Epidural/spinal analgesi til vaginalt fødende kvinder
Indikationer
Smertelindring under fødsel. Epiduralblokade anlægges oftest, når den gravide er i aktiv fødsel dvs. ved regelmæssige veer og orificium > 4 cm. Dog kan epidural anlægges tidligere ved særligt behov.
Desuden kan epiduralblokade med fordel anvendes som smertelindring hos gravide med hypertension eller præeklampsi pga. den samtidig blodtrykssænkende effekt.
Der kan også anlægges profylaktisk epiduralblokade, hvis der forventes en vanskelig anlæggelse – for at undgå behov for generel anæstesi i en akut situation. Ved rygproblemer eller ved prægestationelt BMI>40 skal patienten henvises til anæstesitilsyn i graviditeten til afklaring af dette.
Hvis orificium næsten er udslettet og fødsel forventes indenfor 1-2 timer, kan det overvejes at anlægge fødespinal i stedet for epiduralblokade.
Kontraindikationer

Bestilling af epidural/spinal blokade
Jordemoder kan selvstændigt bestille epiduralblokade til fødende på indikationen smertelindring i fødslen, hvis der ikke er kontraindikationer til stede.
Inden epidural/spinalblokade bestilles hos anæstesiologisk vagthavende gøres følgende:
• Der indhentes informeret samtykke fra patienten
• Der anlægges venflon og opsættes 1 l NaCl
• Der måles BT, puls og temperatur
• Der etableres CTG
• Anæstesiskema udfyldes
• Pose med medicin til henholdsvis spinal eller epidural hentes fra køleskab og pumpe og medicin til denne fra medicinrum.
• Epiduralbord gøres klar.
Anlæggelse af epidural/spinalblokade
Både epidural og spinal analgesi indeholder Ropivacain og Sufentanil. Der gives bolus i forbindelse med anlæggelse og herefter tilsluttes CadSolis pumpe, hvorfra der gives bolus med 45 minutters interval. Patienten kan desuden selv tage ekstra bolus svarende til max. 25ml/time. For en detaljeret beskrivelse af dette, se den anæstesiologiske PRI-instruks for Epidural/spinal analgesi ved vaginal fødsel.
Monitorering af mor og foster i forbindelse med epidural/spinalblokade
CTG under anlæggelse af epidural/spinal og 30 minutter efter. Herefter fortsættes overvågning af fosteret efter sædvanlige retningslinjer. Er der indikation for kontinuerlig CTG, fortsættes den. Er der ikke indikation for dette, og har CTG hidtil været normal, kan den seponeres. Herefter lyttes hjertelyd efter sædvanlige retningslinjer.
Der måles maternelt BT hvert 5. minut de første 30 minutter herefter hver time. Ved blodtryksfald håndteres det som nedenfor beskrevet.
Bivirkninger til epidural/spinalblokade
Hyppige bivirkninger
Blodtryksfald
Risiko for blodtryksfald (>30 % fald i systolisk BT eller systolisk BT <100 mmHg) under epiduralblokade er hyppigst forekommende. Det ses hos ca. 2% af fødende især ved blokadens anslag, ved indgift af store bolusdoser eller på grund af aorta – cavakompression ved rygleje. Der ses ofte samtidig påvirkning af CTG med føtal bradykardi.
Behandling: Efedrin 5 mg i.v. (kan gentages x 2-3), sideleje, Nasal O2, hurtig infusion af NaCl i.v.
Hudkløe (Sufentanil-bivirkning)
Ved svære bivirkninger kan der evt. gives Naloxon 0,1 mg i.v. i samarbejde med anæstesien.
Temperaturforhøjelse:
Fødeepidural kan i sig selv forårsage en let temperaturforhøjelse op til 38.2 °C. For at acceptere epiduralen som årsag, skal temperaturforhøjelsen komme i naturlig forlængelse af anlæggelsen. Det kan være vanskeligt at afgøre, om temperaturforhøjelsen skyldes maternel infektion eller blot er en bivirkning til epiduralblokaden. Tilstanden håndteres som skitseret i PRI om feber i fødslen.
Besværet vandladning
Under fødslen, mens blokaden virker, kan en del lade vandet spontant, men ofte ikke tømme blæren fuldstændigt. Det er vigtigt at være opmærksom herpå og overveje, om det er nødvendigt at
efterkateterisere for at undgå overdistention af blæren.
Sjældne bivirkninger
Respirationsdepression
Med de anbefalede doser af Sufentanil som tilsætning til epidural-fødselsanalgesi ses ikke/eller ekstremt sjældent respirationsdepression hos moder eller barnet. Ved respirationsfrekvens < 10 /min. eller ved påvirket almentilstand kaldes anæstesilægen mhp. behandling med Naloxon (0,4 mg/ml) i refrakte doser á 0,1 mg i.v.
Durapunktur. Post spinal hovedpine:
Hyppigheden af accidentiel durapunktur og dermed post spinal hovedpine er 0,6-1 %. Ved hovedpine kontaktes Anæstesiologisk Afdeling med henblik på vurdering og eventuel anlæggelse af blood-patch.
Neurologiske komplikationer:
Neurologiske komplikationer relateret til graviditeten som sådan forekommer hyppigere end tidligere antaget, og disse fødede både med og uden epiduralblokade ses forbigående paræstesier hos 0,1 – 0,5%. Blivende nerveskade, som skyldes epiduralblokaden, er dog meget sjældne.
Uventet høj blok:
Accidentiel intrathekal indgift af lokalanæstesimiddel eller for højt anslag af epiduralblokaden er en sjælden, men potentiel livstruende situation, med risiko for respirationsstop og kredsløbskollaps. Umiddelbar adgang til ventilations- og intubationsudstyr er derfor obligatorisk ved anvendelse af epidural analgesi.
Obstetriske påvirkninger
1. | Udvidelsesperioden: Epidural analgesi ser ikke ud til at forlænge udvidelsesperioden signifikant. |
2. | Uddrivningsperioden: Epidural analgesi forlænger uddrivningsperioden med et gennemsnit på 5-20 minutter afhængigt af dosis. Derfor kan man overveje at slukke epiduralblokaden i uddrivningsperioden. |
3. | Behov for vestimulation: Anvendelse af Oxytocinstimulation øges. |
4. | Vakuumekstraktion: Hyppigheden af instrumentel forløsning øges. |
5. | Sectio: Sectiofrekvens øges ikke. |
6. | Urinretention: Øget hyppighed. Kvinden opfordres til at lade vandet hver 2.-3. time. Inden kvinden udskrives fra Fødegangen til hjemmet eller Patienthotel, skal hun have ladt vandet. Skal kvinden overflyttes til B11, og har der ikke været vandladning efter fødslen, skal barselsgangens personale orienteres, så de kan tage hånd om situationen. |
Referencer
Sandbjerg Guidelines Føde-epidural, 2011