Denne side bruger cookies. Læs om lovgivningen her.
Indikation
Aflukning af ureteres. Kortlægning af ureteres.
Patientforberedelse
Billeddiagnostisk Afsnit og Urologisk Afdeling (OP) aftaler undersøgelsesdag og tidspunkt.
Patienten er indlagt og får anlagt nefrostomikateter på operationsgangen.
Når OP har anlagt kateter, og patienten er klar, kontaktes Billeddiagnostisk Afsnit.
Patienten orienteres om, at det er en undersøgelse af nyre og urinleder. Der sprøjtes kontrast ind i nyren for at fremstille nyrehulrummene og urinleder.
Patienten informeres om, at der kan forekomme et let ubehag ved kontrastinjektion i nyrebækkenet.
Patienten skal have den information, der er relevant for undersøgelsen.
Det er vigtigt, at patienten føler sig tryg under undersøgelsen, da det kan have afgørende betydning for undersøgelsens resultat og patientens videre behandlingsforløb.
Patientlejring
Patienten lejres i rygleje på gennemlysningslejet.
Kontrast
50 ml Ultravist 370 mg J/ml
Steril opdækning
Opdækning:
To grønne sterile afdækningsstykker
En pakke sterile servietter
Ultravist 370 mg J/ml
3 stk. 20 ml. engangssprøjter
1 spike
Klorhexedinsprit 0,5 % til afvaskning
Sterile handsker
Undersøgelsen
Ved retrograd pyelografi indføres på OP et tyndt kateter via urinlederen og op i nyren.
Der tages altid et oversigtsbillede over aktuelle side, inden der gives kontrast.
Radiologen udfører undersøgelsen.
Læg et sterilt opdækningsstykke under nefrostomikateteret.
Radiologen frigør nefrostomikateteret og det afvaskes med Klorhexidinsprit 0,5 % evt. med hjælp fra radiograf/røntgensygeplejerske.
Under gennemlysning injicerer radiologen kontrast gennem det indlagte kateter med henblik på fremstilling af nyrehulrummet og urinlederen.
Studsen på nefrostomikateteret skal skrues fra hinanden, herefter passer sprøjtgen på nefrostomikateterets studs.
Der tages en serie billeder efter radiologens anvisning.
Afslutning
Pt. informeres om hvor/hvordan/hvornår der er svar på undersøgelsen.
Indlagte patienter køres tilbage til stamafdelingen.
Oprydning
Kontrastrester lægges i en plasticpose og i den gule spand under medicinskabet.
Engangsartikler smides i skraldespanden.
Gældende for : Billeddiagnostik Frederikshavn
Udgivet af : Region Nordjylland:Regionshospital Nordjylland:Diagnostisk Afdeling:Billeddiagnostik Frederikshavn
Eksterne links
Godkendt af : Hanne Thomsen
Faglig ansvarlige :
Udarbejdet af : Anne Holm Sønderby
Sidst publiceret : 05-12-2018
Ikrafttrædelse : 05-12-2018
Ændringskommentar :
Revisionsansvarlig : Hanne Thomsen
Dokumentniveau : Instruks - Klinisk
Speciale :
Faggruppe : Klinisk personale
Erstatter :
Doc ID : 11813