Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

D-vitaminmangel hos gravide


Baggrund
D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, som deriveres ud fra kolesterol. Det dannes overvejende ved ultraviolet bestråling (UV-B) af huden, hvor endogent 7-dehydrocholesterol omdannes til det inaktive cholecalciferol (D3). En mindre del (10-20%) optages i kosten. Det omdannes herefter i leveren til 25-hydroxy-vitamin D (25-OHD) og lagres i denne form. 25-OHD opfattes derfor som et udtryk for kroppens D vitamin depot. 25-OHD hydroxyleres efterfølgende i nyrerne til vitaminets aktive form 1,25-Dihydroxy-vitamin D.

D-vitamin stimulerer calcium og phosphat optagelsen i tyndtarmen, og denne proces er reguleret af parathyroidea hormon (PTH).

 

D-vitamin under graviditet og amning

Graviditet og amning er forbundet med et øget calciumforbrug, dette sikres ved en D-vitaminmedieret øget absorption af calcium fra tarmen. Graviditet og amning er derfor tilstande, hvor en latent D-vitaminmangel kan blive manifest, og manifeste mangeltilstande kan forværres.
 

D-vitaminmangel

Definition: 25-OHD <50 nmol/l

25-OHD (nmol/l)

 

< 12,5

Svær D-vitamin mangel

12,5-25

Moderat D-vitamin mangel

25-50

Let D-vitamin mangel

> 50

Sufficient for knogler og muskler

> 75

Optimalt niveau

> 200

Risiko for toksicitet


Sekundær hyperparathyroidisme

Ved D-vitaminmangel nedsættes calciumabsorptionen. Som kompensation herpå ses sekundær hyperparathyroidisme, hvorved calcium øges via en resorption fra knogler og en øget renal reabsorption. Såfremt PTH >7,6 pmol/l hos en patient med D-vitaminmangel, vil den høje PTH således være et tegn på ekstra svær D-vitaminmangel.

Differential diagnostisk er det vigtigt at skelne mellem primær og sekundær hyperparathyroidisme. Afgørende er calciumniveauet, som er øget ved primær hyperparathyroidisme.

Hyperparathyroidisme

Calcium

PTH

Primær

Sekundær

↓/→

Gravide patienter med hyperparathyroidisme hvor PTH>7,6 pmol/l vil ofte have behov for intensiv D-vitaminbehandling som Ergocalciferol injektion. Se afsnittet om behandling af D-vitaminmangel.

Man kan overveje konference med endokrinolog ved svær D-vitaminmangel og samtidig forhøjet PTH.

 

Symptomer på D-vitaminmangel

Kliniske symptomer på D-vitaminmangel ses kun ved langvarig D-vitaminmangel og oftest først ved 25-OHD <10-12 nmol/l.

Knogle-og muskelsmerter.

Kraftnedsættelse.

Almen træthed.

Muskelkramper.

Paræstesier.

 

Gravide med særlig risiko for D-vitaminmangel

Kvinder med mangelsymptomer.

Tilslørede kvinder.

Kvinder med øget hudpigmentering.

Kvinder med mb. Crohn, colitis ulcerosa og gastric bypass.

Kvinder med lever- eller nyreinsufficiens.

Kvinder med hypo-/hypercalcæmi eller hyperparathyroidisme.

Behandling med Fenytoin, Carbamazepin, Colestyramin eller Amiodaron

 

Undersøgelse for D-vitaminmangel

Ved screening for D-vitaminmangel tages 25-OHD.

Hvis 25-OHD <50 nmol/l bestilles blodprøvepakke til nærmere udredning.

Hvis 25-OHD <25 nmol/l bestilles blodprøvepakke inklusiv PTH.

Udredning for D-vitaminmangel (D-vitamin basispakke uden PTH)

Blodprøve type

Normalværdier

25-OHD

50-200 nmol/l

Calcium (albumin korrigeret)

2,17 – 2,47 mmol/l

Basisk fosfatase

<270 UI

PTH*

1,3 – 7,6 pmol/l

*Der tages kun PTH ved 25-OHD <25 nmol/l.

 

Behandling af D-vitaminmangel

Traditionelt har man været meget tilbageholdende med større doser vitamin D til gravide. Undersøgelser har dog vist, at 1000 IE vitamin D daglig synes sikkert for gravide. Der er ikke påvist toksiske effekter ved doser <100.000 IE vitamin D daglig.

Behandlingsmålet er 25-OHD på 75 nmol/l.

D-vitaminstatus kontrolleres hver 3. måned under behandling.

Calcium kan give obstipation, hvorfor laxantia skal overvejes ved doser >1000 mg daglig.


Let til moderat D-vitaminmangel (25-OHD: 12,5 – 50 nmol/l)

D-vitamin 1000 IE (25 mikrogram) + calcium 1000-1500 mg daglig.

 

Svær D-vitamin mangel (25-OHD <12,5 nmol/l og/eller PTH>7,6pmol/l

D-vitamin 4000 IE (100 mikrogram) + calcium 1000-1500 mg daglig.

Ved manglende effekt: injektion Ergocalciferol 100.000 IE i.m. 1 gang ugentlig i 4 uger.


Profylaktisk D-vitaminbehandling

1.

Gravide uden D-vitaminmangel uden risikofaktorer:
D-vitamin 400 IE daglig (10 mikrogram) + calcium 1000 mg daglig graviditeten og ammeperioden ud.

2.

Gravide uden D-vitaminmangel med risikofaktorer:
D-vitamin 800-1000 IE daglig (20 mikrogram) + calcium 1000-1500 mg daglig. Behandling fortsættes livslangt ved uændret levevis/vilkår.


Præp
arater

Alle disse præparater kan købes I håndkøbet uden recept:

Calchichew - D3: 5 mikrogram vitamin D (200 IE) + 500 mg calcium

Unikalk plus: 5 mikrogram vitamin D (200 IE) + 400 mg calcium

Cavi-D: 10 mikrogram vitamin D (400 IE) + 500 mg calcium.

Unikalk Forte: 19 mikrogram vitamin D + 400 mg calcium.

Unikalk Mega: 38 mikrogram vitamin D+ 400mg calcium. 

GraVitamin: 10 mikrogram vitamin D (400 IE).

APOVIT D3: 25-35 mikrogram.

 

Fødevarer med calcium indhold:

½ liter mælk: 500 mg calcium.

1 skive ost: 110 mg calcium.

 

Referencer

DSOG guideline om D-vitaminmangel hos gravide fra 2013