Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ultralyd – Pleuradrænage

 

Indikation:

Pleurale ansamlinger, der er symptomgivende eller ønskes undersøgt cytologisk og/ eller mikrobiologisk.

 

Forberedelse:

Blodprøver i henhold til skema: Forberedelse til UL og intervention

 

Udførelse:

Om overhovedet muligt undersøges patienten siddende foroverbøjet med fødderne på skammel. Ellers i eleveret ryg- eller skråleje, således man har adgang til deklivt beliggende væske i thorax.

Det vurderes, om væskemængden er tilstrækkelig til at anlægge drænage.

En væskebræmme på mindst 2 cm er påkrævet for sikker anlæggelse af pigtailkateter. Alt efter undersøgerens erfaring kan diagnostisk punktur med tynd kanyle udføres på mindre væskemængde.

Ultrasonisk findes den bedste adgangsvej, og man sikrer sig med color-doppler, at der ikke er store kar svarende til punkturlinien.

 

Drænanlæggelse foregår ultralydvejledt i lokal anæstesi, og der anvendes STANDARDKATETER (6 F Skater-kateter uden snorefixation).

Det anbragte kateter tilsluttes lukket posesystem med 3-vejshane og fikseres med plaster (drain-fix) på huden.

På anmodning fra henvisende læge udhentes væske til bakteriologisk og/eller cytologisk undersøgelse.

Væske til cytologi sendes til patologisk institut. Der udfyldes tilhørende rekvisition via PatoWeb. Det er vigtigt at der sendes et stort volumen væske til cytologi, ca 60 ml.

Væske til øvrige undersøgelser udtages i spidsglas og sendes med patienten til sengeafdelingen, som står for rekvisitionen.

 

Der skal som minimum foreligge billeddokumentation i PACS for alle patologiske fund.