Bidsår: Profylakse og behandling af bakterielle infektioner
Indholdsfortegnelse
Baggrund
Generelle bidsårs behandlingsprincipper
Antibiotikaprofylakse inden for de første 8 timer
Antibiotikaprofylakse regimer (inden for de første 8 timer)
Behandlingsstrategi for bidsår med kliniske tegn på infektion
Antibiotika ved etableret infektion
Behandlingsvarighed
Referencer
Appendiks A
Baggrund
Bidsår, inklusiv menneskebid, er i Danmark årsag til ca. 1% af henvendelser på skadestuer. Hyppigheden af bakterielle infektioner efter dyrebid angives forskelligt med spændvidde 2 - 60%. Risikoen for infektion efter menneskebid angives til 10 - 20%, ved hundebid til ca. 5 - 25% og op til 30 - 50% efter katte bid.
Bakterielle infektioner i bidsår er oftest blandingsinfektioner. Anaerob blandingsinfektion ses i ca. 60% af bidsår.
Retningslinjer for behandling af bidsår varierer meget, hvilket afspejler begrænset evidens på dette område. Rutinemæssig brug af antibiotikaprofylakse er kontroversiel. Antibiotikavalg ved humane bidsår bør ske med hensyntagen til hyppig forekomst af bakterier resistente for penicillin.
Generelle bidsårs behandlingsprincipper
• Vurdering af såret (dvs. dyb eller overfladisk, inficeret eller ej) og patientens risikofaktorer
• Kirurgisk sårrensning inkl. irrigation og evt. debridement
• Stillingtagen til tetanusprofylakse og rabiesprofylakse. Se: Anbefalinger for tetanusprofylakse ved sårskade, EPI-NYT 5b-2015 og EPI-NYT, 9-2018
• Forbehold til antibiotika: ikke alle bidskader fører til infektion. Antibiotika er ikke indiceret, hvis bidsår er ældre end 24 timer og uden infektionstegn.
Antibiotikaprofylakse inden for de første 8 timer
Antibiotikaprofylakse er indiceret i følgende tilfælde:
• Alle håndlæsioner
• Knogle-, led-, eller senelæsioner
• Knusningslæsioner
• Dybe, skarpe bid
• Immunsvækkede personer (systemisk steroidbehandling, diabetes mellitus, splenektomi, cirrhose og patienter med implantater, osv.)
Antibiotikaprofylakse regimer (inden for de første 8 timer)
| | Antibiotika | Varighed |
Voksne | Dyrebid | Phenoxymethylpenicillin 660 mg p.o. x 3 | 3 dage |
Menneskebid | Phenoxymethylpenicillin 660 mg p.o. x 3 i kombination med Dicloxacillin 1 g p.o. x 3 |
Ved penicillin allergi | Ceftriaxon 1 g i.v. som engangs ordination |
Børn | Dyrebid | Phenoxymethylpenicillin 50 mg (0,08 mill. IE)/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser | 3 dage |
Menneskebid | Phenoxymethylpenicillin 50 mg (0,08 mill. IE)/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser i kombination med Dicloxacillin 50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser Alternativ: til p.o behandling kan overvejes suspension af Amoxicillin med clavulansyre 50/12,5 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser. |
Ved penicillin allergi | Ceftriaxon 25 mg/kg i.v som engangsordination |
Behandlingsstrategi for bidsår med kliniske tegn på infektion
Kirurgisk sårrensning inkl. irrigation og debridement
Podning og om muligt biopsi før antibiotika start
Bloddyrkning ved almene tegn på infektion
OBS: På rekvisitionen oplyses dyrebid/menneskebid (gerne med angivelse af dyreart)
Stillingtagen til tetanus- og rabiesprofylakse. Se: Anbefalinger for tetanusprofylakse ved sårskade, EPI-NYT 5b-2015 og EPI-NYT 9-2018
Stillingtagen til antibiotisk behandling
Antibiotika ved etableret infektion
| | Antibiotika |
Voksne | Dyrebid | Phenoxymethylpenicillin eller Benzylpenicillin 660 mg/600 mg p.o./i.v. x 3 |
Menneskebid | Phenoxymethylpenicillin eller Benzylpenicillin 660 mg/600 mg p.o./i.v. x 3 i kombination med Dicloxacillin 1 g i.v/p.o. x 3 - 4 og Metronidazol 500 mg p.o x 3 |
Ved penicillin allergi | Moxifloxacin 400 mg x 1 p.o/i.v. Ved menneskebid tillægges Metronidazol 500 mg p.o x 3 |
Børn | Dyrebid | Phenoxymethylpenicillin 50 mg (0,08 mill. IE)/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser eller Benzylpenicillin 100 mg (0,17 mill. IE)/kg/døgn i.v. fordelt på 3 doser |
Menneskebid | Phenoxymethylpenicillin 50 mg (0,08 mill. IE)/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser eller Benzylpenicillin 100 mg (0,17 mill. IE)/kg/døgn i.v. fordelt på 3 doser i kombination med Dicloxacillin 50 mg/kg/døgn i.v/p.o. fordelt på 3 doser og Metronidazol 30 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser Alternativ: til p.o behandling kan overvejes suspension af Amoxicillin med clavulansyre 50/12,5 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser evt. suppleres med Metronidazol 30 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser |
Ved penicillin allergi | Ceftriaxon 100 mg/kg/døgn fordelt på 1 dosis Ved menneskebid tillægges Metronidazol 30 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser |
Behandlingsvarighed
Generel anbefales 10 dages antibiotikabehandling ved etableret infektion.
Behandlingsvarighed kan være varierende afhængig af klinisk billede og paraklinisk respons. Ved:
• cellulitis behandles i 7-10 dage
• kompliceret bløddelsinfektion kan kræve 2 - 3 ugers terapi
• septisk artritis - ca. 4 uger
• ostitis/osteomyelitis ca. 6 ugers behandling
• kattebid (især ved intraartikulær skade) skal overvejes supplering med metronidazol. Behandlingsvarighed afhænger af klinikken (f.eks. ved led involvering 4 - 6 uger kan komme på tale).
Referencer
1. Mandell, Douglas, and Bennett's Principles and Practice of Infectious Diseases. 7th Ed. p. 3911-3915
2. Modrau IS, Jakobsen J, Schønheyder HC. Bidsår og infektionsprofylakse. Evidensbaserede rekommandationer for behandling. Ugeskr Laeger 2000;162(38):5070-3.
3. Bakterieinfektioner i bidsår. EPI- NYT. Uge 12, 2009.
4. Oehler RL, Velez AP, Mizrachi M et al. Bite-related and septic syndromes caused by cats and dogs. Lancet Infect Dis 2009;9(7):439-47.
Erratum in: Lancet Infect Dis. 2009;9(9):536.
5. Brook I. Management of human and animal bite wounds: an overview. Adv Skin Wound Care 2005;18(4):197-203.
6. Krag ML, Schønheyder HC. Sælfinger og andre infektioner overførbare fra sæler. Ugeskr Laeger 1996;158(36):5015-7.
7. Mathiasen T, Rix M. Rottebid – spædbarn bidt af rotte. Ugeskr Laeger 1993;155(19):1475-6.
8. Hermann CK, Hansen PB, Bangsborg JM, Pers C. Bakterielle infektioner som komplikation til hundebid. Ugeskr Laeger 1998;160(34):4860-3.
9. Adefurin A, Sammons H, Jacqz-Aigrain E, Choonara I. Ciprofloxacin safety in paediatrics: a systemic review. Arch Dis Child 2011;96:874-880.
10. Stevens DL et al. Practice guidelines for the diagnosis and management of skin and soft tissue infections: 2014 update by the Infectious Diseases Society of America. Clin Infect Dis. 2014 Jul 15;59(2):e10-52.
11. Rothe K, Tsokos M, Handrick W, Animal and human bite wounds. Dtsch Artzbl Int 2015;112: 433-443
12. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/generelt/tilstande-og-sygdomme/oevrige-sygdomme/dyre--og-menneskebid/
13. http://pro.medicin.dk/Specielleemner/Emner/318539
14. https://www.uptodate.com/contents/animal-bites-dogs-cats-and-other-animals-evaluation-and-management?search=dog%20bite&source=search_result&selectedTitle=1~37&usage_type=default&display_rank=1
15. https://www.uptodate.com/contents/human-bites-evaluation-and-management?search=bite%20wounds&source=search_result&selectedTitle=1~150&usage_type=default&display_rank=1
Appendiks A
Oversigt over væsentlige patogene bakterier, som er typiske for forskellige dyrebid. Ud over at spille en selvstændig patogen rolle kan bakterierne indgå i en synergistisk infektion.
I Danmark er bid fra flagermus normalt den eneste indikation for profylaktisk behandling mod rabies.
Se: Anbefalinger for tetanusprofylakse ved sårskade, EPI-NYT 5b-2015 og EPI-NYT 9-2018.
Desuden anbefalet antibiotika for udvalgte patogene bakterier.
Forskellige bid | Væsentlige patogene bakterier | Anbefalet antibiotika for udvalgte patogene bakterier |
Menneskebid og bid af andre primater | S. aureus, hæmolytiske streptokokker, Haemophilus spp., Eikenella corrodens, Neisseria arter, forskellige anaerobe bakterier | E. corrodens: Penicillin |
Hundebid | Pasteurella multocida, P. canis, Capnocytophaga canimorsus, stafylokokker (S. aureus, S. intermedius), streptokokker, og forskellige anaerobe bakterier | C. canimorsus: Penicillin P. multocida/ P. canis: Penicillin |
Kattebid | P. multocida, C. canimorsus, stafylokokker, streptokokker, forskellige anaerobe bakterier | P. multocida: Penicillin C. canimorsus: Penicillin |
Bartonella henselae er årsag til kattekradssyge (’’Cat scratch disease’’) | Bartonella henselae: Doxycyclin eller ciprofloxacin |
Svinebid | Pasteurella aerogenes, Erysipelothrix rhusiopathiae, stafylokokker, streptokokker, forskellige anaerobe bakterier | P. aerogenes: Ciprofloxacin (NB: resistens overfor betalaktamer, tetracyklin og aminoglycosider). Erysipelothrix rhusiopathiae: Penicillin, makrolid |
Mink | Mycoplasma spp. | Mycoplasma spp.: Doxycyclin eller makrolid |
Rotter | P. multocida, Streptobacillus moniliformis, Streptobacillus minus, Leptospira spp. | P. multocida: Penicillin Streptobacillus spp.: Penicillin eller doxycyclin |
Andre gnavere | Francisella tularensis | Fransicella tularensis: Gentamicin eller ciprofloxacin |
Sæler og andre havpattedyr | Mycoplasma spp. | Mycoplasma spp.: Doxycyclin eller makrolid Streptobacillus spp.: Penicillin eller doxycyclin |
Øgler inkl. iguanas | Salmonella spp. | Cefotaxim eller ceftriaxon |
Slanger | Pseudomonas aeruginosa, Proteus spp., forskellige anaerobe bakterier | |
Havdyr, krokodiller og piranhas | Aeromonas hydrophila, Vibrio spp., Pseudomonas spp. | Aeromonas hydrophila og andre Aeromonas spp.: Gentamicin, piperacillin-tazobactam, sulfatrim |
