Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ergoterapi til indlagte patienter med hoftenær fraktur

 

1. Formål1

2. Definition af begreber1

3. Beskrivelse2

3.1. Patientgruppe2

3.2. Overordnet fremgangsmåde2

3.3. Før patientkontakt2

3.3.1. Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere2

3.3.2. Specielle forholdsregler2

3.4. Ergoterapeutisk undersøgelse3

3.4.1. Formål3

3.4.2. Indhold3

3.4.3. Konklusion3

3.5. Ergoterapeutisk behandling4

3.5.1. Formål4

3.5.2. Indhold4

3.5.3. Tilpassende aktiviteter for at kompensere for nedsat aktivitetsformåen4

3.5.4. Træning af aktivitetsformåen4

3.5.5. Undervisning med henblik på tilpasning af aktiviteter til hofteluksationsregimet5

3.6. Relevant tværfagligt samarbejde5

3.7. Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling5

4. Referencer5

 

  1. 1. Formål 

Formålet med instruksen er at beskrive den ergoterapeutiske undersøgelse og behandling til indlagte patienter med hoftenær fraktur med henblik på at

  • • sikre at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet

  • • sikre kvaliteten af de ergoterapeutiske ydelser

  • • sikre at alle ergoterapeuter i Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital, med særlig fokus på ergoterapeuterne i O-afdelingsteamet har kendskab til fremgangsmåden for indholdet af og rammerne for behandling af patienter med hoftenær fraktur

 

  1. 2. Definition af begreber

Aktivitetsformåen: Aktivitet indebærer en målrettet og intentionel handling. Aktiviteten udgøres af en interaktion mellem individet og opgaven i en specifik kontekst. Dette indebære, at opgaven bestemmer kravet og påvirker, hvordan individet udfører aktiviteten. Aktivitetsformåen indebærer, at man er i stand til at gøre eller udføre aktiviteter. Det indebærer, at individet har viden om (ved hvordan), har kapacitet til (kan) og udfører (gør), når det behøves (vil/skal). En aktivitet kan dermed betragtes som udtryk for, hvad individet vil/skal og kan udføre i en vis situation. (1)

 

  1. 3. Beskrivelse

    1. 3.1. Patientgruppe

Instruksen retter sig mod patienter med hoftenære frakturer, som er osteosynteret med hemi- eller total hoftealloplastik eller med glideskrue eller marvsøm, og som er indlagt på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit på Aalborg Universitetshospital, Aalborg.

Patientgruppen er meget heterogen, vekslende fra kognitivt velfungerende og selvhjulpne midaldrende og ældre til sårbare og svækkede, demente patienter med komplekse helbredsproblemer og omsorgsbehov. Patienterne er oftest over 65 år, og der er en overvægt af kvindelige patienter. De fleste brud er forårsaget af trivialtraume efter eksempelvis fald i hjemmet. (2,3)

Patienterne har ofte behov for hjælp efter udskrivelsen i forbindelse med at tilrettelægge og/eller udføre primære daglige aktiviteter som bad, påklædning og madlavning samt for at kunne færdes frit. Patienternes aktivitetsformåen kan være påvirket af nedsatte motoriske og/eller processuelle færdigheder.

 

    1. 3.2. Overordnet fremgangsmåde

Alle patienter vurderes postoperativt af ergoterapeuten. Den ergoterapeutiske prioritering sker sammen med øvrige henvisninger ud fra en samlet vurdering af restriktioner, tidligere aktivitetsformåen og vurdering af behov for hjælpemidler.

På Aalborg Universitetshospital følges ”Forløbsbeskrivelse af patientforløbet for hoftenære frakturer”.

Ergoterapeuten undersøger patienten med fokus på aktuel aktivitetsformåen sammenlignet med tidligere, herunder behov for kompenserende hjælpemidler.

Med baggrund i den ergoterapeutiske undersøgelse og patientens mål og forventninger iværksættes den ergoterapeutiske behandling fortrinsvis med fokus på at fremme patientens mulighed for deltagelse i aktivitet.

Den ergoterapeutiske behandling har, afhængig af patientens behov, fokus på tilpassende aktivitet i form af afprøvning og tilpasning af hjælpemidler og i nogle tilfælde på træning af aktivitetsformåen. Det tilstræbes, at den ergoterapeutiske behandling foregår via små daglige aktiviteter, hvor patienten inddrages og gøres aktiv i det omfang, det er muligt.

Ergoterapeuter på Aalborg Universitetshospital arbejder ud fra den ergoterapeutiske arbejdsprocesmodel Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) (4). Undersøgelse og behandling tilpasses og gradueres efter patientens funktionsevne.

 

    1. 3.3. Før patientkontakt

      1. 3.3.1. Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Ergoterapeuten indhenter oplysninger om

  • • Diagnose(r) og eventuelle komorbiditeter

  • • Skadeårsag

  • • Operations- og røntgenbeskrivelse

  • • Operatørens postoperative plan, herunder specielle forholdsregler

  • • Patientens almene tilstand efter operation, eksempelvis anæmi, blodtryk, konfusion, kvalme og smerter

  • • Tidligere og nuværende aktivitetsformåen herunder patientens behov for hjælp

  • • Patientens brug af hjælpemidler forud for indlæggelsen

 

      1. 3.3.2. Specielle forholdsregler

Patienten må, som udgangspunkt, træne med fuld vægtbæring på det opererede ben. Ergoterapeuten skal dog under alle omstændigheder orientere sig om operatørens anvisninger for belastningsgraden på det opererede ben.

Til patienter der har fået isat hemi- eller total hoftealloplastik gælder følgende:

Patienten skal postoperativt følge hofteluksationsregime på grund af risiko for hofteluksation. Regimet indebærer, at patienten ikke må flektere over 90 grader, indadrotere eller adducere i den opererede hofte. Specielt kombinationer af disse bevægelser bør undgås. Det tilrådes, at regimet som udgangspunkt overholdes i 3 måneder.

På grund af regimet, bestiller/udlåner ergoterapeuten som standard arthrodesepude og gribetang som leveres til sengeafdelingen, således patienten har det til den første mobilisering 1. døgn postoperativt.

Det er vigtigt, at ergoterapeuten er opmærksom på, at operatøren kan angive andre belastnings- og bevægerestriktioner i operationsbeskrivelsen, hvis der er isat hemi- eller totalhoftealloplastik.

 

    1. 3.4. Ergoterapeutisk undersøgelse

      1. 3.4.1. Formål

Formålet med den ergoterapeutiske undersøgelse er at vurdere patientens aktivitetsformåen og behov for ergoterapeutisk behandling med henblik på patientens funktionsevne i forhold til primær ADL.

 

      1. 3.4.2. Indhold

Den ergoterapeutiske undersøgelse består af interview og en eller flere observationer af patientens nuværende og tidligere aktivitetsformåen samt vurdering af behov for kompenserende hjælpemidler. Hvis nødvendigt suppleres med undersøgelse af kroppens funktioner og anatomi samt undersøgelse af omgivelserne.

Interview

Med baggrund i ADL-taxonomien (1,5) interviewer ergoterapeuten patienten med henblik på at afdække patientens opfattelse af tidligere og nuværende aktivitetsformåen. Hvis patienten ikke er i stand til at redegøre for sin tidligere og nuværende aktivitetsformåen, forsøger ergoterapeuten at indhente oplysningerne på anden vis, eksempelvis via pårørende eller plejepersonale. Under interviewet observeres patientens spontane aktivitetsformåen, herunder patientens evne til at forflytte sig og stå sikkert med henblik på at udvælge relevante hjælpemidler.

 

Observation

Ergoterapeuten observerer patientens motoriske og procesmæssige færdigheder under udførelse af en eller flere for patienten kendte aktiviteter. Relevante aktiviteter vælges i samarbejde med patienten på baggrund af interviewet. Ergoterapeuten analyserer aktivitetsudførelsens kvalitet i forhold til patientens tidsforbrug, anstrengelse, sikkerhed, selvstændighed og behov for hjælp. Ergoterapeuten kan anvende standardiseret valideret test som Assessment of Motor and Process Skills (AMPS) i forbindelse med analysen (6).

 

Ergoterapeutens observation af aktiviteter hos patienter med hoftenær fraktur foregår oftest på badeværelset eller i andre relevante omgivelser, mens patienten sidder i stol/på badebænk eller står op, eventuelt støttet til et gangredskab.

 

Hos denne patientgruppe kan følgende aktiviteter ofte være mulige og relevante at observere på sengestuen eller badeværelset:

  • • At skifte tøj

  • • At udføre personlig hygiejne og tage bad

  • • Forflytninger

 

      1. 3.4.3. Konklusion

Ergoterapeuten konkludere på undersøgelserne med fokus på om

  • • patienten har nedsat aktivitetsformåen i forhold til tidligere

  • • patienten har behov for hjælpemidler for at kompensere for nedsat aktivitetsformåen

 

Der udarbejdes hvis muligt aktivitetsmål i samarbejde med patienten. Med baggrund i disse iværksættes den ergoterapeutiske behandling.

 

    1. 3.5. Ergoterapeutisk behandling

      1. 3.5.1. Formål

Formålet med den ergoterapeutiske behandling er at fremme patientens mulighed for at udføre daglige aktiviteter, der er meningsfulde og realistiske for patienten i den aktuelle situation.

 

      1. 3.5.2. Indhold

Den ergoterapeutiske behandling foregår som hovedregel i form af aktivitetstræning og instruktion og er, alt efter patientens behov, rettet mod at

  • • kompensere for patientens nedsatte aktivitetsformåen

  • • generhverve eller udvikle patientens aktivitetsformåen

  • • lære at overholde hofteregimet i daglige aktiviteter

 

      1. 3.5.3. Tilpassende aktiviteter for at kompensere for nedsat aktivitetsformåen

Tilpassende aktivitet til patienter med hoftenær fraktur har til formål at sikre, at patienten efter udskrivelsen kan klare sig i dagligdagen og overholde eventuelt hofteregime. Til denne patientgruppe vil tilpassende aktivitet oftest foregå i form af afprøvning og tilpasning af relevante hjælpemidler.

 

Hjælpemidler

Som led i at fremme patientens selvstændighed i ADL-funktioner vurderer ergoterapeuten kontinuerligt patientens behov for hjælpemidler som eksempelvis badebænk, gribetang, strømpepåtager, toiletforhøjer og arthrodesepude. Relevante hjælpemidler tilpasses og afprøves i samarbejde med patienten. I tilfælde hvor patienten skal overholde hofteluksationsregimet sikrer ergoterapeuten at stole, sofa, seng og badebænk/bade-/toiletstol samt toiletforhøjer er indstillet i en højde, som er 10 cm over patientens crusmål samt at sædet er skråtstillet.

Ergoterapeuten samarbejder desuden med fysioterapeuten om vurdering af patientens stående og gående balance med henblik på at vurdere, hvilket gangredskab der er mest hensigtsmæssigt for patienten at benytte.

Behandlingen bygger på ekspertvurdering (7) og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter.

 

Til patienter med hoftealloplastik

      1. 3.5.4. Træning af aktivitetsformåen

Træning af aktivitetsformåen har til formål at fremme patientens evne til at udføre konkrete dagligdags aktiviteter med henblik på at patienten bliver så selvstændig som muligt i tiden efter udskrivelsen.

Ergoterapeuten vælger i samarbejde med patienten en relevant aktivitet som eksempelvis bad og påklædning, sengeredning eller andre daglige gøremål herunder forflytninger og mobilisering i forbindelse med aktiviteterne. Ergoterapeuten guider om nødvendigt patienten fysisk og/eller verbalt, når patienten skal igangsætte, række frem efter, gribe omkring og anvende redskaber og afslutte aktiviteten.

Behandlingen bygger på ekspertvurdering og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter (4,7).

 

      1. 3.5.5. Undervisning med henblik på tilpasning af aktiviteter til hofteluksationsregimet

Ergoterapeuten udleverer og introducerer ved første postoperative kontakt pjecen ”Gode råd fra ergoterapeuten, når du er blevet opereret for hoftebrud”. Efterfølgende sikrer ergoterapeuten en praktisk gennemgang af pjecens indhold sammen med patienten, så patienten bliver opmærksom på, hvilke aktiviteter patienten ikke må udføre som vanligt eksemvis samle ting op fra gulvet, sætte sig ind i en bil eller tage strømper på. Ergoterapeuten introducerer patienten til, hvordan aktiviteter kan udføres, så hofteluksationsregimet overholdes.

 

    1. 3.6. Relevant tværfagligt samarbejde

Ergoterapeuten samarbejder med plejepersonale og fysioterapeut om at motivere patienten til at bruge de udleverede hjælpemidler og udnytte den opnåede funktionsevne i forbindelse med bad og toiletbesøg.

 

    1. 3.7. Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling

Omhyggelig og tidlig planlægning af udskrivelse er nødvendig for at forebygge postoperative komplikationer og tab af færdigheder. Planlægning af udskrivelse er en tværfaglig proces mellem alle faggrupper, hvor man i fællesskab skaber overblik over patientens og de pårørendes ressourcer og behov. Det tilstræbes derfor, at der afholdes en daglig, tværfaglig konference mellem ergoterapeut, fysioterapeut, plejepersonale og evt. læge. (8).

 

Vurdering af boligforhold

Ergoterapeuten vurderer inden udskrivelsen i samarbejde med patienten, pårørende, plejepersonale, fysioterapeuten og det kommunale sundhedspersonale, de hjemlige forhold med henblik på, om patienten kan klare sig i eget hjem med relevante hjælpemidler. Stamafdelingen har i nogle tilfælde ved indlæggelsen udleveret et måleskema til patientens pårørende med henblik på afklaring af boligforhold, for at patienten kan udskrives til eget hjem. De pårørende udfylder måleskemaet med mål på patientens hvilestol, seng, toilet og dørtrin, og angiver dørbredder og plads omkring toilettet. På måleskemaet oplyser den pårørende endvidere, hvilke hjælpemidler der allerede findes i hjemmet, og om sædet på hjælpemidler eventuelt kan skråtstilles. Måleskemaet afleveres i udfyldt stand til afdelingen eller ergoterapeuten.

Har de pårørende ikke mulighed for at udfylde måleskemaet, kan ergoterapeuten kontakte hjemmeplejen eller en kommunal ergoterapeut.

Ergoterapeuten udarbejder under indlæggelsen i samarbejde med fysioterapeuten en almen genoptræningsplan. Hvis patienten har behov for videre genoptræning under indlæggelse er der mulighed for overflytning til andet sygehus med rehabiliteringsafdeling. Der er forskellige kriterier for henvisning. For yderligere vedrørende dette henvises til PRI eller rehabiliteringsafdelingernes hjemmeside.

 

  1. 4. Referencer

  1. 1. Törnquist K, Sonn U, Arbetsterapeuter FS. ADL-Taxonomi : en bedömning av aktivitetsförmåga. Ny version. ,Sverige: Förbundet Sveriges Arbetsterapeuter; 2001. 31s. ;

  2. 2. MarselisborgCentret. ICF - den danske vejledning og eksempler fra praksis / international klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand. Sundhedsstyrelsen; 2005.

  3. 3. Handoll HH, Sherrington C, Mak JC. Interventions for improving mobility after hip fracture surgery in adults. In: Sherrington C, editor. Cochrane Database of Systematic Reviews [Internet]. Chichester, UK: John Wiley & Sons, Ltd; 2011 [cited 2018 Jan 4]. p. CD001704. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21412873

  4. 4. Fisher AG. Otipm : en model for planlægning og implementering af top-til-bund, klientcentrerede og aktivitetsbaserede interventioner. Kbh.: Munksgaard; 2012. 224 sider, illustreret. (Ergo/Munksgaard Danmark CN - 61.54).

  5. 5. Ergoterapeutforeningen. ADL-Taxonomi [Internet]. 2017 [cited 2018 Aug 31]. Available from: http://www.etf.dk/ergoterapi-og-politik/adl-taxonomi

  6. 6. Fisher AG, Jones KB. Assessment of motor and process skills = AMPS. Volume II. User manual. 7th ed. 2012.

  7. 7. Madsen A et al. Basisbog i ergoterapi : aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 3rd ed. Kbh.: Munksgaard; 2013. 574 sider, illustreret. (Ergo/Munksgaard).

  8. 8. Ortopædkirurgi Nordjylland. Hoftenære frakturer, patientforløbsbeskrivelse [Internet]. 2017. Available from: https://pri.rn.dk/Sider/9990.aspx