Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Omsorg for afdøde patient

Problemstilling

Den Danske Kvalitetsmodel stiller krav om, at der foreligger og anvendes en retningslinje for omsorg for den afdøde patient.

 

Målgruppe – modtagelse

Afdøde patienter og disses pårørende.

 

Definition af begreber

Dødsbekræftelse 
Dødsbekræftelse foretages af læge ved konstatering af sikre dødstegn: dødsstivhed (rigor mortis), dødspletter (livores) eller forrådnelse (kadavarositas). Mindst ét af de sikre dødstegn skal være tilstede. Såfremt den læge, som foretager dødsbekræftelsen, også skal udfylde dødsattesten, foregår dødsbekræftelsen i forbindelse med ligsyn. Efter dødsbekræftelsen kan afdøde bringes til kapellets kølerum.

 

Dødsformodning 
Medmindre der foreligger åbenbart dødsfald (se definition), foretages dødsformodning ved konstatering af de umiddelbare dødstegn, hvilket i henhold til dødskriterierne er uopretteligt ophør af al åndedræt, hjerte- (hjertedødskriteriet) og hjernevirksomhed. Ved hjertedødskriteriet foretager lægen stetoskopi af hjerte og lunger. Ved hjernedødskriteriet kræves særlige undersøgelser.

 

Forventeligt dødsfald
Når dødens indtræden vurderes som forventet på baggrund af viden om patientens aktuelle tilstand og dette er anført i journalen.

 

Konstatering af dødsfald
Jævnfør sundhedsloven kan en persons død konstateres ved uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed (hjertedødskriteriet) eller ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion (hjernedødskriteriet).

 

Ligpas
Ligpas udfyldes såfremt afdøde, skal føres ud af Danmark. Ligpas udfærdiges af embedslægen på basis af udskrift af dødsattesten.

 

Ligsyn 
Ligsyn skal foretages af en læge til afgørelse af om dødsfald er indtrådt. Ved ligsyn konstateres sikre dødstegn og korrekt identitet af afdøde. Ved ligsyn skal dødsmåde og dødsårsag så vidt muligt fastslås. Almindeligt ligsyn må ikke foretages, såfremt dødsfaldet skal anmeldes til politiet eller hvor liget endnu ikke er frigivet efter politianmeldelse. Læger må ikke foretage ligsyn på afdøde, som tilhører deres egen husstand eller familie herunder tidligere ægtefælle, søskendebørn, plejebørn osv.

 

Nærmeste pårørende 
Afdødes nærmeste pårørende er samlevende ægtefælle eller samlever, partner i et registreret parforhold, slægtninge i lige linie, og efter omstændighederne søskende. Adoptivbørn og plejebørn vil også kunne betragtes som nærmeste pårørende. Efter omstændighederne, navnlig hvor der ikke er en ægtefælle, samlever eller børn, vil slægtninge, som patienten er nært knyttet til eller nært besvogret med, også kunne betragtes som nære pårørende. Familieforholdet behøver ikke altid være det afgørende. Også en person, som patienten er nært knyttet til, vil i den konkrete situation kunne anses for nærmeste pårørende f.eks. en ven, en bistandsværge eller en støtte- og kontaktperson.

Retslægeligt ligsyn 
Retslægeligt ligsyn, som foretages efter anmodning fra politiet, er en ydre undersøgelse af afdøde. Herefter vil politiet i samarbejde med embedslægen afgøre, om der skal foretages en retslægelig obduktion.

 

Sekstimersstue/intervalstue/observationsstue/transitstue 
Det lokale, hvori afdøde anbringes efter konstatering af umiddelbare dødstegn (dødsformodning) og indtil sikre dødstegn kan påvises (dødsbekræftelse).

 

Værdigenstand 
Værdigenstande er, foruden kontante penge/kreditkort, nøgler samt effekter, der kan omsættes i handel. Det vil sige mobiltelefon, smykker, ure, bærbar computer, TV, MP3, CD-er og lign.

 

Øvrige efterladte ejendele 
Omfatter eksempelvis afdødes tøj, fodtøj, briller, høreapparat, tasker og toiletartikler.

 

Åbenbart dødsfald 
Når der er omfattende forrådnelse eller åbenlyst dødelige skader eller kvæstelser, som ikke er forenelige med fortsat liv, f.eks. forkulning eller knusning af kraniet.

 

Formål

Formålet med retningslinjen er at beskrive de forhold, der gør sig gældende med hensyn til at drage omsorg for afdøde patienter samt disses pårørende. Ligeledes er det formålet at sikre, at lovgivningen er overholdt jf. sundhedsloven samt vejledninger og bekendtgørelser nævnt under referencerne. Det skal endvidere sikres, at afdøde patient gentagne gange er korrekt identificeret, at der ydes omsorg for afdøde samt at afdødes pårørende informeres og ydes omsorg på en værdig og respektfuld måde.

Retningslinjen skal både anvendes ved oplæring af nyt sundhedspersonale samt ved ajourføring af tidligere kendte procedure og kan i sin helhed desuden anvendes som tjekliste i forbindelse med den samlede omsorg, der ydes afdøde patient og dennes pårørende.

 

Metode

Gennemgang af relevant lovstof.

 

Beskrivelse

Retningslinjen gennemgår de trin, som er væsentlige for at udvise korrekt og værdig omgang med den afdøde og dennes pårørende. Opbevaring, transport og udlevering af afdøde skal foregå på en etisk korrekt måde.

 

1. Konstatering og registrering af dødsfald

Kun en læge kan konstatere dødens indtræden.

I særlige situationer, hvor døden er åbenbar eller forventelig, og dette er noteret i patientjournalen, kan sygeplejersker og lægestuderende også konstatere dødens indtræden ved uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed (hjertedødskriteriet).

 

Ved indlagte patienter tilkaldes vagthavende læge for at konstatere dødens indtræden. Dødsfaldet registreres i patientjournalen og på ”Ligblanket”.

 

Ved livløse, hvor der er forsøgt genoplivning i Skadestuen, konstaterer den behandlende læge dødens indtræden. Dødsfaldet registreres i ”Skadejournal” og på ”Ligblanket”.

 

Ved indbragte døde har egen læge, vagtlæge eller ambulancelæge konstateret umiddelbare dødstegn og udfyldt ”Ligblanket” (dødsformodning). Når der er sikre dødstegn foretager læge ved sygehuset/sektoren, evt egen læge/vagtlæge en dødsbekræftelse og udfylder ”Ligblanket” (dødsbekræftelse). Herefter køres afdøde til Kapel.

Såfremt egen læge, vagtlæge eller ambulancelæge har foretaget dødsbekræftelse (dvs. påvist sikre dødstegn) og anført dette på ligblanketten, kan afdøde køres direkte i Kapel. Af hensyn til de pårørendes afsked kan afdøde midlertidigt anbringes i Skadestuen eller  6-timers stue.

Indbragte døde i skadestuen registreres og dokumenteres med cpr.nr. og navn.

 

1.1 Ligblanket

Ligblanketten skal anvendes og udfyldes ved alle dødsfald i sygehusregi i Region Nordjylland og i alle tilfælde, hvor Falck/anden ambulancetjeneste indbringer døde til sygehusets skadestue eller kapel. Korrekt udfyldelse og anvendelse af ligblanket er beskrevet i særskilt instruks.

 

1.2 Ligsyn og udfyldelse af dødsattest

Med mindre andet aftales påhviler det den læge, der har konstateret dødens indtræden, at foretage dødsbekræftelse og udfylde dødsattest.

Såfremt der er planlagt retslægeligt ligsyn anføres dødsbekræftelsen på dødsattesten af embedslægen.

Som led i omsorg for lig og af hensyn til værdien af en evt. efterfølgende obduktion bør sikre dødstegn konstateres så tidligt som muligt. Straks efter konstatering af de sikre dødstegn skal den vagthavende læge sørge for, at overførsel af liget til kapellets kølerum bliver sat i værk.

Såfremt politiet - i visse tilfælde efter samråd med embedslægen - efter et retslægeligt ligsyn ikke finder indikation for retslægelig obduktion, men afdelingen eller de pårørende ønsker en nærmere undersøgelse af det pågældende dødsfald, kan afdelingen eller afdødes egen praktiserende læge begære en hospitalsobduktion.

 

Ligpas

Når et lig eller ligdele (men ikke aske) skal overføres til udlandet, skal der foreligge et ligpas, som udfærdiges af embedslægen. Ligpas kræves også ved transport til Grønland, men ikke ved transport til Færøerne.

I tilfælde hvor der skal udfærdiges ligpas, og hvor en sygehus/sektoransat læge har udstedt dødsattest, skal den attestudstedende læge eller dennes stedfortræder udskrive en kopi af den elektronisk indberettede dødsattest (både side 1 og 2). På side 2 af denne udskrift skal lægen anføre oplysninger om, at afdøde ikke havde en smittefarlig eller anden overførbare sygdom. Såfremt afdøde led af en smitsom sygdom skal oplysningen om sygdommen anføres.

Den læge, som har påført oplysningerne på udskriften af dødsattesten, skal angive navn, titel, dato samt sætte evt. afdelingsstempel og derefter underskrive med navn og titel. Udskriften lægges i en lukket kuvert og sendes til embedslægeinstitutionen.

 

1.3 Politianmeldelse

Den læge, der tilkaldes i anledning af dødsfaldet, afgiver også eventuel indberetning til politiet. Indberetning til politiet skal ske efter sundhedslovens § 179:

 

a.

når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde

b.

når en person findes død

c.

når døden er indtrådt pludseligt og ikke er forudset af lægefaglige grunde

d.

når der er grund til at antage, at dødsfaldet kan skyldes en erhvervssygdom, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring

e.

når døden kan være en følge af fejl, forsømmelse eller ulykkelig hændelse i forbindelse med behandling eller forebyggelse af sygdom

f.

når dødsfald forekommer i kriminalforsorgens institutioner

g.

når det i øvrigt ikke med sikkerhed kan udelukkes, at dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde eller dødsfaldet af andre grunde skønnes at kunne have politimæssig interesse.

 

Et dødsfald blandt indlagte patienter, der er uventet eller falder ind under kategori c eller e, skal endvidere indberettes som utilsigtet hændelse til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD). Indberetningsskemaet er tilgængeligt på ”skrivebordet” på alle regionens PC'er.

Ifølge ”Vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester m.v.” omfatter indberetningspligten under kategori e følgende:

 

 

”Når døden kan antages at være en følge af fejl, forsømmelse eller ulykkelig hændelse i forbindelse med behandling af eller forebyggelse af sygdom.

Indberetningspligten omfatter ikke alene de tilfælde, hvor døden sker under behandlingen, herunder diagnostiske undersøgelser, bedøvelse og lignende. Også dødsfald, der sker efter behandlingens afslutning, skal indberettes, hvis det må formodes, at der er årsagsforbindelse mellem behandlingen eller forebyggelsen af sygdommen og dødens indtræden. Ikke kun aktiv behandling, men også undladelse af behandling af sygdom, kan medføre pligt til indberetning, hvis denne undladelse kan være årsag til dødens indtræden.”

 

Politianmeldelse ved indlagte patienter

Ved dødsfald på sygehuset er det afdelingens ledende overlæge eller dennes stedfortræder, der har pligt til at foretage indberetningen. I praksis er det oftest vagthavende læge, der kontakter politiet telefonisk og anmelder dødsfaldet.

I tilfælde, hvor vagthavende læge kan være i tvivl om anmeldelse kontaktes bagvagt eller overlæge i afdelingen. Sekundært kan embedslægerne forespørges.

 

Politianmeldelse ved livløse, hvor der er forsøgt genoplivning i Skadestuen

Ved dødsfald på Skadestuen efter forudgående genoplivningsforsøg er det den behandlende læge, som er ansvarlig for en eventuel anmeldelse til politiet.  

 

Politianmeldelse ved indbragte døde

Ved indbragte døde, hvor der er foretaget dødsbekræftelse ved lægevagt, ambulancelæge eller praktiserende læge, er det denne læge, der har ansvaret for eventuel politianmeldelse.

Såfremt politiet efter en anmeldelse ikke ønsker at iværksætte retslægeligt ligsyn, følges vanlig procedure ved dødsfald.

Ved retslægelig obduktion kræves ikke samtykke.

 

2. Obduktion

Obduktion anses for at være en meget væsentlig undersøgelse med henblik på at fastslå dødsårsag, behandlingseffekt og betydning af eventuelle andre sygdomme hos den afdøde.

 

2.1 Anmodning om samtykke til hospitalsobduktion

Det påhviler som hovedregel den læge - sædvanligvis den vagthavende læge - der har konstateret dødens indtræden, at anmode de pårørende om tilladelse til obduktion. Det anføres i patientjournalen, at de pårørende er blevet anmodet om samtykke til obduktion samt om de pårørende har givet tilladelse til eller nedlagt forbud mod obduktion. Sundhedspersonalet bør være opmærksomt på, om afdøde har udfyldt Sundhedsstyrelsens obduktionskort og/eller donorkort.

 

2.2 Samtykke til hospitalsobduktion 

Obduktion må foretages såfremt afdøde efter sit fyldte 18. år skriftligt har givet samtykke. Dette samtykke kan være givet under forudsætning af de pårørendes accept, i så fald må obduktion kun foretages, når pårørendes samtykke/accept foreligger.

Foreligger der ikke skriftligt samtykke fra den afdøde, må obduktion foretages, hvis der er et udtrykkeligt (direkte) eller stiltiende (indirekte) samtykke til obduktion fra afdødes nærmeste pårørende. Ved stiltiende (indirekte) samtykke må obduktion tidligst foretages 6 timer efter, at afdødes nærmeste er blevet underrettet.

Oplysninger om samtykke til obduktion, herunder form for samtykke samt omfang af samtykke skal anføres i patientjournalen og i øvrigt på obduktionsrekvisitionsblanketten. Det skal ligeledes med navn fremgå, hvem der har givet samtykke og dennes relation til afdøde.

Ved dødfødte og afdøde under 18 år må obduktion kun foretages, såfremt forældremyndighedens indehaver har givet udtrykkeligt (direkte) samtykke. Obduktion af fostre, defineret som aborter inden for de første 22 uger af graviditeten, er juridisk set ikke omfattet af Sundhedslovens vedtægter om lægevidenskabelig obduktion. I Region Nordjylland følges samme praksis med hensyn til samtykke til obduktion, som ved afdøde under 18 år.

Obduktion må i øvrigt foretages, såfremt afdøde ikke har nærmeste pårørende eller deres opholdssted er ukendt.

 

3. Identifikation

Afdøde patient identificeres gentagne gange. Sundhedspersonalet foretager identifikation af afdøde patienter ved hjælp af identifikationsarmbånd; se retningslinjen ”Patientidentifikation på sygehuse og i sektorer i Region Nordjylland” samt eventuelle lokale instrukser.

 

Afdøde identificeres eksempelvis:

 

 

ved dødens konstatering

 

ved udfyldelse af ligblanket

 

ved ligsyn og udfyldelse af dødsattest

 

før pårørende orienteres om dødsfaldet

 

ved fremvisning

 

ved flytning af afdøde

 

ved obduktion

 

ved kisteilægning

 

ved udlevering

 

4. Afdødes værdigenstande og ejendele

Hos alle indlagte patienter, som afgår ved døden, gælder de enkelte sygehuses/sektorers regler for opbevaring og udlevering af værdigenstande.

 

Afdøde - hvor der kan forventes retslægeligt ligsyn

I denne situation må intet fjernes fra afdøde før politiet har givet klar tilbagemelding. Alle synlige smykker med mere og øvrige værdigenstande registreres eksempelvis i journalen.

 

Afdøde - hvor der ikke skal være retslægeligt ligsyn

Indtil skifteretten har besluttet hvordan boet efter afdøde skal behandles påhviler det sygehuset, at opbevare afdødes genstande, som befinder sig på sygehuset.

Sygehusafdelingen registrerer genstandene og giver Skifteretten besked.

De pårørende skal som udgangspunkt fremvise en skifteretsattest, før de kan få udleveret genstandene.

 

I konkrete tilfælde kan sygehuset udlevere genstandene til de nærmeste pårørende, hvis sygehuset anser det for betryggende i forhold til genstandenes karakter og økonomiske værdi.

Hvis afdøde er under 18 år må værdigenstande og øvrige ejendele udleveres til indehaveren af forældremyndigheden.

 

Smykker - som skal forblive på afdøde efter dennes eller de pårørendes ønske

Synlige smykker registreres på ”Særlig liste for smykker som forbliver på afdøde efter dennes eller de pårørendes ønske”, som underskrives af 2 ansatte samt en pårørende. Listen fastgøres af sikkerhedshensyn til afdødes skjorte og sendes med afdøde til Kapellet. En kopi af listen forbliver på afdelingen.

 

5. Underretning til praktiserende læge

Praktiserende læge orienteres senest næste hverdags morgen om dødsfaldet. Lokal instruks foreslås udarbejdet. Efterfølgende afsendes epikrise efter gældende retningslinjer.

 

6. Videregivelse af helbredsoplysninger

Sundhedspersonalet kan og skal videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, afdødes alment praktiserende læge og den læge, der havde afdøde i behandling, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde, eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod.

 

7. Organdonation og transplantation 

Organdonation kan udføres hos patienter, som erklæres hjernedøde, hvis der foreligger samtykke enten fra afdøde, eksempelvis hvis den afdøde er registreret som potentiel donor i donorregisteret, eller fra afdødes nærmeste pårørende. Et samtykke kan være betinget af de pårørendes accept.

Det kræves, at alle gældende principper for organdonation i Danmark er opfyldt. Disse krav er beskrevet i Sundhedsstyrelsens Retningslinjer vedrørende donation/transplantation. I praksis betyder dette, at den registrerede hjernedøde patient skal være indlagt på et sygehus, hvor behandling og pleje af donor kan foregå på en intensiv afdeling, og hvor en neurokirurgisk speciallæge har konstateret hjernedødens indtræden.

Fra en afdød person, som har givet skriftligt samtykke eller hvor der er samtykke fra de nærmeste pårørende, kan væv og andet biologisk materiale (eksempelvis hud og hornhinder) i øvrigt udtages fra afdøde personer til behandling af sygdom eller legemsskade hos et andet menneske.

 

Særligt vedr. udfyldelse af dødsattest ved donation af hjerte

Dødsattest kan udfyldes umiddelbart efter en donation, hvis hjertet er fjernet, selv om de sikre dødstegn endnu ikke er til stede post operativt. Patienten kan derfor også umiddelbart efter donation køres i kapel.

 

8. Hensyn til afdøde og dennes pårørendes ønsker 

Liget skal i hele forløbet opbevares forsvarligt og sømmeligt.

Pårørende informeres om dødsfaldet ved direkte kontakt. Hvis den afdøde ikke har nogle kendte pårørende eller den afdøde endnu på dødstidspunktet ikke er identificeret, orienteres politiet med henblik på at etablere kontakt til pårørende.

Det involverede sundhedspersonale yder støtte og vejledning under hensyn til den aktuelle situation og specielle ønsker fra de pårørende imødekommes så vidt muligt. Der kan evt. skabes kontakt til relevant religiøs samtalepartner.

Der skabes mulighed for, at de pårørende kan være til stede den nødvendige tid og tage afsked med afdøde. Der informeres yderligere om mulighed for fremvisning af afdøde i kapellet. De pårørende får udleveret pjece om dødsfald samt evt. Region Nordjyllands pjece om ”Omsorg, sorg og krise”. Der informeres om, at de pårørende kan tage kontakt til bedemand for at arrangere begravelse eller bisættelse.

I respekt for afdøde undersøges det i samarbejde med de pårørende, om den afdøde har tilkendegivet særlige ønsker og forbehold i forbindelse med dødsfaldet og begravelse/bisættelse.

 

8.1 Istandgørelse

Hvis der forventes retslægeligt ligsyn, skal istandgørelse afvente politiets tilladelse. Istandgørelse må derefter udføres efter politiets anvisninger.

Istandgørelse foregår etisk korrekt på en rolig og værdig måde. De pårørende kan spørges, om de ønsker at deltage i soigneringen af den afdøde patient. Med hensyn til påklædning er det ikke tilrådeligt at iføre den afdøde sit private tøj umiddelbart efter dødens indtræden. Der kan laves aftale med kapellet om påklædning og evt. andre ønsker i forbindelse med kisteilægning.

Afhængig af afdødes religiøse og kulturelle baggrund samt etniske herkomst findes der forskellige ritualer og traditioner. Disse bør så vidt muligt imødekommes enten på afdelingen eller efter særlig aftale med kapellet. Lokale instrukser foreslås udarbejdet.

 

8.2 Fremvisning

Ønske om fremvisning af afdøde sker efter aftale med sundhedspersonale eller kapelassistenter. Da der ikke foreligger lovgrundlag til at afgøre, hvem der kan få lov til at få fremvist afdøde, aftales dette med de nærmeste pårørende og i respekt for afdødes eventuelle ønsker. I tilfælde hvor dødsfaldet er anmeldt eller skal anmeldes til politiet, skal de pårørende gøres opmærksomme på, at der er specielle hensyn, som skal respekteres bl.a. må der ikke ændres på afdødes stilling, intet må fjernes fra afdøde, der må ikke forestages soignering og de pårørende må ikke være alene med afdøde.

I tilfælde af særlig smittefare sygdom vil det ikke være muligt at se afdøde efter en obduktion, idet afdøde vil blive anbragt i lukket ligpose.

 

8.3 Udlevering og frigivelse 

Udlevering af afdøde til pårørende må kun ske efter aftale med og gennem kapellet. For at afdøde kan udleveres skal dødsattestens side 1 være korrekt udfyldt og afdøde være frigivet.

Særligt vedr. spædbørn gælder, at forældrene informeres om muligheden for at tage deres døde barn med hjem. Dette kan først ske, når eventuelle retslægelige undersøgelser er afsluttet. Kapellet orienteres herom per telefon og gerne med en seddel fra afdelingen med barnets navn, cpr.nr. samt moders navn og cpr.nr. Forældrene skal have en kopi af dødsattesten med sig.

 

8.4 Transport 

De pårørende sørger for og afholder udgift til transport af afdøde fra kapel.

Der kan betales/refunderes udgift vedr. hjemtransport af afdød patient fra sygehus uden for samt i Region Nordjylland, hvortil patienten er henvist pga. manglende behandlingsmuligheder. Det er de pårørende, der rekvirerer transporten, og de pårørende der bestemmer, hvilken begravelsesforretning, de vil benytte.

 

Kørselskontoret godkender, om kørslen af patienten falder ind under de eksisterende regler. Regnskabskontoret udbetaler til de pårørende (eller direkte til den begravelsesforretning, der har transporten) efter gældende takst det beløb, der svarer til Regionens aftalepris. Region Nordjyllands Indkøbskontor kan oplyse gældende takst.

 

Indikatorer og tærskelværdier*

-

 

Referencer

Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010 (Sundhedsloven) – bekendtgørelse af sundhedsloven

Vejledning nr. 1 af 3/01/2011 om rapportering af utilsigtede hændelser i sygehusvæsenets

Vejledning nr. 100 af 07/12/2006 om samtykke til lægevidenskabelige obduktioner m.v. (hospitalsobduktioner)

Vejledning nr. 101 af 08/12/2006 om samtykke til transplantation fra afdøde personer

Bekendtgørelse nr. 1249 af 06/12/2006 om dødens konstatering ved uopretteligt ophør

af al hjernefunktion

Bekendtgørelse nr. 320 af 27/03/2007 om lægers adgang til at konstatere dødens indtræden, foretage ligsyn, udstede dødsattest og foretage obduktion

Vejledning nr. 10101 af 19/12/2006 om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester mv.

Organdonation manual til nøglepersoner:
http://www.sst.dk/publ/organ/OrganOpgave_Biologi_Manual2003.pdf  

 

Evidensstyrke

-