Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Præoperative fasterutiner

Formål1

Elektiv procedure1

Børn1

Voksne1

Undtagelser1

Akut procedure1

Referencer2

Formål

Formålet med præoperativ faste før indledning af anæstesiprocedurer med potentiel risiko for aspiration er at opnå en tom ventrikel.

Elektiv procedure

Der rekommanderes følgende fastetider

Børn

  • • 6 timer for fast føde og mælkeprodukter

  • • 4 timer for modermælk

  • • 2 timer for klare væsker

Voksne

  • • 6 timer for fast føde og mælkeprodukter

  • • 2 timer for klare væsker

Undtagelser

Ved øget risiko for aspiration, herunder en række tilstande som ileus, subileus, tarmobstruktion eller patienter, som efter en individuel vurdering skønnes at have øget risiko for aspiration af ventrikelindhold anses ikke på noget tidspunkt for at være fastende. Dette gælder bl.a. patienter med oesophagus-/abdominal-lidelser, obstetriske patienter (efter uge 20 og indtil 24 timer postpartum), patienter med sukkersyge og autonom dysfunktion og patienter med kvalme/opkastning præoperativt.
Nystartet opioid-behandling uden kvalme eller opkastning indicerer ikke i sig selv akut indledning.

Patienter med ileus, subileus, eller tarmobstruktion skal på sengeafdelingen have anlagt duodenal- eller ventrikel-sonde inden anæstesiindledning.

Præmedicin kan indtil 1 time præoperativt administreres peroralt med 1 glas vand (voksne maksimalt 150 ml).

Rygning ændrer ikke fastekravet.

Akut procedure

Krav til fasteperiode vurderes i det konkrete tilfælde af den ansvarlige anæstesilæge.

Der henvises i øvrigt til den kliniske vejledning om Akut anæstesi til den akutte voksne patient.

Referencer

Rigshospitalets procedurevejledninger (www.rigshospitalet-vejledninger.dk),

Rekommandation fra Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin(DASAIM) Anæstesi til den akutte patient (www.dasaim.dk).