Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Kardiotokografi under fødslen



CTG-overvågning af fosteret kan være indiceret fra uge 25 + 0.
Såfremt der er indikation for CTG, skal registreringen være teknisk i orden. Hvis ekstern registrering er teknisk dårlig, skal der påsættes skalp-elektrode. En CTG-kurve vurderes som teknisk dårlig, når under 80 % af signalerne opfanges.
Hvis det ikke er muligt at påsætte skalp-elektrode på grund af cervikale forhold, skal det udtrykkeligt noteres i journalen.
Vær opmærksom på, at lange fødselsforløb er en risikofaktor for asfyksi hos barnet. Det skal derfor vurderes, om CTG-overvågning er indiceret, også i situationer hvor der ikke stimuleres med Syntocinondrop.
Overvågning kan udføres kontinuerligt, diskontinuerligt/intermitterende eller som en enkeltstående analyse efter individuel vurdering (se nedenfor). CTG kan også benyttes i situationer hvor lytning m træstetoskop er upraktisk, f.eks. hvis kvinder sover efter anlæggelse af epidural.
Selv under en kontinuerlig CTG kan overvågningen afbrydes i en kort periode i forbindelse m toiletbesøg, eller lign. kortvarige procedurer. Dette forudsætter naturligvis en normal kurve forud for afbrydelsen
Indikation for CTG under fødslen: Se instruks ”
Fosterovervågning under fødslen – indikation”.

CTG-overvågning af fødslen tilrådes ved

Lav risiko for asfyksi:

  • • Ved mistanke om påvirket hjertelyd med træstetoskop

  • • Graviditas prolongata (42+0) i spontan fødsel

  • • Partus provocatus på maternel indikation f.eks. molimina

  • • Anlæggelse af epidural/spinal analgesi

Der køres CTG i minimum 30 minutter

Moderat risiko for asfyksi:

  • • Præterm fødsel ned til uge 34 + 0

  • • Graviditas prolongata (Igangsat)

Der skal køres CTG kontinuerligt eller diskontinuerligt.
Diskontinuerligt betyder at CTG kan frakobles i op til 2 timer, hvis den har været normal i en 20 minutters periode umiddelbart forud

Høj risiko for asfyksi:

  • • Ved stimulation med Syntocinondrop

  • • Præterm fødsel før uge 34 + 0

  • • IUGR

  • • Gemelli

  • • Underkroppræsentation

  • • Præeklampsi/hypertension

  • • Abnorm fosterhjerteaktion ved træstetoskopi eller CTG

  • • Rigelig vaginalblødning

  • • Hyperton uterus

  • • Grønt fostervand

  • • Intet fostervand

  • • Feber

  • • Diabetes mellitus

  • • Immunisering

  • • Vaginal fødsel efter sectio

  • • Ansigts/pandepræsentation

Der skal køres kontinuerlig CTG. Efter individuel vurdering kan CTG kortvarigt afkobles f.eks. i forbindelse m toiletbesøg



Presseperioden
Når presseperioden har varet mere end 1 time, skal der køres CTG.


CTG-klassificering
Det er nødvendigt med et meget præcist og entydigt klassificeringssystem for CTG, da STAN-events skal vurderes i forhold til CTG.


I STAN-terminologien findes 4 typer CTG:

Normalt CTG:
Basislinje 110-150 slag/min.
Variabilitet 5-25 slag/min.
Accelerationer 2/20 min.
Decelerationer:
Uniforme tidlige
og/eller
Ukomplicerede variable med slagtab under 60 slag. Varighed under 60 sek. hører med til definitionen på ukomplicerede variable decelerationer.

Afvigende CTG:
Basislinje 100-110 slag/min. eller 150-170 slag/min eller kort episode med bradykardi.
Variabilitet over 25 slag/min. eller under 5 slag/min. i over 40 min., men under 60 min.
Ukomplicerede variable decelerationer med varighed under 60 sek. og slagtab over 60 slag.
Ingen accelerationer i mere end 40 min.
En kombination af flere afvigende faktorer giver et patologisk CTG.


Patologisk CTG:
Basislinje 150-170 slag/min. og nedsat variabilitet, eller over 170 slag/min. eller bestående bradykardi.
Variabilitet under 5 slag/min i over 60 min.
Komplicerede variable decelerationer med varighed over 60 sek. eller tilbagevendende uniforme sene decelerationer.
Ingen accelerationer i mere end 60 min.
En kombination af flere afvigende faktorer giver et patologisk CTG.

Præterminalt CTG:
Præterminalt CTG
Totalt ophævet variabilitet og reaktivitet med eller uden decelerationer eller bradykardi.


CTG tolkning

Basislinje
Hjertefrekvensens basislinje defineres som fosterhjertets frekvens mellem veerne, registreret i mindst 10 min.

En vurdering skal derfor foretages i vefrie intervaller, hvis der forekommer decelerationer.

Variabilitet
Variabiliteten er slag-til-slag variationer, som ikke er accelerationer eller decelerationer. Båndbredden for disse variationer kan ses som et mål for variabiliteten.
Variabiliteten er den vigtigste parameter, når CTG benyttes til at identificere hypoksi hos fosteret.
Ved ekstern registrering er den kliniske vurdering af variabiliteten mere usikker. Årsagen er, at slag-til-slag variabiliteten baserer sig på, at hvert eneste hjerteslag registreres. Ved ekstern registrering anvendes en ultralydstransducer til at opfange hjerteslagene. Denne teknik baseres på, at flere på hinanden følgende hjerteslag fortløbende slås sammen. samtidig er det normalt, at variabiliteten kan overvurderes på grund af lejeforandringer mellem ultralydstransduceren og fosterhjertet. Derved kan ultralydssignalet ændre udseende. Er der tvivl om variabiliteten eller vurderes variabiliteten nedsat ved ekstern registrering er der derfor indikation for
skalpelektrode.
Caputelektroden registrerer hjertefrekvensen gennem QRS-komplekserne, og er derfor bedre til at finde hvert enkelt hjerteslag.

Sinusoidalt mønster
Et sinusoidalt mønster betyder en periodisk tilbagevendende, svingende hjertefrekvens uden normal variabilitet. Der er ingen accelerationer. Kaldes også ”symaskinekurve” eller ”savtak-CTG”
Ses ved:

  • • Svær asfyksi

  • • Svær anæmi (immunisering, blødning)


Accelerationer
En acceleration er en forbigående stigning i hjertefrekvensen på mere end 15 slag/min i mere end 15 sek.
Et reaktivt CTG har mindst 2 accelerationer på 20 min.

Decelerationer
En deceleration er et forbigående fald i hjertefrekvensen med mere end 15 slag i mere end 15 sek.
Der er 2 hovedtyper af decelerationer: Uniforme og variable:

Uniforme decelerationer:
Formen er næsten ens fra en deceleration til en anden, og der en blød start og afslutning, hvorved decelerationen får et afrundet udseende.
Den uniforme deceleration har sjældent et udtalt tab af slag, og det er unormalt, at den kommer under 100 slag/min. Dog er det sådan, at der er forbindelse mellem veernes intensitet og tab af slag, jo kraftigere ve jo mere tab af slag

  • • Tidlige eller vesynkrone decelerationer
    Starter, før veen når sit maksimum.(CTG klassificeres som normalt)

  • • Sene decelerationer

Starter efter at veen har nået sit maksimum. (CTG klassificeres som patologisk)
 

Variable decelerationer:
Hjertefrekvensen reduceres hurtigt, og decelerationerne har et varierende udseende fra gang til gang. Der er oftest mere udtalt tab af slag end ved de uniforme decelerationer.
Variable decelerationer klassificeres som komplicerede eller ukomplicerede.
Varigheden er den vigtigste parameter ved vurdering af den variable deceleration. Det er varigheden, der afgør, om en variabel deceleration er kompliceret eller ukompliceret

  • • Ukompliceret variabel deceleration:
    Varer mindre end 60 sek.
    Ved slagtab under 60 slag klassificeres CTG som normalt
    Ved slagtab over 60 slag er CTG afvigende. (ukomplicerede, dybe variable decelerationer

  • • Kompliceret variabel deceleration:
    Varer mere end 60 sek.
    Dobbelte decelerationer er komplicerede

Decelerationer måles med hensyn til varighed på det sted, hvor de er bredest.

Der skal være mindst 2 decelerationer før CTG er afvigende eller patologisk.


Kort bradykardi episode
En kort bradykardi episode indebærer en enkelt episode med
bradykardi på mindre end 80 slag /min. i mere end 2 min.
eller
en hjertefrekvens på mindre end 100 slag/min i mere end 3 minutter.
Som regel har en kort bradykardi episode et godartet forløb, og skyldes oftest vagusrefleks hos fosteret.
Årsager kan være: moderen i rygleje, moderen kaster op, tryk på caput (skalp-pH, vaginal eksploration), tryk på bulbus oculi.

Bestående bradykardi
Bradykardi i mere end 3 min.
Hvis der er mindre 100 slag/min. i mere end 10 min. eller mindre end 80 slag/min. i mere end 3 minutter taler vi om bestående bradykardi.


Veer
Fosteret behøver som regel 60 til 90 sek. mellem veerne for at komme sig, på grund af den kortvarigt nedsatte ilt og kuldioxid udveksling i placenta under veen.
Ved vestimulation skal man være opmærksom på dette og skrue ned/lukke for drop ved tegn på hypoxi. Højst 5 veer på 10 minutter.


Kvalitet af registreringen
En registrering er teknisk i orden, hvis 80 % af signalerne opfanges.
Er der indikation for CTG registrering skal den være teknisk i orden, hvis det er muligt.
Er en ekstern registrering dårlig, skal der sættes skalpelektrode. Kan dette ikke gøres må man skrive i journalen, at effektiv registrering ikke er mulig, fx på grund af adipositas.



Tovholder:
Margrete Møller
Diskuteret i OBIRENO: 25.10.07 og 4.12.07 ; Godkendt: 050208