Galdeblærepolypper
Epidemiologi
Galdeblærepolypper (GBP) forekom hos 5% af befolkningen ved UL-undersøgelse af tilfældigt udvalgte i 30-60 års alderen (1). Oftest er der IKKE tale om neoplasi, idet 95% udgøres af kolesterolpolypper, slimhindefolder/fortykkelse (adenomyoma) og inflammatoriske polypper (2,3). De neoplastiske er adenomer (4%) og adenocarcinomer er ca. 1% (2,3,4).
Multiple GBP er ofte kolesterolpolypper, solitære GBP er oftere adenomer. Bredbasede GBP er mere malignitetssuspekte end stilkede. Galdeblære cancer er således en sjælden lidelse, men da den oftest påvises sent, er prognosen dårlig.
Diagnose
GBP diagnosticeres sædvanligvis ved ultralydsskanning af abdomen. I nogle tilfælde er diagnosen sket ved CT- eller MR-skanning. I udvalgte tilfælde kan der efter konferencebeslutning foretages EUS til yderligere diagnostik.
Malignt potentiale
Risiko for malignitet øges ved:
1. Polypper ≥ 10mm
2. Samtidige galdeblæresten
3. Alder > 50 år
4. Vækst af polyppen i forbindelse med kontrolprogram
5. Primær skleroserende cholangitis (PSC)
Behandling
Den principielle behandling af GBP er laparoskopisk cholecystektomi og skal tilbydes alle patienter med symptomer.
Undtaget herfra er:
1. Polypper under ≤ 5 mm hos patienter uden symptomer eller galdesten kan umiddelbart afsluttes (5,7,8).
2. Polypper 6-9 mm hos patienter < 50 år uden symptomer eller galdesten. Disse sættes til kontrolultralydsskanning hver 6. måned. Hvis der er stationære forhold efter 2 år, er risikoen for malignitet negligeabel, og pt. kan afsluttes uden yderligere kontrol. Ved vækst skal pt. tilbydes laparoskopisk cholecystektomi (6).
3. Polypper > 18 mm skal have foretaget EUS og CT-skanning. Efter konference med leverkirurg vælges operativ strategi.
4. Patienter hvis almentilstand kontraindicerer operativt indgreb. Disse patienter bør som hovedregel heller ikke kontrolleres.
Særlige forhold gør sig gældende for PSC-patienter med GBP. Skal konfereres med hepatolog/leverkirurg.
Referencer
1. Jørgensen T, Jensen KH. Polyps in the Gallbladder: a prevalence study. Scand J Gastroenterol 1990; 25: 281-6.
2. Weedon, D. Benign mucosal polyps. In pathology of the gallbladder, Mason, New York 1984. p.195
3. Laitio M. Hiatogenesis of epithelial neoplasms of human galbladder II. Classification of carcinoma on the basis of morphological features. Pathol Res Pract 1983;183:57
4. Kelly TR, Chamberlain TR. Carcinoma of the gallbladder. Am J Surg 1982; 143: 737-43
5. Pedersen MR, Dam C, Rafaelsen SR. Ultrasound follow-up for gallbladder polyps less than 6 mm may not be necessary. Dan Med J 2012;59:A4503
6. Afzal S, Kristiansen VB, Rosenberg J. Galdeblærepolypper. Ugeskr Læger 2001;163:5003-6
7. Corwin MT, Siewert B, Sheiman RG, Kane RA. Incidentally detected gallbladder polyps: is follow-up necessary?--Long-term clinical and US analysis of 346 patients. Radiology 2011;258:277-82
8. Andrén-Sandberg Å. Diagnosis and Management of Gallbladder Polyps. N Am J Med Sci 2012; 4: 203–211
