Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

 

Intramuskulær injektion på spædbørn under 1 år

 

Formål

At give medicin direkte ind i musklen.

 

Forberedelse

Forældre orienteres om injektionen og medicinen som gives.

Som smertedækning skal lokalbedøvende creme påsættes injektionsstedet en time inden injektion.

 

Rekvisitter

  • • Mediswab

  • • Medicin (Max. volumen 5 ml.)

  • • Sprøjte + rød kanyle (til optrækning af medicin)

  • • Blå kanyle str. 0,6 x 25 mm vil oftest være passende til injektion, men bør tilpasses barnets størrelse og tykkelsen af det subkutane fedtlag.

  • • Kanylerne findes på dagafsnittet

  • • Evt. børneplaster

 

Fremgangsmåde

  • • Medicinen blandes eller trækkes op i sprøjten efter forskriften på det enkelte stof

  • • Kanylen skiftes før injektion til blå kanyle, da skæret på kanylen kan blive sløvt ved penetrering af hætteglassets membran

  • • Barnet placeres på skødet af en af forældrene

  • • Emla-plastret tages af

  • • Injektionsstedet midt på laterale (ydersiden) af lårmuskel (Se fig.11) desinficeres med Mediswab i et 5 x 5 cm stort område. Skal tørre inden injektion gives

  • • Der tages et fast greb om musklen, så denne danner en fold mellem tommelen og de øvrige fingre. OBS! Vær opmærksom på, at folden skal indeholde musklen og ikke subkutant væv

  • • Injektion gives i en vinkel på 90 grader, og kanylen indføres med en rask bevægelse

  • • Medicinen injiceres og kanylen trækkes ud med en rask bevægelse

  • • Påsæt evt et børneplaster over indstiksstedet

intramuskulær%20injektion%20fig%2011

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Referencer

Statens seruminstitut: Intramuskulær injektion på spædbørn 0-12 måneder