Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Mola hydatidosa

(Gestationel trofoblastssygdom)

 

Diagnosekoder

Mola hydatidosa                            DO 01

Mola hydatidosa completa              DO 010

Mola hydatidosa partialis                DO 011

Mola hydatidosa uden specifikation  DO 019

Mola hydatidosa extrauterina          DO 019A

Mola hydatidosa maligna                DD 392B

 

Formål

-

Definition af begreber

En heterogen gruppe af tumorer, der opstår fra trofoblastcellerne og som omfatter mola graviditeter og egentlige trofoblasttumorer.

 

Beskrivelse

Ætiologi
Trofoblastsygdom  og molagraviditet opstår fra abnorm konception.

Generelt kan det anføres, at partiel mola opstår fra diandrogen triploidi og komplet mola opstår fra ren diandrogen konception.

Inkomplet mola  vil således kromosommæssigt oftest  være triploide med 2 sæt kromosomer fra faren og komplet mola vil være diploide med 2 sæt kromosomer fra faren.

Malign trofoblastsygdom omfatter gruppen persisterende trofoblastsygdom (PTD) og  chorio-karcinom. Disse tilstande optræder efter komplet molagraviditet.

Symptomer

Det primære symptom i1. trimester  er blødning.

Ved komplet mola vil der oftest påvises tilgrundegået intrauterin graviditet, eventuelt ultrasonisk placentaabnormiteter i form af  vakuolisering /blæredannelse i placenta.

Uterus vil ved inkomplet mola oftest være normal af størrelse i forhold til gestationslængden.

Ved komplet mola påvises intet intrauterint foster, og uterus vil ofte være større end forventet svarende til menostasien.

Undersøgelse
Den endelige diagnose vil oftest først være stillet efter behandling, der er evacuatio uteri.

Den histologiske undersøgelse af evakuatet suppleres med DNA-ploidiundersøgelse med henblik på endelig klassificering af molagraviditeten.

Choriokarcinom besidder helt karakteristiske histopatologiske karakteristica.

Når mistanken om trofoblastsygdom er rejst eller bekræftet, iværksættes HCG-kontrol.
Ved præoperativ mistanke om mola skal der sendes ufikseret væv til Klinisk Genetisk Afdeling, Århus Universitetssygehus, idet der her foretages konventionel ploidiundersøgelse på levende celler. Denne prøve rekvireres på normal vis med papirrekvisition og ikke som mola projekt (det tidligere mola projekt er afsluttet). Væv til histologi skal sendes til PAI, Regionshospital Nordjylland, som vanligt (RUTINE) og ikke som ”HASTE” eller i ”PAKKEFORLØB”

Behandling

Molagraviditet vil i de fleste tilfælde kunne behandles sufficient ved evacuatio uteri.

Ved komplet mola er risikoen for insufficient tømning af uterus væsentlig større end ved inkomplet mola.

Den videre opfølgning vil være afgørende for eventuelt behov for yderligere behandling.
 


Opfølgning

Når diagnosen trofoblastsygdom er etableret:

Patienten informeres ved en lægesamtale

Patienten følges med ugentlige kontroller af kvantitativ se-HCG i 2 uger.

Hvis slutdiagnosen bliver partiel/triploid mola, så måles se-HCG ugentligt indtil 2 på hinanden

følgende umålelige værdier (<2) og patienten afsluttes.

Hvis slutdiagnosen bliver en komplet (diploid mola (eller mola uden valid ploidbestemmelse) måles

se-HCG ugentligt til værdien er umålelig (<2). Bliver se-HCG umålelig inden 56 dage efter evacuatio,

kan patienten afsluttes efter yderligere 4 månedlige målinger.

Hvis se-HCG først normaliseres efter 56 dage skal patienten følges med månedlige se-HCG i 6 mdr.

Kvantitativ se-HCG bør være normaliseret inden for ca. 6-8 uger i alle tilfælde. Er dette ikke tilfældet:

 

-

Bør mistanke om persisterende trofoblastsygdom rejses.

 

-

Ligeledes bør der observeres et forventet fald gennem hele observationsperioden.

Hvis der indtræder stagnation i HCG-fald eller eventuel stigning:

 

-

Patienten indkaldes til yderligere udredning (TV ULS, Rtg. Thorax)

Ved tegn til spredning af sygdom henvises patienten til Onkologisk Afdeling, Århus Universitets-

hospital. Biopsitagning af mistænkt metastatisk læsion er kontraindiceret pga. blødningsrisiko.

Insufficient tømning af uterus i forbindelse med det primære indgreb vil i de fleste tilfælde være

forklaringen og re-evacuatio uteri vil således oftest være indiceret

 

 

re-evacuatio uteri vil således oftest være indiceret.

Referencer

DSOG: Trofoblastsygdomme 2014