Ergoterapi til indlagte patienter med hoftenær fraktur, som er osteosynteret med hemi- eller total hoftealloplastik

1. Formål1

2. Definition af begreber1

3. Beskrivelse2

3.1. Patientgruppe2

3.2. Overordnet fremgangsmåde2

3.3. Før patientkontakt2

3.3.1. Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere2

3.3.2. Specielle forholdsregler3

3.4. Ergoterapeutisk undersøgelse3

3.4.1. Formål3

3.4.2. Indhold3

3.4.3. Konklusion3

3.5. Ergoterapeutisk behandling3

3.5.1. Formål3

3.5.2. Indhold4

3.6. Relevant tværfagligt samarbejde4

3.7. Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling4

4. Referencer5

1. Formål

Formålet med instruksen er at beskrive den ergoterapeutiske undersøgelse og behandling til indlagte patienter med hoftenær fraktur, som er osteosynteret med hemi- eller total hoftealloplastik med henblik på at

• • sikre at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet

• • sikre kvaliteten af de ergoterapeutiske ydelser

• • sikre at alle ergoterapeuter i Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital, med særlig fokus på ergoterapeuterne i Medicinsk Onkologisk Team, har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for behandling af patienter med hoftenær fraktur

2. Definition af begreber

Aktivitetsformåen: Aktivitet indebærer en målrettet og intentionel handling. Aktiviteten udgøres af en interaktion mellem individet og opgaven i en specifik kontekst. Dette indebærer, at opgaven bestemmer kravet og påvirker, hvordan individet udfører aktiviteten. Aktivitetsformåen indebærer, at man er i stand til at udføre aktiviteter. Det indebærer, at individet har viden om (ved hvordan), har kapacitet til (kan) og udfører (gør), når det behøves (vil/skal). En aktivitet kan dermed betragtes som udtryk for, hvad individet vil/skal og kan udføre i en vis situation (1).

3. Beskrivelse

3.1. Patientgruppe

Instruksen retter sig mod patienter med hoftenær fraktur, som er osteosynteret med hemi- eller total hoftealloplastik og som er indlagt på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit på Aalborg Universitetshospital,

Aalborg.

Patientgruppen er meget forskellig, vekslende fra kognitivt velfungerende og selvhjulpne midaldrende, fra ældre patienter til sårbare og svækkede, demente patienter med komplekse helbredsproblemer og omsorgsbehov. Patienterne er oftest over 65 år, og der er en overvægt af kvindelige patienter. De fleste brud er forårsaget af et traume efter eksempelvis fald i hjemmet. (2,3)

Patienterne har oftest behov for hjælp efter udskrivelsen for at kunne planlægge og/eller udføre primære daglige aktiviteter som bad, påklædning og madlavning samt for at kunne færdes frit. Patienternes aktivitetsformåen kan være påvirket af nedsatte motoriske og/eller processuelle færdigheder.

3.2. Overordnet fremgangsmåde

Patienterne henvises til ergoterapi efter lægeordination eller ved selvvisitering. Henvisningen vurderes og prioriteres i henhold til teamets gældende prioriteringsnøgle ud fra en samlet vurdering af sygdommens alvor, den tidsmæssige nødvendighed og den sundhedsmæssige gevinst ved ergoterapi.

Alle patienter med bevægerestriktioner tilses af ergoterapeuten før og/eller efter operationen. Den ergoterapeutiske intervention består oftest af 1-2 tilsyn.

Ergoterapeuten undersøger patienten med fokus på tidligere og nuværende aktivitetsformåen, herunder behov for kompenserende hjælpemidler.

Med baggrund i den ergoterapeutiske undersøgelse og patientens mål og forventninger iværksættes den ergoterapeutiske behandling fortrinsvis med fokus på at fremme patientens mulighed for deltagelse i aktivitet såvel under indlæggelsen som efter udskrivelsen.

Den ergoterapeutiske behandling har fokus på tilpassende aktivitet i form af afprøvning og tilpasning af hjælpemidler samt instruktion og vejledning i hoftebevægerestriktioner. Det tilstræbes, at den ergoterapeutiske instruktion og vejledning foregår via små daglige aktiviteter, som er meningsfulde for patienten, og hvor patienten inddrages og gøres aktiv i det omfang, det er muligt.

Ergoterapeuter på Aalborg Universitetshospital arbejder ud fra den ergoterapeutiske arbejdsprocesmodel Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) (4).

På Aalborg Universitetshospital følges ”Forløbsbeskrivelse af patientforløbet for hoftenære frakturer”.

3.3. Før patientkontakt

3.3.1. Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Ergoterapeuten indhenter oplysninger om

• • Diagnose(r) og eventuel komorbiditet

• • Skadeårsag

• • Operations- og røntgenbeskrivelse

• • Operatørens postoperative plan, herunder specielle forholdsregler

• • Patientens almene tilstand efter operation, eksempelvis anæmi, blodtryk, konfusion, kvalme og smerter

• • Tidligere og nuværende aktivitetsformåen herunder patientens behov for hjælp

• • Patientens brug af hjælpemidler forud for indlæggelsen

3.3.2. Specielle forholdsregler

Patienten må som udgangspunkt træne med fuld vægtbæring på det opererede ben. Det er vigtigt, at ergoterapeuten er opmærksom på, at operatøren kan angive andre belastnings- og bevægerestriktioner i operationsbeskrivelsen.

Patienten skal postoperativt følge hofteluksationsregime på grund af risiko for hofteluksation. Regimet indebærer, at patienten ikke må flektere over 90 grader, indadrotere eller adducere i den opererede hofte. Specielt kombinationer af disse bevægelser bør undgås. Det tilrådes, at regimet som udgangspunkt overholdes i 3 måneder.

Ergoterapeuten skal være opmærksom på, at der er bestilt, udlånt og leveret arthrodesepude og gribetang som standard, således at det er muligt for patienten at blive mobiliseret ud af sengen 1. døgn postoperativt

3.4. Ergoterapeutisk undersøgelse

3.4.1. Formål

Formålet med den ergoterapeutiske undersøgelse er at afklare patientens tidligere og/eller aktuelle aktivitetsformåen herunder behov for hjælpemidler og boligtilpasning ved udskrivelse.

3.4.2. Indhold

Den ergoterapeutiske undersøgelse består af interview og vurdering af behov for kompenserende hjælpemidler. Hvis nødvendigt suppleres med undersøgelse af kroppens funktioner og anatomi.

Interview

Med baggrund i ADL-taxonomien (1,5) interviewer ergoterapeuten patienten med henblik på at afdække patientens egen opfattelse af tidligere og nuværende aktivitetsformåen. Hvis patienten ikke er i stand til at redegøre for sin tidligere og nuværende aktivitetsformåen, forsøger ergoterapeuten at indhente oplysningerne på anden vis, eksempelvis via pårørende eller plejepersonale.

Observation

Under interviewet observerer ergoterapeuten patientens spontane aktivitetsformåen, herunder den kognitive formåen, med henblik på at vurdere patientens ressourcer til at kunne overholde hofteluksationsregimet og afklare patientens behov for hjælpemidler.

3.4.3. Konklusion

Ergoterapeuten konkluderer på undersøgelsen med fokus på

• • i hvilken grad patientens aktivitetsformåen er nedsat på grund af hofteoperationen

• • hvilke hjælpemidler patienten har behov for, for at kunne overholde hofteluksationsregimet og kompensere for den nedsatte aktivitetsformåen

• • patientens egne ressourcer ift. at kunne overholde hofteluksationsregimet

3.5. Ergoterapeutisk behandling

3.5.1. Formål

Det overordnede formål med den ergoterapeutiske behandling er at sikre, at patienten under hensyntagen til hofteluksationsregimet kan klare sig i dagligdagen og være så selvhjulpen som muligt efter udskrivelsen.

3.5.2. Indhold

Til denne patientgruppe vil den ergoterapeutisk behandling hovedsagelig bestå af tilpassende aktivitet for at kompensere for nedsat aktivitetsformåen efter operationen. Dette vil oftest foregå i form af instruktion og vejledning i bevægerestriktioner samt afprøvning og tilpasning af relevante hjælpemidler.

Tilpassende aktiviteter for at kompensere for nedsat aktivitetsformåen

Tilpassende aktivitet til patienter med hoftenær fraktur har til formål at sikre, at patienten efter udskrivelsen kan overholde hofteluksationsregimet.

Instruktion og vejledning i bevægerestriktioner

Ergoterapeuten udleverer og introducerer ved første kontakt pjecen ”Gode råd fra ergoterapeuten, når du er blevet opereret for hoftebrud (med bevægerestriktioner)”. Efterfølgende sikrer ergoterapeuten en praktisk gennemgang af pjecens indhold sammen med patienten, så patienten bliver opmærksom på, hvilke aktiviteter patienten ikke må udføre som vanligt, eksempelvis at samle ting op fra gulvet, tage strømper på/af, vaske sig på underkroppen. Ergoterapeuten instruerer patienten i, hvordan aktiviteterne kan udføres, så hofteluksationsregimet overholdes. Under patientens afprøvning af relevante aktiviteter observerer og korrigerer ergoterapeuten patientens udførelse med henblik på at sikre kvalitet og sikkerhed.

Hjælpemidler

Som led i at fremme patientens selvstændighed i ADL-funktioner efter udskrivelsen vurderer ergoterapeuten patientens behov for hjælpemidler som eksempelvis badebænk, gribetang, strømpepåtager, toiletforhøjer og arthrodesepude. Relevante hjælpemidler tilpasses og afprøves i samarbejde med patienten. Ergoterapeuten

sikrer at stole, sofa, seng og badebænk/bade-/toiletstol samt toiletforhøjer indstilles i en højde, som er 10 cm over patientens crusmål samt at sædet er skråtstillet.

Behandlingen bygger på ekspertvurdering (6) og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter.

3.6. Relevant tværfagligt samarbejde

Ergoterapeuten samarbejder med plejepersonale og fysioterapeut om at motivere patienten til at bruge de udleverede hjælpemidler og udnytte den opnåede funktionsevne i forbindelse med bad og toiletbesøg.

3.7. Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling

Det tilstræbes at der afholdes en daglig, tværfaglig konference mellem ergoterapeut, fysioterapeut, plejepersonale og evt. læge, med henblik på at få overblik over patientens og de pårørendes ressourcer og behov samt planlægge udskrivelsen. Dette er nødvendig for at forebygge postoperative komplikationer og tab af færdigheder.

Ergoterapeuten vurderer inden udskrivelsen de hjemlige forhold i samarbejde med patienten, pårørende, plejepersonale, fysioterapeuten og det kommunale sundhedspersonale, med henblik på, om patienten kan klare sig i eget hjem med relevante hjælpemidler. Hvis det er nødvendigt at afklare patientens boligforhold, udleverer ergoterapeut eller fysioterapeut et måleskema til patientens pårørende. De pårørende udfylder måleskemaet med mål på patientens hvilestol, seng, toilet og dørtrin, og angiver dørbredder og plads omkring toilettet. På måleskemaet oplyser den pårørende endvidere, hvilke hjælpemidler der allerede findes i hjemmet, og om sædet på hjælpemidler eventuelt kan skråtstilles. Måleskemaet afleveres i udfyldt stand til afdelingen eller ergoterapeuten.

Ergoterapeuten udarbejder, i samarbejde med fysioterapeuten en genoptræningsplan, hvis dette skønnes relevant, under indlæggelsen. Hvis patienten har behov for videre genoptræning under indlæggelse, er der mulighed for overflytning til andet sygehus med rehabiliteringsafdeling. Der er forskellige kriterier for henvisning.

4. Referencer

1. 1. Törnquist K, Sonn U, Arbetsterapeuter FS. ADL-Taxonomi : en bedömning av aktivitetsförmåga. Ny

version. Sverige: Förbundet Sveriges Arbetsterapeuter; 2001. 31s.

1. 2. MarselisborgCentret. ICF - den danske vejledning og eksempler fra praksis / international klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand. Sundhedsstyrelsen; 2005.

2. 3. Handoll HH, Sherrington C, Mak JC. Interventions for improving mobility after hip fracture surgery in adults. In: Sherrington C, editor. Cochrane Database of Systematic Reviews [Internet]. Chichester, UK: John Wiley & Sons, Ltd; 2011 [cited 2018 Jan 4]. p. CD001704. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21412873

3. 4. Fisher AG. Otipm: en model for planlægning og implementering af top-til-bund, klientcentrerede og

aktivitetsbaserede interventioner. Kbh.: Munksgaard; 2012. 224 sider, illustreret. (Ergo/Munksgaard Danmark CN - 61.54).

1. 5. Ergoterapeutforeningen. ADL-Taxonomi [Internet]. 2017 [cited 2018 Aug 31]. Available from:

http://www.etf.dk/ergoterapi-og-politik/adl-taxonomi

1. 6. Madsen A et al. Basisbog i ergoterapi: aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 3rd ed. Kbh.: Munksgaard; 2013. 574 sider, illustreret. (Ergo/Munksgaard).

2. 7. Ortopædkirurgi Nordjylland. Hoftenære frakturer, patientforløbsbeskrivelse [Internet]. 2017. Available from: https://pri.rn.dk/Sider/9990.aspx