Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Håndledsnære frakturer og ergoterapi

 

Beskrivelse

Instruksen retter sig mod patienter med håndledsnære frakturer.

Frakturerne kan være behandlet konservativt eller kirurgisk. Brud, der skal behandles kirurgisk, kan intern eller ekstern fikseres.

Patienter med håndledsnære frakturer kommer til kontrol i kirurgisk ambulatorium og henvises til ergoterapien herfra.

Ergoterapeut og/ eller læge vurderer, hvorvidt den ergoterapeutiske behandling skal bestå af en instruktion i selvtræning, en instruktion med efterfølgende almen genoptræning eller et specialiseret genoptræningsforløb. Det er god praksis, at alle patienter, der ses i ergoterapien, som minimum tilbydes vejledning og praktisk instruktion i egen genoptræning efter distal radiusfraktur, uanset behandlingsmetode.

Inden mødet med patienten orienterer ergoterapeuten sig i journalen.

Ergoterapeuten vurderer ved behandlingsforløbets start patientens funktionsevne og behov for hjælpemidler og sætter i samarbejde med patienten mål for behandlingen.

Efter en instruktion kan der eventuelt aftales 1-2 opfølgninger i Ergoterapien inden afslutning eller udarbejdelse af genoptræningsplan til almen genoptræning.

Den ambulante specialiserede ergoterapeutiske behandling kan påbegyndes enten i eller efter en immobiliseringsperiode. Dette beror på en vurdering af ødem, bevægelighed og funktionsevne.

Patienter, der har behov for et specialiseret genoptræningsforløb, vil typisk komme til behandling 1-2 gange ugentligt.

Konservativt behandlede frakturer henvises efter gipsseponeringen til ergoterapi med henblik på ødembehandling samt bevægeøvelser og/ eller træning af daglige aktiviteter.

Frakturer osteosynteret med volar skinne henvises cirka 2 uger efter operationen og gipsseponeringen. Ergoterapeuten tilpasser og udleverer en aftagelig håndledsortose, og instruerer patienten i bevægeøvelser. Ortosen må tages af 3 gange dagligt, således at patienten kan lave aktive ubelastede øvelser for håndleddet. Ortosen bæres herudover konstant, indtil den aftalte immobiliseringsperiode er afsluttet (for træningsprogram, se bilag). Mens ortosen bæres, er den ergoterapeutiske intervention en behandling og ikke genoptræning. Det vil derfor altid være en sygehusopgave.

Hvis lægen i mobiliseringsperioden vurderer, at der er behov for instruktion i ødembehandling samt bevægeøvelser og/ eller træning af daglige aktiviteter, henvises til ergoterapien.

 

Ergoterapeutisk undersøgelse

Formålet med den ergoterapeutiske undersøgelse er at vurdere patientens træningspotentiale med henblik på funktionsevne og behov for ergoterapeutisk behandling.

Ergoterapeuten har særligt fokus på patientens:

  • • mål med behandlingen

  • • inddragelse af hånden i daglige aktiviteter

  • • bevægelighed i skulder-, albue-, hånd- og fingerled

  • • ødem

  • • behov for hjælpemidler

  • • mestring i forhold til selvtræning

 

I et interview med patienten klarlægger ergoterapeuten:

  • • skadesmekanisme

  • • patientens tidligere funktionsevne, herunder meningsfulde og nødvendige aktiviteter

  • • patientens smerter: lokalisation, intensitet, hyppighed, varighed og information om, hvorvidt patienten er i medicinsk smertebehandling

  • • patientens aktuelle funktionsevnenedsættelse

  • • patientens sociale forhold

  • • patientens forventninger til og mål med ergoterapi

 

Inspektion og palpation

ødem i fingre, hånd og underarm, sammenlignet med rask side

hudens trofik: farve, svedtendens, tørhed, temperatur, sensibilitet, arvæv, adhærencedannelse

håndens hvileposition

bløddelsstramning

 

Ledbevægelighed

Patientens aktive ledbevægelighed undersøges for følgende led: skulder-, albue-, hånd- og fingerled samt det proksimale og distale radioulnarled

Ledbevægeligheden måles med goniometer. De målte værdier sammenlignes med ikke-afficeret side og dokumenteres i EPJ.

Når det vurderes forsvarligt, og der er et behov, kan den passive ledbevægelighed ligeså testes.

Smerter

Smerter vurderes ved hjælp af Numerisk Rangscala (NRS) og dokumenteres i EPJ.

Muskelstyrke

Muskelstyrke måles først, når belastning tillades:

  • • håndtrykskraft måles med digitalt Jamardynamometer og registreres som gennemsnittet af 3 målinger

  • • nøgle-, pincet- og trepunktsgreb måles, hvis det er relevant, med digitalt pinchmeter og registreres som gennemsnittet af 3 målinger

  • • de målte værdier sammenlignes med ikke-afficeret side og dokumenteres i EPJ

 

Konklusion

Der konkluderes på undersøgelserne, og med baggrund heri tilrettelægges det ergoterapeutiske behandlingsforløb.

 

Ergoterapeutisk behandling

Det primære mål med behandlingen er, at patienten så hurtigt som muligt inddrager den skadede hånd i daglige aktiviteter.

Målet på længere sigt er, at patienten opnår så god bevægelighed og styrke, at primær ADL, arbejde og fritidsinteresser udføres med naturligt brug af begge hænder og uden smerter.

Træningen/ behandlingen kan indeholde:

Information og vejledning: For at fremme patientens motivation og forståelse for optræningsforløbet samt for at etablere et godt samarbejde mellem ergoterapeut og patient, er det vigtigt at patienten er velinformeret. Der informeres om skaden, den primære behandling og optræningsforløbet samt om vigtigheden af, at patienten også selv inddrager hånden i dagligdags aktiviteter og træner hjemme.

ADL og eventuelt udlån af hjælpemidler: Det er af afgørende betydning, at hånden bruges og inddrages hurtigst muligt og så naturligt som muligt i ADL-aktiviteter. Om nødvendigt udlånes midlertidigt relevante hjælpemidler som for eksempel spisebestik med fortykket greb. Særligt ængstelige patienter skal vejledes i, at det ikke skader at bruge hånden, heller ikke selv om bevægeligheden kan give smerter.

Ødembehandling: Formålet er at forebygge og/ eller eliminere ødem i hånden, så patienten opnår de bedste betingelser for bevægelighed i hånd- og fingerled samt at reducere eventuelle smerter.

Ødembehandling består primært i venepumpeøvelser. Disse udføres ved, at patienten løfter armen op over hovedet og knytter og strækker fingrene i en jævn rytme 30 gange hver halve til hele time efter behov.

Hvis der er behov for yderligere ødembehandling, kan ergoterapeuten supplere behandlingen med forskellige former for kompression. Det mest benyttede til fingrene er Dema fingersleeves eller Coban og til hånd/ underarm kompressionshandske.

Ergoterapeuten instruerer endvidere patienten i lejring af ekstremiteten over hjertehøjde.

Træning af ledbevægelighed

Formålet med træning af ledbevægelighed er at opnå normal ledbevægelighed i overekstremitetens led samt at modvirke og/ eller reducere ødem, adhærencedannelse og bløddelsforkortning.

Ledbevægeligheden trænes primært ved hjælp af patientens aktive muskelarbejde med udgangspunkt i hjemmeøvelser.

Ved behov suppleres med øvelser med overpres, manuel behandling i form af ledmobilisering og/ eller CPM-maskine.

Arvævsbehandling

Formålet med arvævsbehandling er at forebygge og mindske adhærencer omkring cikatricen med henblik på at bedre ledbevægelighed samt smidiggøre det overfladiske arvæv.

Når såret er helet, kan arvævsbehandling påbegyndes. Ergoterapeuten instruerer patienten i selv at udføre behandlingen. Følgende metoder anvendes:

  • • arvævsplaster anvendes ved hypertrofiske ar. Dette kan anvendes 24 timer i døgnet

  • • tværmassage kan anvendes ved adhærente ar

Krafttræning

Patienten vejledes i at genoptage de kraftbetonede aktiviteter i hverdagen, når tilstanden tillader det. Der gradueres løbende.

Et genoptræningsforløb, der udelukkende kræver krafttræning, vil ligge i alment regi.

Sensibilitetstræning

Se instruks herfor.

Aktivitetstræning

Formålet med træning af aktivitet har til hensigt at understøtte patientens aktive deltagelse i nødvendige og/ eller meningsfulde hverdagsaktiviteter. Ergoterapeuten og patienten vælger i samarbejde relevante aktiviteter eller delaktiviteter ud fra den ergoterapeutiske undersøgelse. Ergoterapeuten har fokus på, at patienten bruger kroppen naturligt i forbindelse med aktivitet og graduerer om nødvendigt aktiviteternes sværhedsgrad. Ved behov anvendes hjælpemidler som for eksempel bestik med fortykket greb, skærebræt med holder, neglesaks på plade.

Ergoterapeuten vejleder patienten i selvtræning i de valgte aktiviteter.

Komplikationer

  • • CRPS

  • • Kompression af nerver (ofte nervus medianus)

  • • Skade på/spontan ruptur af tendo ekstensor pollicis longus

  • • Irritation og adhærencer af fingrenes fleksorsener ved osteosyntese med volar osteosyntese-materiale

  • • Skader på diskus triangularis

  • • Fejlstillinger og smerter

Ved komplikationer i forbindelse med den ergoterapeutiske genoptræning vurderes patienten af opererende læge eller håndkirurg i samarbejde med tilknyttede ergoterapeut.

Evaluering af behandlingen

Ergoterapeuten og patienten evaluerer behandlingen løbende i relation til aktivitetsmålet/-målene. Oftest vælger ergoterapeuten at revurdere med brug af samme undersøgelsesredskaber som ved den indledende undersøgelse. I den forbindelse kan ergoterapeut og patient eventuelt sætte nye aktivitetsmål.

Patienten afsluttes fra Ergoterapien, når patienten, ergoterapeuten og eventuelt lægen i samarbejde vurderer, at der ikke længere er behov for ergoterapeutisk assistance på sygehuset. Ved ukomplicerede forløb afsluttes patienten af ergoterapeuten.

Patienten kan overgå til genoptræning i kommunalt regi, når der ikke er brug for det tætte tværfaglige samarbejde med lægen. Her udarbejdes en almen GOP.

Ved behov afsluttes patienten med en lægekontrol, hvor en læge med speciale indenfor håndkirurgi tilser patienten. Er der ønske fra patienten eller komplikationer i form af nervepåvirkning, væsentlig nedsat bevægelighed eller smerter, afsluttes patienten altid af en læge.

 

Registrering

ZZ0175y: Udarbejdelse af genoptræningsplan til specialiseret genoptræning

Når ovenstående kode er brugt gælder det at:

Ved 1. træningsbesøg skal følgende koder anvendes:

AWG1: startkode til specialiseret ambulant genoptræning

ZZ5049: ergoterapeutisk undersøgelse

BLNR: aktivitetstræning af fysisk funktion

Ved efterfølgende træningsbesøg skal følgende kode anvendes:

BLNR: aktivitetstræning af fysisk funktion eller BTP: færdighedstræning i forbindelse med daglig livsførelse.

Ved afsluttende træningsbesøg skal følgende koder anvendes:

BLNR: aktivitetstræning af fysisk funktion eller BTP: færdighedstræning i forbindelse med daglig livsførelse.

ZZ5049: ergoterapeutisk undersøgelse

BVD: generelle pædagogiske interventioner

AWX21: slutkode til specialiseret ambulant genoptræning

Øvrige koder anvendes efter behov:

BNPA: Sårbehandling

BLP: Mobilisering, immobilisering og forbinding med relation til bevægeapparatet

BVA: Kommunikation (bruges ved lægekontrol og statusskrivning)

BMFF0: ødembehandling og ødemprofylakse

 

Formål

At beskrive den ergoterapeutiske behandling efter immobilisering for patienter med håndledsnære frakturer med henblik på at:

Fremme, at patienterne oplever kvalitet, sammenhæng og ensartethed i den ergoterapeutiske intervention

Fremme kvaliteten af den ergoterapeutiske intervention

At ergoterapeuterne, som er ansvarlig for træningen, kender til indhold i, rammer og fremgangsmåden for interventionen.

 

Definitioner

Håndledsnære frakturer: Distal radiusfraktur, der involverer de distale 4 cm af radius. Der kan være tale om forskellige typer frakturer: Colles fraktur, Smiths fraktur, Barton fraktur

EPJ: Elektronisk patient journal

GOP: Genoptræningsplan

CRPS: Compleks Regional Pain Syndrom.

 

Referencer

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distal radiusfraktur), Sundhedsstyrrelsen 2014

Referenceprogram vedrørende Colles´frakturer. Klaringsrapport nr. 14, 2001. Lægeforeningens Forlag. ISSN 1398-1560; Thomas AP, Brooks.

Dekkers, Merete. Ergoterapeutisk undersøgelse- undersøgelse af somatiske patienter. FADL´s forlag. 1. udgave 1995.

Michael R Krogsgaard, Peter Rheinlænder, Anette Enemark Larsen:Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter. 1. udgave, 1. oplag. munksgaard Danmark, København 2009.

Runnquist, K., Cederlund R., Sollerman C. Handens rehabilitering. Volym 1 og 2. Lund. Sverige Studenterlitteratur 1992