Øjeninfektion hos nyfødte/øjenpodning
Formål
At undersøge øjets slimhinde for infektion (konjunktivitis), hvor afvaskning med sterilt NaCl ikke er tilstrækkeligt – eller ved udtalt sekretion af gullig/grønligt pus.
Definition af begreber
Infektion i øjet kan skyldes patogene bakterier, chlamydia og i sjældne tilfælde gonoroisk konjunktivit.
Handlinger:
Ved let rødme og sekretion de første levedøgn afvaskes med sterilt NaCl og bomuldskrøller. Forældrene vejledes til selv at varetage øjenplejen. Plejepersonale udleverer sterilt NaCl og bomuldskrøller og giver information om at:
• Udføre grundig håndvask før og efter øjenpleje.
• Sterilt NaCl må anvendes i 1 døgn efter åbning.
• Bomuldskrøllen fugtes godt, og der vaskes fra øjenkrogen og udad i en glidende bevægelse. Der bruges et rent stykke på krøllen til hvert strøg, og en ren krølle til hvert øje for at undgå smitte.
Hvis afvaskning ikke afhjælper problemet, kan det være nødvendigt at pode for bakterier eller klamydia.
Podning er en lægeordineret handling.
Podning for patogene bakterier
Handlinger:
Informere forældrene om hvorfor der podes, og forklar kort proceduren så de føler sig medinddraget.
Find de materialer som skal bruges til podningen og læg det klart.
Der skal bruges:
Lægen foretager selve podningen. Der bruges handsker under proceduren.
Der podes fra øjets slimhinde med podepind, og denne placeres i mediet og toppen knækkes af, så pinden forbliver i glasset.
Mediet forsynes med patientlabel fra rød rekvisitions seddel. Opret rekvisition i EPJ til klinisk mikrobiologisk afdeling, husk at angive hvilket øje der er podet fra, print rekvisition og sæt label fra sedlen på mediet. Aflever prøven i køleskabet på Klinisk Biokemisk afdeling.
Podning for chlamydia
Handlinger:
Til podning for chlamydia anvendes færdigpakkede chlamydia prøvetagningssæt. Lægen foretager podningen.
Der skal bruges:
Synligt pus renses væk med NaCl og rene krøller, da chlamydia findes i epitelceller, og ikke i pus.
Det nedre øjenlåg trækkes forsigtigt ned, og den ene af de store vatpinde fugtes med sterilt NaCl og føres med et fast tryk hen ad øjets slimhinde, så epitelcellerne skrabes løse.
Podepinden placeres i det medfølgende transportmedium, og piskes kraftigt rundt i væsken heri, i 15 sekunder.
Tryk podepinden af på indersiden af indersiden af glasset, og kassér podepinden.
Glasset forsynes med patientlabel fra rød rekvisitions seddel. Husk at angive hvilket øje der er podet fra i rekvisitionen.
Opret rekvisition i CCS til klinisk mikrobiologisk afdeling, og aflever prøven i køleskabet på klinisk biokemisk afdeling (lab).
Referencer
Øjenpodning for chlamydia – Neonatal afsnit, Aalborg Universitetshospital.
Pedersen, Jury L, 2015 ”Akut pædiatri og neonatologi” FADL’s forlag for aktieselskab, Copenhagen, 4. udgave 5. oplag. S. 441-442.