Mononucleose
 

Formål

Udredning samt anbefalinger ved mistanke om mononukleose (kyssesyge)

Definition

Systemisk infektion forårsaget af Epstein-Barr-virus (EBV)

Beskrivelse

Smittekilde

Hyppigst smitte ved tæt kontakt hovedsageligt via spyt (deraf navnet ”kyssesyge”). I mindre grad via dråbe eller aerosol gennem host eller nys. Den smittede udskiller virus i måneder efter smitten, og derefter ses periodevis asymptomatisk reaktivering, hvor der i uger/måneder udskilles virus. EBV spredes fra de øvre luftveje i indtil 18 måneder efter en gennemgået infektion; derefter periodevis over mange år fra seropositive individer, selvom de er asymptomatiske.

Forløb

Inkubationstid: Oftest 4-7 uger, men kan være så kort som 5-15 dage.

Forstadium: Sygdommen debuterer med et forstadium på 1-2 uger karakteriseret ved almen sygdomsfølelse, træthed, muskelsmerter, svedtendens samt hovedpine. Herefter optræder:

Klassisk symptom-triade: Feber, synkesmerter samt hævelse af lymfeknuder – især på halsen.

Kliniske fund:

Efter 2-6 uger er symptomerne væk hos de fleste, men nogle patienter kan opleve langvarig træthedsfølelse samt koncentrationsbesvær.

Halsen:

50% af patienterne får hvide, flødeagtige belægninger på tonsillerne.

33% af patienterne får petekkier i overgangen mellem den bløde og hårde gane; dette angives at have en høj prædiktiv værdi.

Lymadenopati:

Hævede lymfeknuder på halsen og hos 90% mere generel lymfeglandelsvulst.

Spleno/hepatomegali:

Forekommer hos 50 %. Kan være vanskelig at påvise klinisk, påvises ved ultralydsscanning.

Udslæt:

5% får et let makulopapuløst, urtikarielt udslæt med let ødem rundt om øjnene – kan let forveksles med penicillin-allergi.

Amoxicillin eller Ampicillin giver hos næsten alle et kløede, makulopapuløst udslæt - fejltolkes let som penicillin-allergi.

Parakliniske fund:

Lymfocytose, biokemisk tegn til hepatitis.

Undersøgelses-metoder

Monospot: Hurtig test, anbefales dog suppleret med antistoffer (se nedenfor) mhp. sikker diagnostik.

Antistoffer mod EBV (Klinisk Mikrobiologisk Afdeling):

IgM vil være høj efter ca. 1 uges sygdom og forsvinder efter 1-2 mdr.

Forhøjede IgG-antistoffer persisterer resten af livet.

Akut EBV-infektion:

Typisk serologisk fund: Positiv IgM / negativ IgG;

Ved opfølgning efter 6-8 uger: negativ IgM / positiv IgG.

- PCR: benyttes ved tvivlsomt resultatet eller hos patienter med immunologiske sygdomme.

- Gentagelse af mononukleose-test bør foretages, hvis prøven er negativ, og den samtidig er taget inden 2 uger efter symptomdebut, da den første test i så fald kan være falsk negativ.

Andre undersøgelser

- Ultralysdsscanning kan en sjælden gang være nyttig for at afgøre om der er spleno-/ hepato-megali.

Komplikationer

- Udtalt synkebesvær og respirationsproblemer. Dehydrering, vejrtrækningsbesvær og spiseproblemer på grund af smerter eller påvirket almentilstand kan medføre behov for sygehusindlæggelse.

- Miltruptur – sjælden (0,1-0,5%) - oftest indenfor tre uger efter symptomdebut.

- Ikke evidens for, at der er øget risiko for miltruptur ved fysisk træning under eller efter den symptomatiske fase. Traditionelt frarådes hård fysisk kontaktsport, indtil levertallene er normaliseret.

- Autoimmun hæmolytisk anæmi, trombocytopeni, granulocytopeni , oftest selvlimiterede efter 4-8 uger.

- Hepatitis udvikles hos over 90%, oftest selvlimiterende efter få uger.

- Hjernenervelammelser, encefalitis, meningitis, polyradikulitis og retrobulbær neuritis forekommer meget sjældent.

- Akut interstitiel nefritis

- Peritonsillær absces

- Postviral træthed

Opfølgning

- Kontrol for at udelukke lymfom/leukæmi er specielt vigtig ved vedvarende glandelsvulst

Hvad bør man kontrollere

- Leverprøver bør kontrolleres indtil overbevisende fald.

- Abdominale smerter - vedvarende, specielt efter 2-3 uger, bør undersøges mhp. miltruptur. Ultralydsundersøgelse af milt og lever kan være til hjælp.

Differentialdiagnoser

- Andre virale og bakterielle tonsilitter.

- Akut cytomegalovirus (CMV)

- Toxoplasmose

- Influenza.

- Akut HIV-infektion.

- Leukæmi.

- Lymfom.

Behandling

INGEN kurativ behandling – kun symptomatisk behandling

- Forekomst af samtidig streptokokinfektion varierer i studier mellem 3% -30%. Patienter, som samtidig er inficeret med gruppe A streptokokker, og som er klinisk påvirkede, bør behandles med penicillin.

- Parenteral væskebehandling kan være påkrævet.

- Glukokortikoider kan være indiceret ved udtalt obstruktion i svælget /pharyngealt ødem, der truer luftvejene.

- Aciclovir. Stopper virusreplikationen, men har ingen effekt på sygdomsforløbet hos tidligere raske.

- Ved komplicerede, alvorlige EBV-infektioner kan man forsøge aciclovir. Dog kun påvist klinisk effekt hos patienter med håret leukoplaki hos HIV-patienter.

Referencer

Medicinsk Kompendium 17. udgave s. 799-801

Lægehåndbogen.dk

Uptodate.com