inderkanylen tages ud ved at støtte på skjoldet og dreje mod uret eller løfte en vippelås, specielt ved sølvkanylen.

Inderkanylen renses under kold, rindende, legionellafiltreret vand med gazekrøller, som trækkes gennem inderkanylen eller renses med rensebørste til den er ren for sekret. Inderkanylen kan vaskes med en mild sæbe i tilfælde af, at det er svært at få renset inderkanylen for sekret. Inderkanylen skylles godt med legionella-filtreret vand og lufttørrer helt inden anvendelse. Inderkanylen opbevares i ren tør beholder (evt. de blå kasser). Patienten skal derfor minimum have 2 inderkanyler.

Sølvkanyler tåler desinfektion med ethanol 70-85% - sølv-inderkanylen skal efter rensning derfor desinficeres med ethanol og lufttørre helt inden anvendelse.

Vær opmærksom på, at de hvide bløde inderkanyler fra producenten Bivona (silikone-materiale) renses med skum-rensepinde.

Inderkanylen renses ved behov og mindst 5-6 gange dagligt ved patienten med ny-anlagt tracheostomi. Ved patienter med stabil tracheostomi, kan behovet være lidt mindre. Dog mindst en gang i hver vagt (3 gange i døgnet).

Den rene og tørre inderkanylen sættes i kanylen og låses for at sikre den rette placering og frie luftveje.

Ved sekret, som patienten ikke kan hoste op, kan sugning i inderkanylens længde hjælpe. Sugning i trachealkanyle / sugning i inderkanyle hos patienter med tracheostomi eller laryngektomi

Rengøring af yderkanyle og pleje af stoma/hudpleje

Yderkanyle

Yderkanylens synlige dele rengøres én gang i døgnet og efter behov med gazekrøller og isotonisk saltvand eller med isotonisk saltvand og vatpinde. Løft forsigtigt op i skjoldet. Gazekrøllen fugtes med isotonisk saltvand og trækkes i et enkelt strøg fra den ene side til den anden. Herefter kasseres gazeservietten. Start foroven og slut neden under tracheostomien.

Hudpleje

Ved udførelse af hudpleje observeres stomaet og huden for infektion eller defekter.

Huden omkring stomaet renses med isotonisk saltvand og smøres med creme ved behov. Forbinding/kompresser skiftes ved synlig forurening og mindst én gang i døgnet (dog ikke de første 24 timer efter anlæggelse, hvor forbindingen kun skiftes, hvis den er våd, fugtig eller forurenet). Det beskytter huden at holde den tør og ren; derfor skiftes kompres under skjoldet af yderkanylen, når det er fugtigt eller der er sekret under kompresset.

Ved behov kan der anvendes en vandskyende creme, som kan lægge en beskyttende hinde over huden. Er patientens hud meget medtaget efter strålebehandling, vil Decubal salve være en hjælp. Nogle har glæde af at anvende en barriere creme, et tyndt lag creme med pantothenol eller stødpudesalve.

Suturer seponeres efter 7-10 dage.

Skift af velcrobånd

Fikserbåndet skiftes ved synlig forurening og mindst én gang i døgnet (dog ikke de første 24 timer efter anlæggelse af tracheostomien). Velcrobånd skiftes altid ved 2 personer, så det sikres, at kanylen ikke kan hostes/hopper ud af stomaet.

Efter udskrivelsen kan en hjemmesygeplejerske eller pårørende hjælpe med dette. Det er vigtigt, at den ene person støtter/holder trachealkanylen på plads, mens den anden skifter båndene.

Det skal dagligt sikres at båndene sidder tilpas stramt. Det vil sige, at man netop skal kunne få en finger ind under båndet. Desuden anbefales det, at båndende hjælper med at holde trachealkanylen lige ud for stoma.

Forebyggelse af sejt sekret og skorper.

For at fugte, varme og rense indåndingsluften samt undgå dannelsen af skorper i inderkanylen og i luftvejene under trachealkanylen, anvender patienten en ”næse” (trach-vent) på inderkanylen. I stedet for trach-vent kan der i stedet anvendes et tørklæde eller specialsyet beskyttelseskrave foran trachealkanyle-åbningen. Dette kan beskytte mod støv og kulde.

Mange har glæde af at sove med en trach-vent. Hvis der anvendes taleventil, skal denne tages af inden trach-vent kan anvendes. Patienten kan ikke tale med ”næsen” på.

”Næsen” kaldes også thormanns næse, HME-filter, trach-vent, Thermovent® eller TrachAid®

”Næsen” skiftes efter behov og mindst en gang i døgnet.

For at forebygge skorpeproblemer og sejt sekret, dryppes med isotonisk saltvand i inderkanylen. Gerne med flere ml. pr. gang (op til max 5 ml). Kanylepatienten lærer at dryppe eller spraye sig selv i kanylen/stomaet med isotonisk saltvand og informeres om vigtigheden og grunden til at kunne dette.

Nogle patienter kan anvende en saltvandsspray. Fyld isotonisk saltvand i forstøverflasken. Herefter sprayer patienten efter behov saltvand ned i trachealkanylen.

Tørre slimhinder og skorpedannelse i tracheostomaet kan give lidt blødning, specielt når trachealkanylen skiftes eller patienten hoster kraftigt. Skorper og sejt sekret udgør en risiko for patienten, da det i værste fald kan medføre tillukning af trachealkanylen, hvorved patienten ikke kan få luft.

En god væskebalance vil medvirke til forebyggelse af dannelsen af sejt sekret og skorper.

Hvis trachealkanylen falder ud

Hos den trakeostomerede patient må kanylen aldrig tages ud af stomaet, hverken på sengeafdelingen eller i hjemmet. Hvis hele kanylen glider ud, er det vigtigt at holde stomaet åbent enten med et næsespeculum, alternativt med en skilt kuglepen eller sugerør.

Hvis trachealkanylen falder ud hjemme skal patienten/pårørende sætte trachealkanylen i igen, evt kun inderkanylen – herefter tages kontakt til sygehuset hurtigst muligt enten til sengeafsnittet eller ØNH-ambulatoriet. Hvis patienten får akut lufthunger skal de være instrueret i at ringe 112

Skift af trachealkanyle sker ved anvendelse af non-touch teknik og må kun foretages af personale der er oplært i denne procedure. I sengeafsnit NHH foretages det af en læge.

Cuffet kanyle.

Cuffen er en lille ballon, som blæses op med luft, når trachealkanylen er på plads i trachea. Luftrummet mellem tracheas inderside og trachealkanylen lukkes.

En cuffet trachealkanyle anvendes ved behov for en fuldstændig aflukning af trachea, fx ved behov for respirator, blødningsproblematikker eller ved synkeproblemer med risiko for aspiration.

Der er risiko for komplikationer i form af irritation af og tryk på tracheavæggen, infektioner i lunger og nedre luftveje samt tilstopning af tube og deraf risiko for tilstoppede luftveje.

Den naturlige synkeproces og luftstrømmen i mund og svælg påvirkes. Dette medvirker at trachealkanylen der er cuffet forhindrer tale og nedsætter evnen til at smage og lugte.

Når cuffen anvendes, skal cuff-trykket kontrolleres x 1 i hver vagt. Manometeret /Cuff-tryk-måleren anvendes til dette.

Der må ikke anvendes taleventil til patienten med cuffet trachealkanyle, da eksspiration forhindres.

Oplæring i kanylepleje.

Hvis muligt oplæres patienten i at varetage kanyleplejen selvstændigt. Oftest har patienten behov for støtte af hjemmeplejen den første tid efter udskrivelse.

Patienterne oplever at få en tracheostomi forskelligt. Nogle får hurtigt en fornemmelse af kanylen og pleje heraf. Andre kan have svært ved at se og røre trachealkanylen. Oplæringen i kanylepleje må derfor tilpasses den enkelte patient.

Patienter med nedsat kognitiv evne kan have svært ved at varetage kanyleplejen og det må vurderes i hvert enkelt tilfælde.

Det kræver en god balance og rimelig gangdistance for at kunne rense inderkanylen, desuden kan finger kræfterne og finmotorik være af betydning.

Kommunikation og taleventil

Såfremt patienten havde stemme før operationen, har patienten som regel bevaret denne efter operationen, og patienten vil kunne komme til at tale med taleventil – dog oftest først efter nogle dage. Specielt de første par døgn efter operationen kan det være svært at kommunikere for patienten med pårørende eller personale.

Det vil være en god idé at anvende papir, kuglepen, mobiltelefon, tablet eller lignende, som patienten sædvanligvis skriver på.

Hos patienten uden cuff på trachealkanylen.

Det testes om patienten kan anvende stemmebåndene ved at holde en finger foran trachealkanyle-åbningen på halsen. Dette gøres umiddelbart efter en inspiration. På denne måde passerer luften ved eksspirationen den normale vej forbi stemmebåndene. Efter eksspirationen flyttes fingeren igen. Talen kan være næsten før operationen. Nogle gange er stemmebåndene dog for påvirkede til at der kommer rigtig stemme frem eller der kan være sekret, som generer i halsen.

Når vejrtrækningen er forholdsvis ubesværet og der ikke er anvendt cuff på trachealkanylen, kan en taleventil anvendes. Taleventilen sættes på trachealkanylen. Taleventilen fungerer som en klapventil, der åbnes ved inspiration og lukker ved eksspiration. Herved bliver patienten fri for at skulle holde fingeren for hullet ved tale.

Der findes forskellige typer af taleventiler.

Ernæring

For de fleste patienter med trachealkanyle vil det være muligt at spise og drikke som før operationen – dog er det ikke muligt at spise og tale samtidig. Enkelte patienter bliver følsomme overfor stærk mad og varme drikke efter operationen. Prøv forsigtigt. Der er hos nogle patienter risiko for fejlsynkning og der bør være opmærksomhed mod synkefunktionen.

Hos enkelte patienter bliver det nødvendigt med en sonde til mad og drikke, hvis der opstår fejlsynkning.

Livsændring

Den første tid er svær på grund af den livsændring, som patienten kommer ud for. Patienten vil måske tænke over fremtiden og andre menneskers reaktioner. Der kan komme humørsvingninger, og det er ikke unormalt, at føle tristhed, irritation og vrede. Det kan hjælpe patienten, at de deler disse tanker med plejepersonalet på afdelingen, familie og venner.

Patientens udseende og vejrtrækning er ændret og det kan betyde forskelligt for den enkelte patient, samt påvirke patientens oplevelse af livskvalitet.

Patienten kan blive følsomme over for tobaksrøg. Da tobak kan være medvirkende til årsagen til tracheostomien, anbefales det, at patienten så vidt muligt holder sig væk fra tobaksrøg, og at de pårørende tager hensyn.

Udskrivelse med trachealkanyle

Se Udskrivningsplanlægning for ny-tracheostomeret patient

Definition af begreber

Tracheotomi

En tracheotomi er et invasivt kirurgisk indgreb, der åbner ind til trachea gennem huden fortil på halsen, hvorved der dannes en kunstig luftvej (1).

Tracheostomi

En tracheostomi er en kirurgisk formet åbning indtil trachea (2).

Trachealkanyle

Kanyle der sørger for at holde den kunstige luftvej åben (3).

Trachealsugning

Trachealsugning foregår ved at indføre et sugekateter igennem trachealkanylen ned til trachea og trække kateteret tilbage under negativt tryk, hvorved sekret og evt. skorper fjernes (4).

Indikatorer og tærskelværdier

At patienterne oplever sygepleje, hvor deres luftveje er sikre og at de kan varetage kanylepleje eller anden hjælp er arrangeret ved behov herfor.

Målgruppe – modtagelse

Patienter med trachealkanyle.

Formål

• • At sikre frie luftveje med luftpassage gennem trachealkanylen.

• • Sikre at patienten med tracheostomi modtager en optimal sygepleje og et sammenhængende forløb.

• • Sikre at patient og pårørende er informerede om og trygge ved tracheostomien

• • Sikre at patienten og evt. pårørende har viden om handlinger i forbindelse med at være kanylebærer.

• • Sikre at patienten oplæres til selvstændigt at kunne varetage plejen af trachealkanylen, såfremt patienten har mulighed herfor.

Referencer

Klinisk retningslinje for trachealsugning og - fugtning af ikke-respiratorkrævende, voksne patienter med tracheostomi i hospitalsregi

Håndtering af udstyr til respirationsterapi (5.10)

Håndhygiejne (2.1)

Statens serum Institut. National Infektionshygiejniske retningslinjer for håndtering af udstyr til respirationsterapi [Internet]. 2015 [cited 2016 Dec 13]. Available from: Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for håndtering af udstyr til respirationsterapi

Desuden:

1. 1. Ovesen T, Buchwald C, editors. Lærebog i øre-næse-hals-sygdomme og hoved-hals-kirurgi. 1. udgave. Munksgaard, Danmark; 2011.

1. 2. Myatt R. Nursing care of patients with a temporary tracheostomy. Nurs Stand. 2015;29(26).

1. 3. De Leyn P, Bedert L, Delcroix M, Depuydt P, Lauwers G, Sokolov Y, et al. Tracheotomy: clinical review and guide-lines. Eur J Cardio-thoracic Surg. 2007;32(3):412–21.