Ergoterapi til patienter som har overlevet hjertestop uden for hospitalet

1. Formål

Formålet med instruksen er at beskrive den ergoterapeutiske undersøgelse og behandling til indlagte patienter, som har overlevet hjertestop uden for hospitalet med henblik på at

• sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet
• sikre kvaliteten af de ergoterapeutiske ydelser
• sikre, at alle ergoterapeuter i Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital, med særlig fokus på ergoterapeuterne i Team Rehab har kendskab til fremgangsmåden for indholdet af og rammerne for behandling af patienter som har overlevet hjertestop uden for hospitalet.

2. Definition af begreber

Aktivitetsformåen: Aktivitet indebærer en målrettet og intentionel handling. Aktiviteten udgøres af en interaktion mellem individet og opgaven i en specifik kontekst. Dette indebærer, at opgaven bestemmer kravet og påvirker, hvordan individet udfører aktiviteten. Aktivitetsformåen indebærer, at man er i stand til at gøre eller udføre aktiviteter. Det indebærer, at individet har viden om (ved hvordan), har kapacitet til (kan) og udfører (gør), når det behøves (vil/skal). En aktivitet kan dermed betragtes som udtryk for, hvad individet vil/skal og kan udføre i en vis situation (1)

Funktionsevnenedsættelse: Overordnet term for en persons funktionsevnenedsættelse på kropsniveau, aktivitetsniveau og deltagelsesniveau. Termen angiver de negative aspekter af samspillet mellem en person og personens kontekstuelle faktorer (2).

Hypotermibehandling: Behandling, hvor patienten bliver nedkølet i 24 timer med en kernetemperatur på 33⁰C (+/- 1⁰C) (3). Hypotermibehandlingen forbedrer overlevelsen og nedsætter risikoen for neurologisk følgeskade efter hjertestop (4,5).

3. Beskrivelse

3.1 Patientgruppe

Instruksen retter sig mod patienter, som har overlevet hjertestop uden for hospitalet, og som er indlagt på Kardiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. Patienterne har oftest været i hypotermibehandling på intensivt Afsnit, inden de overflyttes til Kardiologisk Afdeling. Denne instruks retter sig både mod patienter, som har og som ikke har været hypotermibehandlede. Desuden retter den sig mod patienter, som har haft hjertestop på hospitalet og som efterfølgende indlægges på Kardiologisk Afdeling.

Patientgruppen er kendetegnet ved at have varierende grad af neurologiske udfald, som ofte persisterer i kortere eller længere tid efter udskrivelsen. Udfaldene kan være af motorisk, sensorisk, kognitiv og/eller sproglig karakter (6–8).

Kognitive dysfunktioner kan være nedsat hukommelse, opmærksomhed, sygdomsindsigt og/eller initiativ. Derudover kan mange patienter opleve øget mental og fysisk træthed (9) samt symptomer på depression, angst og posttraumatisk stress efter en nærdødsoplevelse (10). Motoriske udfald kan give sig udslag i dysfagi, finmotoriske vanskeligheder, nedsat koordination, forstyrrelse i muskeltonus, nedsat siddende og/eller stående balance, motorisk uro og nedsat udholdenhed.

Der er således stor variation i patienternes aktuelle funktionsevne, og tilstanden hos den enkelte patient kan ændre sig i løbet af få timer. Der er ofte behov for tæt tværfagligt samarbejde omkring patientgruppen.

Patientgruppen er desuden kendetegnet ved, at der ofte er ømhed og smerter i thoraxregionen efter hjertelungeredning og som følge af costa frakturer. Thoraxbevægelighed og patientens mobilitet er derfor ofte nedsat med risiko for sekretophobning og pneumoni til følge (11–14).

3.2 Overordnet fremgangsmåde

Patienterne overflyttes til Kardiologisk Afdeling, når helbredstilstanden er stabiliseret, og der ikke længere er brug for intensiv behandling. Patienterne henvises til ergoterapi efter lægeordination.

Ergoterapeuten undersøger patientens aktivitetsformåen med fokus på motoriske, procesmæssige og sociale færdigheder samt kognitive og facio-orale funktioner og vurdering af behovet for kompenserende hjælpemidler.

Med baggrund i den ergoterapeutiske undersøgelse og patientens mål og forventninger iværksættes den ergoterapeutiske behandling med fokus på træning af aktivitetsformåen samt af facio-orale og kognitive dysfunktioner med henblik på at fremme patientens mulighed for at udføre vanlige daglige aktiviteter.

Indholdet i den ergoterapeutiske undersøgelse og intervention tager udgangspunkt i arbejdsprocesmodellen The Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) og bygges op efter strukturen heri (8).

3.3 Før patientkontakt

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Ergoterapeuten indhenter oplysninger om:

• Patientens tidligere og nuværende helbredstilstand og funktionsevne
• Antal minutter fra hjertestop til spontan cirkulation
• Patientens tilstand under hypotermibehandling
• Beskrivelse af MR eller CT-scanning af cerebrum
• Behandlingsplan, hvis denne foreligger

3.3.2 Specielle forholdsregler

Ergoterapeuten sikrer sig, at patienten er sufficient smertedækket, inden behandlingen påbegyndes.

Patienter er ofte udstyret med diverse apparatur og udstyr eksempelvis monitor til overvågning af hjerterytme, ekstern pacemaker, sonde og iltkateter. På grund af monitorering af hjertefunktionen må patienten ikke forlade afdelingen.

Nogle patienter har fast vagt, fordi de ikke er i stand til at tage vare på sig selv på grund af kognitiv eller fysisk funktionsevnenedsættelse.

Ved dysfagi er ergoterapeuten særligt opmærksom på, om patienten har risiko for fejlsynkning og bør have restriktioner i forhold til ernæring og væskeindtag.

Hvis patienten har en temperatur over 38,5 grader, vurderes det tværfagligt, hvorvidt patienten kan modtage og profitere af ergoterapeutisk behandling. Hos patienter med påvist pneumoni, temperaturforhøjelse og igangværende antibiotisk behandling, er ergoterapeuten opmærksom på, at vurdering af synkefunktionen kan give et falsk resultat, idet symptomer som hoste og/eller svingende/lav saturation både kan opstå ved pneumoni og som tegn på fejlsynk.

3.4 Ergoterapeutisk undersøgelse

3.4.1 Formål

Formålet med den ergoterapeutiske undersøgelse er at identificere patientens helbredstilstand med særligt fokus på patientens oplevelse af tidligere og nuværende aktivitetsformåen samt at indgå i tværfaglig vurdering af patientens behov for videre rehabilitering samt hurtig iværksættelse af målrettet ergoterapeutisk behandling.

3.4.2 Indhold

3.4.2.1 Interview

Ergoterapeuten interviewer patienten med baggrund i ADL-taxonomien (1,15) med henblik på at afdække patientens oplevelse af sin tidligere og nuværende aktivitetsformåen. Ved patienter som på grund af kommunikative eller kognitive dysfunktioner ikke kan medvirke til interview, forsøger ergoterapeuten at indhente oplysningerne på anden vis, eksempelvis via pårørende eller plejepersonale.

I forbindelse med interviewet danner ergoterapeuten sig et umiddelbart indtryk af patientens spontane bevægelse og aktivitetsformåen, herunder patientens forflytning og balance, med henblik på at udvælge relevante og mulige aktiviteter til observation.

3.4.2.2 Observation og analyse af patientens aktivitetsformåen

Ergoterapeuten observerer og analyserer patientens motoriske, procesmæssige og sociale færdigheder igennem en eller flere for patienten kendte aktiviteter eller delaktiviteter.

Ergoterapeuten kan anvende standardiseret valideret test som The Assesment of Motor and Process Skills (AMPS) (16) i forbindelse med analysen. Ergoterapeuten analyserer patientens aktivitetsudførelse ud fra kvalitetsparametrene anstrengelse, effektivitet i tid og rum, sikkerhed og selvstændighed, tilfredshed og social adfærd.

Aktiviteterne gradueres, så de tilpasses patientens aktuelle aktivitetsformåen indenfor

• Personlig ADL (P-ADL) (eksempelvis spisning, personlig hygiejne, pilledosering, brusebad, af- og påklædning m.m.)
• Instrumentel ADL (I-ADL) (eksempelvis lave kaffe, skifte sengetøj, støvsuge m.m.).

3.4.2.3 Undersøgelse af kroppens funktioner og anatomi

Facio-orale funktioner

Hvis ergoterapeuten eller plejepersonalet har mistanke om dysfagi med risiko for fejlsynkning af mad eller drikke, udfører ergoterapeuten en Fascio-Oral-Tract-Therapy ( F.O.T.T) undersøgelsen (17) af patientens facio-orale funktioner.

Hos patienter, som ikke er trakeostomerede, supplerer ergoterapeuten F.O.T.T undersøgelsen med Gugging Swallowing Screen (GUSS) (18) og hos trakeostomerede patienter med Blue Dye test (19) (bilag 1).

Hos patienter med behov for yderligere undersøgelse af årsagen til dysfagi, kan ergoterapeuten anbefale henvisning til Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktionen (FEES) (20).

Ergoterapeuten vurderer, hvornår det er relevant at gennemføre en ny synkefunktionsundersøgelse.

Kognitive funktioner

Hvis analysen af patientens aktivitetsudførelse ikke afdækker de kognitive dysfunktioner fyldestgørende, foretager ergoterapeuten yderligere undersøgelse af patientens kognitive funktioner. Undersøgelsen foretages ved hjælp af MoCA-testen (18), Oxford Cognitive Screen (21,22) og/eller mindre skrivebordsopgaver.

3.4.3 Konklusion

Ergoterapeuten afklarer årsagerne til patientens aktivitetsmæssige udfordringer med fokus på kvaliteten af patientens aktivitetsudførelse, behovet for hjælpemidler samt omgivelsernes påvirkning i forhold til aktivitetsudførelsen. Ydermere tages der højde for patientens aktuelle aktivitetsformåen sammenlignet med tidligere aktivitetsformåen samt patienten ressourcer og motivation for genoptræning.

Med baggrund heri planlægges patientens videre genoptræningsforløb og eventuelle ergoterapeutiske intervention i tæt samarbejde med patient, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere.

3.5 Ergoterapeutisk intervention

3.5.1 Formål

Formålet med den ergoterapeutiske intervention i den akutte fase er at fremme patientens mulighed for at deltage i aktivitet, samt fremme patientens evne til at udføre de daglige aktiviteter han/hun ønsker, eller har behov for at udføre. Ergoterapeuten tilsigter, at interventionen er aktivitetsbaseret, og at patienten inddrages og gøres aktiv i det omfang, det er muligt (23).

3.5.2 Indhold

3.5.2.1 Generhverve udførelsesfærdigheder via aktivitetsbaseret færdighedstræning

Formålet med aktivitetsbaseret færdighedstræning er at bedre patientens aktivitetsformåen og selvstændighed i daglige aktiviteter.

Ergoterapeuten vælger i samarbejde med patienten en aktivitet, som er meningsfuld for patienten. Aktivitetstræningen tager udgangspunkt i patientens tilstand, hvorfor det kan variere fra småaktiviteter hos den sengeliggende patient til mere krævende og komplekse aktiviteter inden for P-ADL og/eller I-ADL hos patienter med højere aktivitetsformåen. Træningen kan eksempelvis indeholde:

• Personlige aktiviteter som tandbørstning, barbering, øvre og nedre hygiejne, af- og påklædning, bad
• Spisetræning ved et måltid
• Køkkenaktiviteter som at anrette morgenmad og lave kaffe/the
• Huslige opgaver som at stryge tøj, lægge vasketøj sammen, rede seng/skifte sengelinned, pudse vinduer, støvsuge
• Andre aktiviteter som at hente mad og drikke, læse avis, anvende telefon og fjernbetjening, spille bræt/kortspil

Ergoterapeuten graduerer kontinuerligt aktiviteten for at sikre, at patienten træner inden for nærmeste udviklingszone. Dette kan foregå ved eksempelvis:

• At patienten gradvist udfører flere delaktiviteter i forbindelse med øvre hygiejne
• At instruere patienten i kompenserende strategier som energibesparende principper og brug af hjælpemidler

I forbindelse med træning af aktivitet vil ergoterapeuten guide patienten verbalt og/eller fysisk i forhold til patientens aktivitetsformåen. Træningen tilrettelægges for at understøtte patientens motoriske og processuelle færdigheder. De motoriske færdigheder kan trænes ved øvre hygiejne, hvor patienten rækker frem efter kammen, griber om tandbørsten, løfter håndklædet og placerer sig hensigtsmæssigt i forhold til vasken. De processuelle færdigheder kan trænes ved bad, hvor patienten skal være opmærksom på temperatur, selv tage initiativ til at påbegynde at tørre sig, udføre de aftalte delaktiviteter som eksempelvis hårvask, og udføre delaktiviteterne i en logisk rækkefølge som at bruse sig før de sæber sig ind.

Ergoterapeuten kan vælge at lade patienten benytte hjælpemidler, som for en periode kan kompensere for nedsat selvstændig aktivitetsformåen.

Træning af aktivitetsformåen bygger på ekspertvurdering (16) og konsensus blandt specialiserede ergoterapeuter (L5). Anvendelse af hjælpemidler bygger på konsensus blandt specialiserede ergoterapeuter (L5).

3.5.2.2 Genopbygge eller udvikle personlige faktorer og kropsfunktioner

Formålet med træning af aktivitet kan også være at forbedre kropsfunktioner og personlige faktorer. Ergoterapeuten vælger i samarbejde med patienten en aktivitet, som er meningsfuld for patienten. Aktivitetstræningen tager udgangspunkt i patientens tilstand, hvorfor det kan variere fra småaktiviteter hos den sengeliggende patient til mere krævende og komplekse aktiviteter inden for P-ADL og/eller I-ADL hos patienter med højere aktivitetsformåen.

Træning af aktivitet kan eksempelvis indebære en badesituation, hvor en patient med nedsat balance skal vaske overkroppen stående for at træne balancen eller en patient med nedsat funktion over hånden skal spise et måltid med kniv og gaffel for at træne gribefunktion og styrke i hånden.

Ergoterapeuten graduerer kontinuerligt aktiviteten for at sikre, at patienten træner inden for nærmeste udviklingszone. Aktiviteten kan eksempelvis gradueres ved at udføre mere og mere af badet stående for at udfordre og forbedre patientens balance.

Patienter, som oplever øget træthed, instrueres i at planlægge daglige aktiviteter med hensyn til indlagte hvileperioder ved eksempelvis at udarbejde et dagsprogram eller indlægge pauser undervejs i aktiviteten.

I forbindelse med træning af aktivitet vil ergoterapeuten efter behov guide patienten verbalt og/eller fysisk alt efter patientens aktivitetsformåen.

Ergoterapeuten kan vælge at lade patienten benytte hjælpemidler, som for en periode kan kompensere for nedsat selvstændig aktivitetsformåen.

Træning af kognitive dysfunktioner

Formålet med træningen er, at patienten om muligt genvinder sin kognitive formåen med henblik på at genoptage sine vanlige daglige aktiviteter.

Ergoterapeuten tilrettelægger træningen med fokus på de kognitive dysfunktioner som hukommelse, tidsfornemmelse, sygdomsindsigt, koncentration, problemløsning og opmærksomhed. Træningen kan bestå af:

• Brug af skrivebordsopgaver som kryds og tværs, sudoku og klodsmønster
• Kort- og brætspil som spillet 500, Ludo og vendespil
• Brug af computer, IPad og telefon til at finde kortspil eller en opskrift på computeren
• Kompenserende strategier som brug af mobiltelefon, kalender, dagprogram, notesbog, diktafon og/eller alarm
• Små aktiviteter som pilledosering
• Brug af piktogrammer eller beskrivelse af aktiviteten med tekst

Træning af kognitive dysfunktioner bygger på konsensus blandt specialiserede ergoterapeuter (L5).

Træning af facio-orale dysfunktioner:

Målet med den ergoterapeutiske behandling af patienter med facio-orale dysfunktioner er at bedre patientens evne til at spise og drikke, til verbal og nonverbal kommunikation samt at forebygge fejlsynkning.

Den ergoterapeutiske behandling retter sig mod stimulering af ansigt, mund og svælg samt træning af synkefunktion. Ergoterapeuten anvender eksempelvis terapeutisk tandbørstning, mundstimulering, sensomotorisk træning af tunge, facilitering af synkebevægelse og specifikke synketeknikker samt terapeutisk spisning.

Ergoterapeuten har ved terapeutisk spisning løbende fokus på at afprøve og tilpasse konsistens af den mad og væske, patienten kan indtage per os. Ergoterapeuten har fokus på at sikre hensigtsmæssig kropsstilling forud for behandling af dysfagi samt optimal siddestilling forud for indtagelse af mad og drikke (17). Ved behov udarbejder ergoterapeuten en spiseinformation, som skal være synlig og tilgængelig for patient, pårørende og personale. Ved behov udarbejder ergoterapeuten et individuelt tilpasset øvelsesprogram for ansigt, mund og svælg.

Træning af facio-orale dysfunktioner bygger på anbefaling fra National klinisk retningslinje for øvre dysfagi (L1) samt konsensus blandt specialiserede ergoterapeuter. Der er ikke fundet evidens for træningen (17,24).

3.5.2.3 Tilpassede aktivitet for at kompensere for nedsat aktivitetsformåen.

Formålet med tilpassende aktivitet er at kompensere for patientens nedsatte aktivitetsformåen, så patienten kan udføre meningsfulde daglige aktiviteter med størst mulig selvstændighed.

Ergoterapeuten vælger denne intervention, hvis hverken den generhvervende eller den genopbyggende intervention forventes eller har vist sig at resultere i forbedret aktivitetsudførsel. Interventionen foregår ved at ergoterapeuten sammen med patienten planlægger og gennemfører aktiviteter med fokus på at kompensere for patientens nedsatte aktivitetsformåen.

Hjælpemidler

Relateret til patientens nedsatte aktivitetsformåen vurderer ergoterapeuten kontinuerligt behovet for hjælpemidler og udvælger, tilpasser og afprøver disse med fokus på hensigtsmæssig anvendelse.

Relevante hjælpemidler i den akutte fase er oftest komfortkørestol, specialbord, trygaflastende puder, bade/toiletstol, badebænk, forflytningshjælpemidler, specialbestik samt andre småhjælpemidler.

Redskaber

Relateret til patientens nedsatte aktivitetsformåen kan ergoterapeuten vælge at tilpasse og afprøve alternative redskaber som eksempelvis elektrisk tandbørste i stedet for almindelig tandbørste, hårbørste i stedet for kam eller en klud i stedet for en svamp.

Kompenserende strategier

De kompenserende strategier retter sig mod at kompensere for nedsatte motoriske og procesmæssige færdigheder eller kognitive dysfunktioner.

Kompenserende strategier ift. nedsatte motoriske og procesmæssige færdigheder kan være:

• Ændring af de fysiske og sociale omgivelser ved at der tages kontakt til patientens hjemkommune med henblik på boligændringer eller ved at ændre opgavens sværhedsgrad, så patienten vejledes i at anvende T-shirt frem for skjorter, der skal knappes.
• Undervisning i en forenklet måde at udføre en given aktivitet på. Det kan være at samle håndklæder, tøj og sæbe inden for rækkevidde af brusenichen eller ved at tørre sig og trække i benklæder siddende, men først tørre sig for neden og trække benklæderne op, når patienten er kommet op at stå.
• Brug af hjælpemidler som at benytte badebænk under brusebadet eller bruge specialbestik ved måltidet.

Kompenserende strategier ift. kognitive dysfunktioner kan være:

• brug af mobiltelefon, kalender, dagprogram, notesbog, diktafon og/eller alarm
• piktogrammer eller beskrivelse af aktiviteten med tekst

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde

Ergoterapeuten koordinerer i samarbejde med det tværfaglige team den tværfaglige indsats med henblik på at sikre, at alle faggrupper arbejder ud fra fælles målsætninger.

I slutningen af forløbet konfererer det tværfaglige team omkring den videre plan for genoptræning, udskrivelse, overflytning og/eller eventuel inddragelse af kommunens hjerneskadekonsulent.

Ved behov for yderligere udredning af patientens kognitive funktion kan lægen henvise patienten til neuropsykolog, mens ergoterapeuten ved behov for udredning af sproglige deficits kan henvise til logopæd.

3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling

Inden patienten er færdigbehandlet på Kardiologisk afdeling vurderer ergoterapeuten sammen med det tværfaglige team, hvilket genoptræningsforløb der er mest hensigtsmæssigt for patienten.

• Overflytning til rehabilitering på hovedfunktionsniveau (Sygehus Thy-Mors eller Neuroenhed Nord, Frederikshavn
• Overflytning til rehabilitering på regionsfunktionsniveau (Neuroenhed Nord, Brønderslev)
• Overflytning til rehabilitering på landsdelsfunktionsniveau på Hammel Neurocenter.

Ved alle overflytninger laver ergoterapeuten sammen med fysioterapeuten et statusnotat i Clinical Suite og ved overflytning til Hammel Neurocenter en tværfaglig risikovurdering (bilag 2).

Alle patienter, som udskrives til eget hjem, tilbydes, uanset aktuelle funktions- og aktivitetsformåen, som udgangspunkt en almen genoptræningsplan med henblik på opfølgning af motoriske og procesmæssige færdigheder efter udskrivelsen. Genoptræningsplanen udarbejdes i samarbejde med fysioterapeuten.

4. Referencer

1. Törnquist K, Sonn U. ADL-Taxonomi : en bedömning av aktivitetsförmåga. Förbundet Sveriges Arbetsterapeuter; 2017.
2. MarselisborgCentret. ICF - den danske vejledning og eksempler fra praksis / international klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand. Sundhedsstyrelsen; 2005.
3. Weber-Hansen N. Hypotermibehandling efter hjertestop. PRI-dokument [Internet]. 2016 [cited 2020 Jun 25]. Available from: https://pri.rn.dk/Sider/17133.aspx
4. Delhaye C, Mahmoudi M, Waksman R. Hypothermia Therapy. J Am Coll Cardiol [Internet]. 2012 Jan;59(3):197–210. Available from: http://linkinghub.elsevier.com/retrieve/pii/S0735109711046626
5. Arrich J, Holzer M, Herkner H, Müllner M. Hypothermia for neuroprotection in adults after cardiopulmonary resuscitation. Arrich J, editor. Cochrane database Syst Rev [Internet]. 2009 Oct 7 [cited 2017 Nov 10];(4):CD004128. Available from: http://doi.wiley.com/10.1002/14651858.CD004128.pub2
6. Delhaye C, Mahmoudi M, Waksman R. Hypothermia Therapy. J Am Coll Cardiol [Internet]. 2012 Jan 17 [cited 2017 Nov 10];59(3):197–210. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22240124
7. Moulaert VRMP, Verbunt JA, van Heugten CM, Wade DT. Cognitive impairments in survivors of out-of-hospital cardiac arrest: A systematic review. Resuscitation. 2009;80(3):297–305.
8. Steinbusch CVM, van Heugten CM, Rasquin SMC, Verbunt JA, Moulaert VRM. Cognitive impairments and subjective cognitive complaints after survival of cardiac arrest: A prospective longitudinal cohort study. Resuscitation [Internet]. 2017;120:132–7. Available from: https://doi.org/10.1016/j.resuscitation.2017.08.007
9. Torgersen J, Strand K, Bjelland TW, Klepstad P, Kvåle R, Søreide E, et al. Cognitive dysfunction and health-related quality of life after a cardiac arrest and therapeutic hypothermia. Acta Anaesthesiol Scand [Internet]. 2010 Mar 10 [cited 2017 Nov 10];54(6):721–8. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20236101
10. Israelsson J, Lilja G, Bremer A, Stevenson-Ågren J, Årestedt K. Post cardiac arrest care and follow-up in Sweden – a national web-survey. BMC Nurs [Internet]. 2016;15(1):1. Available from: http://www.biomedcentral.com/1472-6955/15/1
11. Perbet S, Mongardon N, Dumas F, Bruel C, Lemiale V, Mourvillier B, et al. Early-onset pneumonia after cardiac arrest: characteristics, risk factors and influence on prognosis. Am J Respir Crit Care Med [Internet]. 2011 Nov 1 [cited 2017 Nov 10];184(9):1048–54. Available from: http://www.atsjournals.org/doi/abs/10.1164/rccm.201102-0331OC
12. Kakavas S, Mongardon N, Cariou A, Gulati A, Xanthos T. Early-onset pneumonia after out-of-hospital cardiac arrest. J Infect [Internet]. 2015 Jun;70(6):553–62. Available from: http://linkinghub.elsevier.com/retrieve/pii/S016344531500047X
13. Dankiewicz J, Nielsen N, Linder A, Kuiper M, Wise MP, Cronberg T, et al. Infectious complications after out-of-hospital cardiac arrest—A comparison between two target temperatures. Resuscitation [Internet]. 2017 Apr;113:70–6. Available from: http://linkinghub.elsevier.com/retrieve/pii/S030095721630586X
14. Xiao G, Guo Q, Shu M, Xie X, Deng J, Zhu Y, et al. Safety profile and outcome of mild therapeutic hypothermia in patients following cardiac arrest: systematic review and meta-analysis. Emerg Med J [Internet]. 2013;30(2):91–100. Available from: http://emj.bmj.com/lookup/doi/10.1136/emermed-2012-201120
15. Ergoterapeutforeningen. ADL-Taxonomi [Internet]. 2017 [cited 2018 Aug 31]. Available from: http://www.etf.dk/ergoterapi-og-politik/adl-taxonomi
16. Fisher AG, Jones KB. Assessment of motor and process skills = AMPS. Volume II. User manual. 7th ed. 2012.
17. Kjærsgaard A. Ansigt, mund og svælg : undersøgelse og behandling efter Coombes-konceptet. Kbh.: FADL; 2005. 169 sider, illustreret.
18. Dansk Apopleksiregister. Screening for dysfagi Gugging Swallowing Screen (GUSS) [Internet]. 2012. Available from: https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/apopleksi/bilag-6-screening-for-dysfagi-guss.pdf
19. Belafsky PC, Blumenfeld L, LePage A, Nahrstedt K. The Accuracy of the Modified Evan’s Blue Dye Test in Predicting aspiration. Laryngoscope. 2003;113(11):1969–72.
20. Hammel Neurocenter. Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktion ( FEES ) - undersøgelse , vurdering og vejledning . [Internet]. 2016 [cited 2018 Jul 9]. Available from: http://www.hospitalsenhedmidt.dk/siteassets/hammel-neurocenter/downloads/pjecer/fees---professionelle.pdf
21. Robotham RJ, Riis JO, Demeyere N. A Danish version of the Oxford cognitive screen: a stroke-specific screening test as an alternative to the MoCA. Aging, Neuropsychol Cogn [Internet]. 2020 Jan 2 [cited 2020 Jul 2];27(1):52–65. Available from: https://sfx.aub.aau.dk/sfxaub?doi=10.1080%2F13825585.2019.1577352&req.language=eng&sid=pureportal
22. Demeyere N, Riddoch MJ, Slavkova ED, Humphreys GW. The Oxford Cognitive Screen ( OCS ): Validation of a Stroke-Specific Short Cognitive Screening Tool. 2015;27(3):883–94.
23. Fisher AG. Otipm : en model for planlægning og implementering af top-til-bund, klientcentrerede og aktivitetsbaserede interventioner. Kbh.: Munksgaard; 2012. 224 sider, illustreret. (Ergo/Munksgaard Danmark CN - 61.54).
24. Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for øvre dysfagi - opsporing, udredning og udvalgte indsatser. 2015. 78 p.

5. Bilag

Bilag 1: Blue Dye Test

Bilag 2: Tværfaglig risikovurdering

// <![CDATA[ _spBodyOnLoadFunctionNames.push("setupPageDescriptionCallout"); // ]]>