Fiksering af nasaltube på børn
Beskrivelse
Fiksering af tube
Kontrol af tubens placering
Omfiksering
Definition af begreber
Formål
Referencer
Beskrivelse
Det er efter røntgen kontrol sygeplejerskens opgave at sørge for, at tuben er korrekt fikseret og at tuben ligger rigtigt. Dvs. i overensstemmelse med, hvad der står på observationsskemaet, og at tuben ikke trykker på næsen.
Det er et specielt problemer hos børn, fordi:
• Trachea er kort → risiko for accidentel ekstubation eller endobronkial intubation
• Det er svært at fiksere tuben ordentlig, under hensyntagen til barnets trivsel og hygiejne
• Børn er urolige patienter, forsøger at fjerne det generende fremmedlegeme fra næsen
Fiksering af tube
Er tuben indført nasalt fikseres tuben på følgende måde:
”Melbourne strapping” |
1. Klip DuoDERM og Leukoplast-plaster til som vist på billedet: “Næse-formet” DuoDerm og Leukoplast-plaster, “Bardunerne” og “Bukserne”, som skal være ca. 20 cm. lange |
| ”Næse-formet” DuoDerm ”Næse-formet” Leukoplast-plaster ”Bardunerne” ”Bukserne” ”Næse-formet” Leukoplast-plaster |
2. Start med DuoDERM’en, der beskytter barnets kinder. Leukoplast-plaster klippet i samme “model” lægges over, hvilket gør det muligt at skifte fikseringen uden at skifte DuoDERM’en |
| 3. De to “Barduner” fikseres rundt om tuben. Den ene med uret rundt og den anden mod uret rundt 4. “Bukserne” klæbes på efter samme princip. Den lille snip klæbes på barnets næse. Den store snip klæbes rund omkring “Buksernes” ben efter at de er fikseret på tuben 5. Til sidst klæbes de to stykker Leukoplast-plaster hen over fikseringen på barnets kind |
6. For at kunne kontrollere tubens placering klippes et stykke af et sugkateter svarende til længden af den synlige tubedel, der er fra barnets næsefløj til tube-connecteren |
| Det lille stykke sugkateter bruges som målepind således tubens placering kan kontrolleres. Gem den! |
Oraltube fikseres som til voksne f.eks. med Transafix Fixierhalter-set, som hos den voksne patient.
Kontrol af tubens placering
Når tuben er fikseret efter instruksen kontrolleres tubens placering atter ved stetoskopi ved anæstesilæge og en sygeplejerske sætter sig ved sengens hovedgærde. Hun har bl.a. til opgave, at sikre tubens placering.
Sengens hovedgærde eleveres 30 grader for at mindske risikoen for aspiration.
Tubens placering noteres og der laves en ”målepind” af et sugekateter (som beskrevet under punkt 6 i afsnittet Fiksering af tube). Er den udvendige del af tuben meget lang ”kinker” tuben let.
| Placer det lille stykke sug / ”målepinden” med tape på sengen |
På et sugekateter angives længden af tuben og dermed sugedybden. En tube tilsvarende den barnet har fået anlagt placeres på stuen – den anvendes m.h.p. sugedybde og evt. reintubation. |
|
|
Omfiksering
Fiksering af og pleje omkring nasale tuber bør kombineres med fiksering af samt pleje omkring ventrikelsonder. Dette udføres efter behov. Proceduren skal udføres af mindst to personer, således at en person holder/støtter tuben, mens den anden foretager proceduren.
• Det gamle fikseringsmateriale fjernes
• Næseboret renses for skorper ved hjælp af vatpinde - våd/tør
• Området omkring tuben inspiceres for tegn på begyndende trykmærker
• Herefter fikseres tuben på ny. Sørg for at den fikseres med mindst mulig kontakt til næseborskanten
Definition af begreber
Børn nasal intuberes indtil 6 års alderen.
Nasal intubation anbefales, idet tuben lettere fikseres sikkert.
Formål
At sikre optimal ventilation og holde hud og slimhinder intakte.
At sikre at tuben er placeret og fikseret i overensstemmelse med tidligere kontrolleret placering.
Referencer
