Mad til patienter med særlige behov
Beskrivelse
Når plejepersonalet på sengeafdelingen modtager en patient md særlige ernæringsmæssige behov, skal der gives besked til personalet i afdelingskøkkenet om at rekvirere maden.
Maden bestilles via MCS i bestillingsbilledet ”diæter”.
Der kan ved meget specielle behov laves et skema til Hovedkøkkenet i samarbejde med afdelingen eller diætist til den enkelte patient. I disse tilfælde bestilles en ”skemakost” i bestillingsbilledet ”diæter” hvor patientens navn skrives i rubrikken ”kostbemærkning”.
Maden bestilles dagen før inden kl. 9.30 i MCS.
Modtager man en patient efter deadline for bestilling, kontaktes Hovedkøkkenet pr. telefon. I øvrigt bestilles der efter forskrifterne i afsnitskøkkenets Esmiley under kap. 4 ”Rekvisition”.
Der kan bl.a. vælges mellem følgende diæter:
Minus grisekød, vegetar, veganer, glutenfri, laktosefri, mælkefri m.fl.
Derudover kan der også vælges dagskost med modificeret konsistens niveau (Niveau 2: grain konsistens eller Niveau 3: blød konsistens)
Definition af begreber
Master Cater system (MCS): Kostprogram hvorigennem der bestilles mad fra Hovedkøkkenet.
Bestillingsbillede: Der hvor de enkelte komponenter bestilles.
Personer med særlige behov: en patient der på grund af kultur, trosretning, allergi eller ernæringsmæssig tilstand har et ændret behov eller ønsker, end hvad der tilbydes til sygehuskost eller normalkost.
Esmiley: internetbaseret program, hvori afsnitskøkkenets egenkontrol er beskrevet.
Formål
At beskrive hvorledes der bestilles mad til patienter med særlige behov.
Referencer
Anbefalinger for Den Danske Institutionskost
Afsnitskøkkenets egenkontrolprogram i e-smiley