Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ergoterapi til indlagte patienter der har fået foretaget stabiliserende rygkirurgi i lumbal- og/eller thorakalcolumna

 

 

1. Formål1

2. Definition af begreber1

3. Beskrivelse2

3.1 Patientgruppe2

3.2 Overordnet fremgangsmåde2

3.3 Før patientkontakt2

3.4 Før præinstruktion2

3.4.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere2

3.5 Før første postoperative patientkontakt2

3.5.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere2

3.6 Specielle forholdsregler3

3.7 Ergoterapeutisk undersøgelse3

3.7.1 Formål3

3.7.2 Indhold3

3.7.3 Konklusion4

3.8 Ergoterapeutisk behandling4

3.8.1 Formål4

3.8.2 Behandlingen indeholder4

3.9 Relevant tværfagligt samarbejde6

3.10 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling7

3.10.1 Koordinering af hjælpemidler ved udskrivelse7

4. Bilag7

5. Referencer7

 

 

1. Formål

Formålet med instruksen er at beskrive den ergoterapeutiske behandling til patienter der har fået foretaget stabiliserende rygkirurgi i lumbal og/eller thorakalcolumna med henblik på at

  • • sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet

  • • sikre kvaliteten af de ergoterapeutiske ydelser

  • • sikre, at alle ergoterapeuter på Aalborg Universitetshospital, med særligt fokus på ergoterapeuter i O-afdelingsteam, har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for undersøgelse og behandling af patienter, der har fået foretaget stabiliserende rygkirurgi

 

2. Definition af begreber

Stabiliserende rygkirurgi: Stivgørende operation af et eller flere led i den lumbale/thorakale del af columna, som oftest med indsættelse af skruer og stave. (1)

Rygvenlig adfærd: Vejledning givet af ergoterapeut, der skal gøre patienten bevidst om, hvilke hensyn der bør tages til ryggen i hverdagen efter stabiliserende rygkirurgi.

 

3. Beskrivelse

3.1 Patientgruppe

Instruksen retter sig mod patienter, der har fået foretaget stabiliserende rygkirurgi på baggrund af ustabil fraktur, spondylitis, diskus degeneration, spinal stenose, spondylolistese, skoliose/kyfose opretning i thorakal og/eller lumbal delen af columna og som er indlagt på Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

Patientgruppen er kendetegnet ved at være en uhomogen gruppe med hensyn til aktionsdiagnose, alder, operationsomfang og funktionsevne forud for operation. Normalvis præsenterer patienterne ikke væsentlige neurologiske udfald. Postoperativt har de ofte smerter, kvalme, svimmelhed og en ny fornemmelse af stivhed i ryggen. I dagene efter operationen er patienterne ofte udstyret med dræn, drop og/eller kateter. Hovedparten af patienterne har postoperativt regler for, hvordan de må bruge ryggen. (1)

 

3.2 Overordnet fremgangsmåde

Patienter der har fået foretaget stabiliserende rygkirurgi i lumbal og/eller thorakal columna henvises elektronisk til O-afdelingsteam i Fysio- og Ergoterapien. Lægen ordinerer ergoterapi til patientjournalen.

Den ergoterapeutiske behandling påbegyndes præoperativt, hvis patienten er til stede i Ortopædkirurgisk Afdeling.

Ergoterapeuten påbegynder den postoperative behandling 2.-3. dag efter operationen. Patienten modtager behandling efter behov under hele indlæggelsen.

Ergoterapeuten vurderer, hvorvidt patienten har behov for aflastende og kompenserende hjælpemidler, og når ergoterapeuten vurderer, at patienten kan anvende de relevante hjælpemidler og har grundlaget for at kunne inddrage en rygvenlige adfærd i primære daglige aktiviteter kan den ergoterapeutiske behandling afsluttes.

Ergoterapeuten undersøger patienten med særlig fokus på den postoperative status. Herefter iværksætter ergoterapeuten i samarbejde med patienten og personalet på afdelingen den ergoterapeutiske behandling. Pårørende inddrages efter behov.

Ergoterapeuten gennemgår de postoperative anvisninger fra operatør, som er gældende for de kommende seks uger med patienten. Efter behov instrueres patienten i ADL aktiviteter og afprøver hjælpemidler.

Det forventes, at patienten bliver udskrevet cirka 7 dage efter operationen.

6 uger postoperativt indkaldes patienten til lægeundersøgelse i Ortopædkirurgisk Ambulatorium med henblik på status. Ved denne kontrol sendes henvisning til ambulant fysioterapi med henblik på at udfærdige en plan for almen genoptræningsplan.

 

3.3 Før patientkontakt

 

3.4 Før præinstruktion

3.4.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Ergoterapeuten indhenter oplysning om

  • • baggrund for operation

  • • operationsniveau

  • • andre lidelser i bevægeapparatet

  • • funktionsevne umiddelbart inden indlæggelsen

 

3.5 Før første postoperative patientkontakt

3.5.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Ergoterapeuten indhenter oplysning om

  • • operationsteknik

  • • eventuelle komplikationer

  • • hvornår patienten er klar til at komme op at sidde på sengekanten og eventuelt komme op at stå

 

Hvis patienten ikke er blevet præinstrueret indhentes oplysninger om

  • • baggrund for operationen

  • • operationsniveau

  • • andre lidelser i bevægeapparat

  • • funktionsevne umiddelbart inden indlæggelsen

 

3.6 Specielle forholdsregler

Ergoterapeuten inddrager følgende anvisninger i behandlingen af patienten. Anvisningerne er aftalt med de ortopædkirurgiske læger med speciale i rygkirurgi og gælder de første 6 uger efter operationen

  • • patienten må hæve sengens hovedgærde til max 45 grader

  • • patienten skal bevare sin rygs naturlige krumninger og bruge albueteknik på vej ind og ud af seng

  • • patienten skal undgå at vride i ryggen

  • • patienten skal lære at respektere kroppens trætheds- og smertesignaler

  • • patienten skal ofte skifte mellem at ligge, sidde, stå og gå

  • • patienten skal begynde med at løfte få kilo og holde byrden tæt på kroppen

  • • patienten må ikke selv køre bil. Patienten kan være passager i bil, bus og tog over kortere afstande

 

3.7 Ergoterapeutisk undersøgelse

3.7.1 Formål

Formålet med den ergoterapeutiske undersøgelse er at vurdere patientens helbredstilstand specielt med henblik på postoperative funktionsevne, vurdere patientens behov for ergoterapi samt sammen med patienten at sætte mål for den ergoterapeutiske behandling.

 

3.7.2 Indhold

Indholdet i den ergoterapeutiske undersøgelse tager udgangspunkt i arbejdsprocesmodellen The Occupational Therapy Process Model (OPTIPM) (2) og bygges op efter strukturen heri.

 

I interview klarlægges patientens

  • • sociale forhold

  • • bolig forhold

  • • arbejdsmæssige forhold

  • • smerteintensitet

 

Undersøgelse af boligforhold

  • • udlevere måleskema med henblik på at undersøge patientens behov for hjælpemidler og/eller boligændringer

 

ADL observation

Ergoterapeuten observerer

  • • patientens funktionsevne og funktionsevnebegrænsninger ved primære daglige aktiviteter som personlig pleje, toiletbesøg samt af- og påklædning

  • • patientens evne til at anvende aflastende og kompenserende hjælpemidler

  • • patientens evne til at inddrage den rygvenlige adfærd ved aktivitet

 

Herunder inddrages betydningen af omgivelsesmæssige faktorer på afdelingen og af patientens boligforhold.

 

Under aktivitet observerer ergoterapeuten

  • • patientens smertereaktioner

  • • patientens vegetative reaktioner

  • • patientens motivation, ressourcer og samarbejdsevne

 

3.7.3 Konklusion

Der konkluderes løbende på undersøgelserne med særligt fokus på patientens funktionsevne og funktionsevnebegrænsninger ved primære daglige aktiviteter. Med baggrund heri tilpasses det postoperative ergoterapeutiske forløb i samarbejde med patienten.

 

3.8 Ergoterapeutisk behandling

3.8.1 Formål

Formålet med den ergoterapeutiske behandling er at

  • • patienten ved udskrivelse selvstændigt kan udføre de primære daglige aktiviteter hvis nødvendigt ved at anvende aflastende og kompenserende hjælpemidler

  • • patienten har grundlaget for at kunne inddrage den rygvenlige adfærd i daglige aktiviteter og derved være opmærksom på hvilke hensyn, der bør tages til ryggen i hverdagen

  • • patienten på afdelingen og ved udskrivelse har de relevante aflastende og kompenserende hjælpemidler

 

3.8.2 Behandlingen indeholder

 

Præoperativ information

Præoperativ informationen forbereder patienten på eventuelle postoperative problemstillinger omkring primære daglige aktiviteter samt informerer patienten om det postoperative forløb.

 

Ergoterapeuten undersøger patientens evne til at udføre udadrotation i hoften og herved føre foden op på modsatte knæ og læne sig fremover med ret ryg. Ergoterapeuten måler patientens crus længde med henblik på tilpasning af hjælpemidler. Derudover giver ergoterapeuten kort information om, at det kan blive aktuelt at forhøje patientens møbler og lave små ændringer i hjemmet. I denne forbindelse udleveres måleskema. Ergoterapeuten tilser patienten én gang inden operationen.

 

Præoperativ information bygger på konsensus blandt erfarne ergoterapeuter (Level 5).

 

Postoperativ vejledning og afprøvning af primære daglige aktiviteter

Postoperativ vejledning og afprøvning af primære daglige aktiviteter er med til at sikre, at patienten ved udskrivelsen selvstændigt kan udføre primære daglige aktiviteter, hvis nødvendigt ved at anvende aflastende og kompenserende hjælpemidler. Derudover er formålet at give patienten grundlaget for at kunne inddrage den rygvenlige adfærd i daglige aktiviteter og derved postoperativt kunne tage særlige hensyn til ryggen 6 uger postoperativt i hverdagen.

Ergoterapeuten påbegynder vejledning i og afprøvning af primære daglige aktiviteter, når patienten kan sidde på sengekanten/stol uden at støtte med armene, dette ofte på 2.-4. dagen efter operationen.

 

Af- og påklædning

Ergoterapeuten starter vejledningen med at patienten afprøver af- og påklædning af eget tøj og sko.

Ergoterapeuten vejleder patienten i vigtigheden af at undgå at vride i ryggen, samt at lytte til og respektere kroppens trætheds- og smertesignaler og anvende dette som rettesnor for hvad patienten kan udføre.

Som udgangspunkt afprøves, hvorvidt patienten kan udføre aktiviteterne uden at anvende hjælpemidler. For at være i stand til dette, skal patienten kunne lave udadrotation i hoften og herved føre foden op på modsatte knæ og læne sig fremover med ret ryg. Hvis ikke patienten kan dette, instruerer ergoterapeuten vedkommende til at anvende aflastende og kompenserende hjælpemidler.

Relevante hjælpemidler til aktiviteten er gribetang, strømpepåtager og langt skohorn. Har patienten svært ved at bruge gribetang kan af- og påklædningspinde afprøves.

Ergoterapeuten vurderer ud fra af- og påklædning om patienten har behov for yderligere vejledning og afprøvning ved bad og påklædning. Hvis ikke patienten har behov for ovenstående instruerer ergoterapeuten patienten i hensigtsmæssig anvendelse af relevante hjælpemidler til at klare vask og tørring af benene ved, at ergoterapeuten viser dette til patienten på stuen.

 

Bad

Ergoterapeuten vejleder efter behov omkring brusebad på 4-5 dagen efter operationen. Ved brusebad vejleder ergoterapeuten patienten til at placere badebænken lige overfor armaturet, så vrid i ryggen undgås, når vedkommende skal betjene det. Patienten skal igen, hvis muligt, lave udadrotation i hoften og herved få foden op på modsatte knæ, så han kan vaske og tørre underben og fødder. Hvis dette ikke er muligt, instruerer ergoterapeuten patienten til at anvende aflastende og kompenserende hjælpemidler.

Relevante hjælpemidler til bad er skråtstillet badebænk, svamp på skaft, tåtørrer, gribetang og/eller af- og påklædningspind.

 

Toiletbesøg

Ergoterapeuten vejleder patienten omkring toiletbesøg, så det afprøves, hvilken højde på toilettet det er hensigtsmæssigt for patienten at rejse sig fra og sætte sig på. Ergoterapeuten vejleder patienten i, hvordan der tørres efterfølgende samtidig med, at patienten forsøger at undgå at vride i ryggen og derved belaste ryggen så lidt som muligt.

Relevante hjælpemidler til aktiviteten er ud fra behov løs toiletforhøjer med eller uden armlæn, eller fritstående toiletforhøjer med armlæn. Enkelte patienter kan have behov for en toilettang.

Ergoterapeuten vurderer ved den enkelte patient, hvor mange gange der er behov for vejledning og afprøvning af primære daglige aktiviteter. Det afhænger af den enkelte patients evne til at anvende de aflastende og kompenserende hjælpemidler samt evne til at inddrage den rygvenlige adfærd. I samarbejde med patienten vurderer ergoterapeuten behovet for hjælpemidler til aktiviteterne og bestiller hjælpemidlerne til afdelingen.

Vejledning og afprøvning af primære daglige aktiviteter bygger på konsensus blandt erfarne ergoterapeuter (Level 5)

 

Postoperativ vejledning i og tilpasning af siddestilling

Ergoterapeuten vejleder og tilpasser siddestilling i lænestol på afdelingen, når patienten kan rejse sig og gå over korte afstande eventuelt med ganghjælpemiddel, dette ofte på 2-3 dagen efter operationen.

Ergoterapeuten tilpasser højden ud fra patientens funktionsevne og crus mål, hvortil der lægges ca. 8-10 cm. Dette for at patienten ikke belaster ryggen, når han rejser og sætter sig. Ergoterapeuten anbefaler patienten at sidde på et sundhedssæde, som giver et naturligt lændesvaj, samtidig anbefales, at vedkommende har god støtte i lænden, så der opnås afslappende siddestilling.

Postoperativ vejledning i og tilpasning af siddestilling bygger på konsensus blandt erfarne ergoterapeuter (Level 5)

 

Postoperativ vejledning i rygvenlig adfærd

Denne vejledning udgør i samspil med vejledningen givet ved afprøvning af primære daglige aktiviteter den rygvenlige adfærd, som skal give patienten grundlaget for at tage hensyn til ryggen i hverdagen

Vejledningen foregår ofte som en afsluttende samtale under indlæggelsen.

Ergoterapeuten vejleder patienten i, at det er hensigtsmæssigt at indrette klædeskabe og skabe i køkken og badeværelse, så det der bruges oftest ligger på hylder, hvor det kan nås uden at patienten skal strække sig eller vride i ryggen. Patienten skal begynde med at løfte få kilo, og det er vigtigt at holde byrden tæt på kroppen.

Ergoterapeuten anbefaler patienten, at det ved længerevarende arbejde ved computer, er godt at skifte mellem at være siddende og stående, hvis dette er muligt. Patienter, der har stillesiddende arbejde, anbefales at have en kontorstol, der kan indstilles i højden, kippes i sædet og støtte godt i ryggen. Derudover anbefales hæve/sænke bord.

Ergoterapeuten vejleder patienten i ikke at vride i ryggen, når han/hun skal ind og ud af en bil. Ved behov viser ergoterapeuten på en stol, hvordan det anbefales at benytte en almindelig plasticpose på sædet, som kan hjælpe med at dreje kroppen ind og få benene ind i og ud af bilen uden at vride i ryggen.

Postoperativ vejledning bygger på konsensus blandt erfarne ergoterapeuter (Level 5)

 

Tilpasning af hjælpemidler ved udskrivelse

Ergoterapeuten har under hele patientens indlæggelse fokus på behovet for hjælpemidler og små boligændringer ved udskrivelse. Ergoterapeuten vurderer ud fra måleskemaet, patientens funktionsevne og crus mål behovet for hjælpemidler. Ofte drejer det sig om at forhøje patientens seng, stole, sofa og toilet.

Tilpasning af hjælpemidler ved udskrivelse bygger på konsensus blandt erfarne ergoterapeuter (Level 5)

 

3.9 Relevant tværfagligt samarbejde

Ergoterapeuten samarbejder med plejepersonalet på afdelingen i forhold til at understøtte, at patienten anvender de relevante hjælpemidler og inddrager den rygvenlige adfærd ved primære daglige aktiviteter. Ved udskrivelse koordineres med plejepersonalet, hvilke hjælpemidler der er relevante og hvordan disse transporteres til hjemmet.

Ved patienter som under indlæggelse ikke kan blive selvstændige ved primære daglige aktiviteter med aflastende og kompenserende hjælpemidler, vurderer ergoterapeuten sammen med patienten, pårørende og plejepersonalet, hvilke tiltag der i det enkelte tilfælde er relevante. Ved behov for udskrivningskonference med kommunen deltager ergoterapeuten efter relevans og behov.

For at sikre, at patienten får den relevante behandling varetager ergoterapeuter og fysioterapeuter forskellige opgaver ud fra en fordelingsnøgle. (bilag 1)

I tilfælde af afvigelser fra det planmæssige forløb konfererer ergoterapeuten med den opererende læge.

 

3.10 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling

3.10.1 Koordinering af hjælpemidler ved udskrivelse

Ergoterapeuten tilstræber at pårørende afhenter hjælpemidlerne på afdelingen eller i DCH og klargøre hjælpemidlerne til patienten i hjemmet. I tilfælde hvor dette ikke er muligt bestiller ergoterapeuten levering til patientens hjemadresse. Udlånsperioden er normalt 2 måneder.

Patienten oplyses ved udskrivelse om, at vedkommende ved yderligere problemstillinger i hjemmet kan tage telefonisk kontakt til ergoterapeuter i det ortopædkirurgiske speciale.

Har patienten stadig behov for hjælpemidler efter de 2 måneder, skal vedkommende kontakte ergoterapeuten eller Det Centrale Hjælpemiddeldepot for at få forlænget udlån af hjælpemidler. Vurderes det ved udskrivelse, at hjælpemiddelbehovet er permanent, tager ergoterapeuten kontakt til patientens kommune og anmoder om bevilling af relevante hjælpemidler.

I tilfælde hvor patienten, på grund af nedsat funktionsevne, har behov for yderligere træning umiddelbart i forlængelse af indlæggelsen for at opnå habituel funktionsevne, vurderer ergoterapeuten i samarbejde med fysioterapeut og ortopædkirurgisk læge, hvorvidt patienten har behov for en plan til almen genoptræning.

 

4. Bilag

  • • Desefordelingsnøgle for ergoterapeuter og fysioterapeuter i O-afdelingsteam

5. Referencer

  1. 1. Mannion AF, Brox JI, Faiebank JCT. Caomparison of spinal fusion and nonoperative treatment in patients with chronic low back pain: long-term followup of three randomized controlled trials. Spine Journal: 13(11);1438-1448

  2. 2. Fisher AG. En model for planlægning og implementering af top til bund, klientcentrerede og aktivitetsbaserede interventioner. 1. Udgave, 1 oplæg, Munksgaard 2012.