Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Pleuradræn, observation og sygepleje

 

Formål1

Indikation1

Definition af begreber1

Funktion2

Anlæggelse af pleuradræn2

Pleje og observation3

Dokumentation3

Pleuradræn til vandsug4

Skiftning af drænbeholder4

Thopaz5

Kateterpose5

Dyrkning fra pleuradræn6

Forbinding ved dræn6

Seponering af pleuradræn7

Referencer8

 

Formål

At sikre korrekt observation og pleje af patienter med pleuradræn tilkoblet thopaz, drænkassette eller kateterpose.

 

Indikation

Genoprettelse af det normale negative tryk i pleurahulen så lungen kan udfoldes.

Drænering af luft, blod, eksudat og pus samt måle mængden af sekret.

Ved:

  • • Pneumothorax

  • • Hæmothorax

  • • Hydrothorax

  • • Pleuraempyem

  • • Torakotomi/torakoskopi.

 

Definition af begreber

Pleuradræn: En plastikslange, der lægges gennem brystvæggen og ind i pleurahulen mellem de 2 lungehinder. Pleuradrænet er forbundet med en drænbeholder.

 

Drænbeholder: Har til formål dels at udskille luft dels at opsamle blod, vævsvæske (eksudat) og pus. Drænbeholderen kan være:

 

Pneumothorax: Lungekollaps, punkteret lunge.

Mellem lungerne og brystvæggen findes pleurahulen, som omkranser lungerne. Pleurahulen består af 2 hinder; Det ene lag, pleura visceralis, beklæder lungernes overflade – også ind i spalterne mellem lungelapperne. Det andet lag, pleura parietalis, sidder fast på indersiden af brystkassens væg Mellemrummet mellem de to lag af hinder hedder pleurahulen. Den smørende væske, der altid findes her, har et lavere tryk end trykket i lungerne. Det betyder at væsken i pleurahulen har en sugende kraft. Den suger derfor lungen ud mod brystkassens væg. Det er undertrykket i pleurahulen, der forhindrer lungerne i at klappe sammen. Hvis der kommer luft ind i pleurahulen, mellem pleura parietalis og pleura visceralis ophæves det normale negative tryk mellem hinderne og lungen klapper sammen, kaldet pnemothorax. Pneumothorax kan enten ske spontant, dvs. af sig selv, eller ved en udefrakommende påvirkning (traumatisk).

Hæmothorax: Ansamling af blod i pleurahulen. Skyldes oftest blødning i interkostalkar, evt. i hilare kar, vena cava eller aorta.

Hydrothorax: Ansamling af serøs væske i pleurahulen (transudation). Hydrothorax er ofte en medicinsk lidelse og behandles med drænage via ultralydsvejledt anlæggelse af pigtailkateter i Røntgenafdelingen.

Pleuraempyem: Ansamling af betændelse (pus) i pleurahulen.

Torakoskopi/-tomi: Operation i pleurahulen, enten via kikkert eller åben. Torakoskopi via kikkert. Toraktomi en åben operation med indgang mellem to ribben

 

Subkutant emfysem: Luft der er trængt ind under huden, føles som knitren og/eller kartoffelmel. Kan forandre stemmen og enkelte får vejrtrækningsbevær.

 

Kylos: Lymfevæske.

 

Funktion

Drænet tilsluttes en Thopaz med 5 cm sug eller en drænkassette, hvori, der er 45 ml sterilt vand (vandlås). Kan i enkelte tilfælde tilkobles en kateterpose

Drænagen foregår ved hjælp af envejsventilsystem, som sikrer at luft og væske kun kan føres ud af pleurahulen

 

Anlæggelse af pleuradræn

Anlægges af T-læger i Skadestuen, på TIA, i Sengeafsnittet eller på OP, alt efter omstændighederne.

Foregår i lokalanæstesi.

 

Forberedelse:

  • • Information af patient

  • • Op-skjorte

  • • Præ-medicin efter lægeordination

  • • Efter drænanlæggelse altid røntgen af thorax

 

Patienter med pleuradræn, må kun efter aftale, forlade Afsnittet.

 

Pleje og observation

  • • Patienter med pleuradræn skal altid have 1 pean ved sig, den bruges til at afklemme drænet ved skiftning af drænkassetten eller cannister + slangesæt

ALDRIG PEAN PÅ DRÆN UNDER TRANSPORT

  • • Sekretmængde og udseende: Blodigt, lys blodig, serøst, mælkehvidt, purulent, blakket

  • • Luft: Mængde, hvornår – ved respiration?, hoste? Ved stor luftproduktion, hvor det skummer tilsættes 3 ml antiskum til pleurakassetten eller cannister

  • • Subkutant emfysem (kartoffelmel under huden, knitrer som frostsne), omfang af emfysem dokumenteres på et skema i hver vagt.
    Subkutant emfysem kan opstå pga. falsk luft:

    • • hvis huller fra dræn/drænene ligger over hudniveau

    • • der dræneres ikke tilstrækkeligt

  • • Ved stor luftproduktion, kontroller for falsk luft:

    • • samlesteder mellem dræn og beholder, skubbes bedre sammen

    • • drænindstikssted, tætnes med jelonet

    • • evt. sættes en ekstra sutur

 

  • • Luft; Ses som luftbobler i væskeoverfladen i drænkassetten

  • • Oscillation; Ses i væskesøjlen på vandlåsen, eller i drænslangen, følger patientens vejrtrækning

 

  • • Lungefysioterapi efter ordination.

 

  • • Smertebehandling: Det er meget individuelt hvordan patienten med pleuradræn oplever drænsmerter og derfor er det også forskelligt hvordan behandlingen skal varetages. Fast smertestillende paracetamol 1 g x 4 dagligt kombineret med NSAID-præparat. Der kan suppleres med opioider.
    Skulder-, nakke- og rygsmerter opstår ofte ved drænbehandling og kan behandles med fysioterapi. Patienter som er torakotomeret eller har multiple costafrakturer har ofte epiduralt kateter. Der anvendes VAS-scores ved ankomst i Afsnittet og x 1 i DV og AV.

Link: Smertevurdering og behandling af smerter hos patienter indlagt i Hjerte- Lungekirurgisk Afsnit

 

  • • Respirationen observeres: Overfladisk eller påskyndet på grund af smerter fra dræn.

 

  • • Sikre at drænslangen har et jævnt fald fra patient til drænkassetten, som tillader afløb af væske og luft samt forhindre luft i at suges ind i pleurahulen. Drænslangen tømmes ofte. Undgå at drænet tilstopper (koagler, fibrin).

 

  • • Hvis drænet ved et uheld adskilles opstår ofte pneumothorax, som dog sjældent bliver alvorlig. Drænet samles hurtigt igen, og man beder patienten hoste. Herved presses luften ud af pleurahulen og lungen udfoldes igen. Der kan eventuelt sættes sug på drænet. Nyt røntgen af thorax følger.

 

Dokumentation

 

Dagligt aflæses drænmængden kl. 24, og der mærke med en tuschstreg på drænbeholderen. Så længe der er et dræn vil der være en vis serøs sekretproduktion – ca. 50 ml/døgn

 

Sekretmængde medregnes i væskeregnskab

De ovennævnte observationer og handlinger dokumenteres i den elektroniske patientjournal.

 

Pleuradræn til vandsug

Pleurakassetten tilsluttes sug efter lægeordination. Det ordinerede sug reguleres på den graduerede knap. Fra – 5 cmH2O til – 40 cmH2O.

Fremgangsmåde:

  • • Den graduerede knap sættes på det ordinerede sug på drænkasetten.

  • • Drænkassetten tilsluttes vægsug via plastikslange. Det er markeret med vacuum på drænkassette hvor slangen fra opsamlingsposen (grøn opsamlingspose til vægsug) skal monteres på kassetten

  • • Suget tilsluttes ved at der åbnes på væggen.

  • • Suget er etableret, når den røde flydeindikator er synlig i vinduet

Billede 1

  • • Ved patienter med 2 drænkassetter på samme side kan begge tilkobles ved hjælp af Y-slange til samme sug

 

Det er lægeordination om patienten må frakobles suget ved toiletbesøg.

 

Skiftning af drænbeholder

Drænkassetten skiftes hver 7. dag, eller når sufficient vakuum ikke kan opretholdes eller når kassetten er fyldt.

 

Fremstilling:

  • • Drænkassette

  • • 45 ml sterilt vand

  • • 1 pean

  • • 2 spritswabs

  • • Spand med 2 sorte affaldsposer

 

Fremgangsmåde:

  • • Drænkassetten med vandlås skal fyldes med 45 ml sterilt vand. Etiket med dato og klokkeslæt for skiftning og initialer påsættes

  • • 1 pean påsættes vinkelret på drænet

  • • Drænslange klikkes af gamle kasette og klikkes på den nye kasette ved porten

Billede 9

  • • Peanen fjernes

  • • Pleuravæske aflæses fra kl. 24 til tidspunkt for skiftning (kastet mængde dokumenteres i den elektroniske patientjournal og påføres evt. væskeregnskab)

  • • Brugt drænkassette kommes i 2 sorte affaldsposer, der lukkes på sengestuen og kasseres i risikoaffald

 

Thopaz

Pleuradræn kan skiftes fra drænkassette til Thopaz efter lægeordination.

Hvis patienten har stor luftlækage kan det være nødvendigt at skifte Thopaz til drænkassette for at opretholde det ønskede undertryk i pleurahulen.

Alle planlagte lungeoperationer, hvor der bliver anlagt pleuradræn, tilkobles Thopaz på OP.

 

Fremstilling:

  • • Thopaz med cannister (300 eller 800 ml)

  • • Slange (til enten 1 eller 2 pleuradræn)

  • • Netadapter + ladestation

 

Fremgangsmåde:

  • • Opsamlingscannister og drænslange er pakket sterilt. Studsen, som tilkobles pleuradrænet holdes steril til tilslutning af patienten

  • • Drænslangen tilsluttes thopaz og herefter påsættes cannister, vær obs. på et klik, der indikere korrekt montering.

  • • Thopaz tændes og suget indstilles som ordineret af læge

  • • Thopaz sikkerhedskontrolleres ved at slangen afklemmes og det sikres at flowet i thopaz’en falder inden den tilkobles patienten

  • • Thopaz tilkobles patienten og det kontrolleres at drænet fungerer

 

Observationer omkring drænet:

  • • Thopaz’en er tændt

  • • Suget er indstillet til det ordinerede

  • • Kontrollér at der er fri passage i drænet

  • • Ved luftspild på 0 ml/min, gå ind i luftmenuen side 2 eller side 4, og se at pilene i boksen i venstre side af skærmen fluktuerer respirationssynkront. En streg indikerer, at drænet er stoppet.

Kateterpose

  • • Hvis der ingen luftproduktion ses, kan der i stedet for drænkassette eller Thopaz påsættes kateterpose (efter lægeordination). HUSK at klippe et hul øverst i posen, så luft kan komme ud

  • • Kateterposen aflæses kl. 24, mængden kastes og påføres væskeregnskab og dokumenteres i den elektroniske patientjournal

Pleuradræn tilkoblet kateterpose (urinpose)

 

Dyrkning fra pleuradræn

Der sættes pean på drænslangen nedenfor samlingen med den hvide prop, skift til posiflow. Når der er løbet væske til, sprittes posiflowen og der trækkes væske ud i en sprøjte. Væsken sendes i et sterilt prøveglas.

Hvis der er stor luftproduktion i drænet, må det ikke afklemmes.

 

Forbinding ved dræn

Forbindingen tilses i hver vagt, skiftes minimum hver 3. dag eller når den ikke slutter tæt eller er gennemsivet.

 

Fremstilling:

  • • Usterile handsker

  • • Skiftesæt

  • • NaCl

  • • Sterile kompresser

  • • Evt. blå Mesorb, hvis det siver meget

  • • Transparent film (OPSITE/Tegaderm)

 

Fremgangsmåde:

  • • Foretages ved hjælp af ”non touch teknik”

  • • Afvask omkring drænindstiksted med isotonisk NaCl, aftørres med sterile kompresser

  • • Drænslangen understøttes med 2 sterile kompresser foldet (figur 1)

  • • Drænstedet dækkes med 2 sterile kompresser og evt. en Mesorb, afhængig af mængden af sivning derfra (figur 2)

  • • Usterilt OPSITE yderst

  • • OBS: Ved forbind skift de første 24 timer postoperativt, påsættes sterilt Tegaderm

  • • Husk dato på forbinding ved skift

Picture 340

Figur 1 Forbinding ved dræn

 

Picture 1014

Figur 2 Forbinding ved dræn

 

Picture 1012

Figur 3 Forbinding ved dræn (Opsite - badeplaster)

 

Seponering af pleuradræn

Når det ikke længere bobler i drænbeholderen og der ikke produceres kylos eller blod kan pleuradrænet ved lægeordination seponeres.

Drænet seponeres af en læge, sygeplejersken assisterer.

 

Fremstilling:

  • • Usterile handsker

  • • Blåt underlag

  • • Skiftesæt

  • • Sterilt plaster

  • • Spand med 2 sorte affaldsposer

 

Fremgangsmåde:

Information om fremgangsmåden ved seponering og smerter.

Hvis patienten har epidural smertebehandling kan der gives bolus forud.

 

  • • Patienten instrueres i at tage en dyb indånding, holde vejret og presse imod

  • • Lægen klipper suturen, sygeplejersken støtter patienten, evt. holder i hånd

  • • Drænet fjernes i et jævnt træk

  • • Tobaksposesuturen strammes

  • • Sterilt plaster over i 24 timer

  • • Suturen fjernes efter 8-10 dage

  • • Røntgen af thorax bestilles – tages tidligst 2 timer efter seponering (patientens observeres indtil da mht. respirationen)

  • • Hvis suturen brister lægges en fedtemad på: Jelonet 10x40 cm foldet, kompresser, tensoplast og lades urørt i 2 døgn

 

Referencer

Infektionshygiejnens retningslinie 5.7: Hygiejne ved brug af dræn

Neckelmann K. Anlæggelse af pleuradræn. Ugeskr Læger 2006; 168: 2062-5. Ugeskrift ekstern link

Jamieson EM, McCall JM, Whyte LA. Clinical nursing practices, fourth edition. Edinburgh: Churchill Livingstone, 2002.

 

Lægerne i Hjerte-Lungekirurgisk Afsnit T