Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Sygeplejeordineret medicin og laboratorieundersøgelser i dialyseafdelingerne

 

For dialyseafdelingerne i Aalborg, Hjørring og Thisted gælder, at sygeplejerske på nedenstående indikationer har lov til at give anført medicin. Sygeplejersken skønner i hvert enkelt tilfælde, baseret på faglighed og erfaring, om den delegerede ordinationsret udnyttes eller i f.eks. vanskelige/uklare tilfælde, om en læge bør spørges til råds.

 

Medicin

Mod smerter

Tablet Panodil 1 g p.n.

Mod muskelkramper

Tablet kinin 100 mg p.n op til 200 mg.

Tablet Stesolid 2,5-5 mg p.n.

Injektion Stesolid 2,5-5 mg p.n. i.v.

Infusion hypertonisk natriumklorid 1 mmol/ml (5,85%,) op til 100 ml (sv. til ca. 600 ml isot. væske).

Infusion hypertonisk glukose 50%, 20 ml.

 

Obs. at hypertone væsker kun må gives under dialyse, hvor blodpumpen kører og fortynding sker hurtigt. I modsat fald er der risiko for hæmolyse og klotning.

Mod kvalme

Tablet Emperal (metoclopramid) 10 mg p.n.

Injektion Primperan (metoclopramid)10 mg p.n. i.v.

NB! Injektion Primperan SKAL gives over minimum 3 min. Pr. ml. (min. 3 min. pr. 5 mg)

Mod kløe

Tablet loratadin 10 mg = tablet Mildin.

Ved blodtryksfald under dialyse

Infusion natriumklorid isotonisk, op til 500 ml.

Injektion albumin 20%, op til 200 ml.

Antikoagulation

Dialysesygeplejerske kan foretage ændringer i heparin med højst 4000 enh. og Innohep højst 2000 enh. i forhold til lægeordineret totaldosis. Hvor sygeplejersken bedømmer, at der er øget blødningsrisiko, er det også i orden at indlede dialyse med lavdosis heparin eller helt uden antikoagulation jf. særlige instrukser.

Marevan kan ordineres og med de begrænsninger, som gælder jf. separat vejledning.

Tørvægt

Baseret på klinisk skøn (f.eks. mistanke om overhydrering eller bivirkninger ved væsketræk) kan dialysesygeplejersken justere den lægeordinerede tørvægt med plus/minus 1 kg. Dette gælder patientens faste tørvægt. At det ved nogle enkelte dialyser ikke er muligt at trække patienten ned til denne tørvægt pga. bivirkninger er en anden situation.

Undersøgelser

  • • Ved temperaturforhøjelse kan dialysesygeplejerske tage CRP og leukocytter.

  • • Ved mistanke om urinvejsinfektion kan dialysesygeplejerske tage urindyrkning/resistens.

  • • Til kontrol af tidligere lav hæmoglobin eller højt kalium (>5,5 mmol/l) kan dialysesygeplejerske bestille hæmoglobin/kalium.

  • • Diabetespatienter: Blodsukker.

  • • Podning fra kateter ved behov.

 

Udfærdiget af

Tom Buur, overlæge dr.med.

 

Godkendt for alle dialyseafdelinger i Region Nord af

Birgitte Bang Pedersen, ledende overlæge, ph.d.