Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ergoterapi til patienter med ekstensorsenelæsion i zone III på 2.- 5. finger

Beskrivelse

Skade sv.t. zone III kan behandles enten med operation eller konservativt. Skaden kan opdages akut eller efter nogle uger, hvor fingeren begynder at indtage Bouttonieres deformitet (knaphulslæsion), hvor ekstensosaponeurosens sidesnipper glider ned på siden af PIP-leddet og låser dette i flekteret stilling.

Skade sv.t. zone III behandles med immobilisering af PIP-led i 0 grader i 5 uger. MCP-led og DIP-led er frie. Herefter Capener-skinne i 3 uger.

For alle patienter gælder, at de har været i Skadestuen eller Ortopædkirurgisk Ambulatorium, hvor der er iværksat skinnebehandling. Efter seponering af skinne tager lægen i Ortopædkirurgisk Ambulatorium stilling til behov for genoptræning i ergoterapeutisk regi.

Normalvis vil de første ugers skinnebehandling iværksættes fra Skadestue eller Ortopædkirurgisk Ambulatorium, men i enkelte tilfælde vil ortopædkirurgen henvise til specialfremstillet skinne eller tidlig opstart af øvelser i ergoterapeutisk regi.

Afhængig af skadens omfang kan der være ødem, sår, nerveskade, fraktur og/eller smerte. Den skadede hånd må kun bruges til lettere daglige aktiviteter indtil 12 uger efter skaden.

 

Overordnet fremgangsmåde

Patienterne henvises efter lægeordination til ergoterapi fra Ortopædkirurgisk Ambulatorium. Dette kan ske via intern henvisning eller via specialiseret GOP.

Ved første ambulante kontakt i ergoterapien vurderes patientens funktionsevnenedsættelse samt behov for eventuelle hjælpemidler. Der sættes sammen med patienten mål for behandlingen.

 

Før patientkontakt
  • • Patienten henvises til ergoterapien via GOP eller intern henvisning fra Ortopædkirurgisk ambulatorium.

  • • Journal og operationsbeskrivelse læses. Der indsamles oplysninger om patientens funktionsniveau før operation, samt den postoperative plan.

  • • Patienten indkaldes pr. brev

 

Ergoterapeutisk undersøgelse

Formål

Formålet med den ergoterapeutiske undersøgelse er, at vurdere patientens helbredstilstand med henblik på funktionsevne og behov for ergoterapeutisk behandling.

 

Anamnese

Patientens tidligere og nuværende funktionsevne.

Patientens sociale forhold.

Patientens forventninger og mål med ergoterapi.

 

 

Inspektion

Ødem i fingre, hånd og underarm. Der sammenlignes med rask side.

Sårets udseende: Tegn på infektion/inflammation.

Hudens trofik.

 

Ledbevægelighed

Bevægelighed i MCP-, PIP- og DIP-led.

Bevægelighed i 1. finger, håndled, albue og skulder.

 

Sensibilitet

Undersøgelse af overfladesensibilitet.

 

Smerte

Vurdering af smerte i henhold til VAS-skala.

 

ADL observation

Patientens aktivitetsproblemer afdækkes. Der kan anvendes ADL-taxonomi, Quick Dash eller AMPS.

Ergoterapeuten vælger det undersøgelsesredskab, der giver mest fyldestgørende information om patientens aktivitetsproblematik. Herefter observeres patienten i aktivitet valgt ud fra resultatet af undersøgelsen samt patientens målsætning. Ergoterapeuten observerer også patienten i de aktiviteter, som patienten udfører naturligt i Fysio- og Ergoterapien, som for eksempel at tage jakken af og på, åbne sin taske m.m.

 

Konklusion

Der konkluderes på undersøgelserne og med baggrund heri tilrettelægges et ergoterapeutisk behandlingsforløb.

 

Ergoterapeutisk intervention

Formål

  • • At patienten instrueres i øvelser.

  • • At patienten instrueres i at forebygge ødem og adhærencer.

  • • At patienten er i stand til selvstændigt, evt. ved brug af hjælpemidler, at klare daglige aktiviteter, så længe den skadede hånd skal aflastes.

  • • At patienten på sigt opnår så god bevægelighed i skadede hånd som muligt så samtlige daglige

  • • Aktiviteter som før skaden, kan genoptages.

 

Metode

Skinnebehandling

Formålet med skinnebehandling er at beskytte ekstensoraponeurosens centrale snip i helingsfasen, fremme seneglidning samt forebygge ekstensionsdefekt.

Hvis patienten henvises til specialfremstillet skinne i ergoterapien fremstilles skinne til immobilisering af PIP-led i 0 grader. Der fremstilles cirkulær skinne med støtte på både volar og dorsal side af PIP-leddet. Det er vigtigt, at MCP- og DIP-led er frie, så de kan bevæges aktivt og passivt.

 

Ødemprofylakse og ødembehandling

Ødemprofylakse er at stor vigtighed. Ødem i vævet skal forebygges og elimineres, med henblik på at patienten opnår de bedste betingelser for bevægelighed i fingerled samt at reducere eventuelle smerter.

Ergoterapeuten instruerer patienten i venepumpeøvelser samt i lejring af armen med hånden over hjertehøjde, ved at anbringe den på nogle puder, når patienten sidder eller ligger.

Ødemprofylaksen/behandlingen består i, at patienten løfter armen op over hovedet og samtidig aktivt bøje og strække fingrene i en jævn rytme 30 gange hver halve time efter behov.

Efter behov kan ergoterapeuten supplere behandlingen for ødem med forskellige former for kompression. Det mest benyttede til fingrene er ”Coban”, fingerstrømpe og til hånd/underarm isotoner-handske.

Anbefalingen bygger på empiri og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter.

 

Arvævsbehandling

Formålet er at løsne adhærencer, stramhed samt smidiggøre huden og vævet omkring og under arret med henblik på at opnå god bevægelighed i fingerled og håndled.

Ergoterapeuten instruerer patienten i, at massere arret med rask hånd og/eller massage med minivibrator. Begge dele udføres 5-10 minutter ca. 3-5 gange dagligt efter behov. Minivibrator kan lånes med hjem.

Ligeledes kan arvævsplaster anvendes, når såret er ophelet. Arvævsplaster tilbydes til patienter med ar, der er røde og hævede over hudniveau. Arvævsplasteret kan anvendes 24 timer i døgnet, men oftest anbefales natligt brug.

Anbefalingerne bygger på empiri og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter.

 
Ledbevægelighedstræning

Formålet er at opnå god bevægelighed i fingerled, håndled, albueled samt skulderled. Desuden er formålet at modvirke og reducere adhærencedannelse i led og bløddele samt forebygge kapselskrumpning.

 


Umiddelbart efter konstatering af skade


Hvis patienten henvises umiddelbart efter konstatering af skaden og eventuel operation sigter ledbevægelighedstræningen mod at vedligeholde normal bevægelighed i de frie led og dermed god seneglidning. Patienten vejledes i at skåne hånden, men at bruge hånden i lettere daglige aktiviteter med skinne på.

 

5 uger efter påbegyndt behandling

 

ADL: hånden må bruges med skinne på til lette daglige aktiviteter – f.eks. spise, bladre i avis, tørre støv af m.m.

Træning:

Skinne må tages af under træning

Opvarmning

Ødembehandling


Arbehandling

Aktive ubelastede fleksionsøvelser til stramning af ekstensorsenen mærkes. Der bruges greb af varierende størrelse

Ekstensionsøvelser for PIP-led passivt

 

7 uger efter påbegyndt behandling

 

ADL: hånden må bruges med skinne på til lette daglige aktiviteter – f.eks. spise, bladre i avis, tørre støv af m.m.

Træning:

Skinne benyttes i dagtimer

Opvarmning

Ødembehandling

Arbehandling

Aktive fleksionsøvelser med let belastning til stramning af ekstensorsenen mærkes. Der bruges greb af varierende størrelse.

Lette modstandsøvelser til træning af ekstension, abduktion/adduktion.

 

 

 

8 uger efter påbegyndt behandling

 

ADL: hånden må bruges uden skinne til lette daglige aktiviteter – f.eks. spise, bladre i avis, tørre støv af m.m.

Træning:

Skinne seponeres (efter aftale med læge i OKA)

Træningen gradueres med let stigende modstand. Dog må der endnu ikke trænes med fuld belastning

 

12 uger efter påbegyndt behandling

 

ADL: Hånden må bruges efter evne

Træning:

Bevægeøvelser fortsættes så længe der er behov for det

 

Hvornår må pt. begynde at arbejde?

 

Det afhænger af arbejdet. Et lettere kontorarbejde kan påbegyndes efter 6 uger. Et mere kraftbetonet arbejde bør vente til efter 12 uger.

 

 

Komplikationer

 

 

Der kan opstå adhærencer mellem underhud, sene eller knogle. Dette kan medføre manglende ekstension, stivhed og funktionsnedsættelse. Opstår dette konfereres med håndkirurg.

 

Anbefalingerne bygger på empiri og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter.

 

Relevant tværfagligt samarbejde

Ved spørgsmål angående skinnebehandling eller ved komplikationer i forbindelse med den ergoterapeutiske genoptræning, vurderes patientens helbredstilstand af opererende læge eller håndkirurg i samarbejde med tilknyttede ergoterapeut.

 

Definition af begreber

Zone III:
Skade sv.t. til selve senen, dvs. ekstensoraponeurosens centrale snip eller om knogleafrivning sv.t. senehæftet på basis af mellemphalanx (bilag 1)

 

GOP:

Genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter behandling på sygehus.

Genoptræningsplanen skal være skriftlig og udarbejdes i samarbejde med patienten. Genoptræningsplanen skal indeholde en beskrivelse af patientens tidligere funktionsevne, af patientens funktionsevne på udskrivningstidspunktet samt af patientens genoptræningsbehov ved udskrivningen, samt hvilke begrænsninger i funktionsevnen, som genoptræningen skal rette sig imod.

 

ADL-taxonomi:

ADL-taxonomi er et dokumentationsredskab til at beskrive personers aktivitetsformåen indenfor en række hverdagsaktiviteter.

 

Quick Dash Score:
DASH er et spørgeskema, der afdækker fysisk funktion og symptomer hos personer med funktionsnedsættelse af arm, skulder og/eller hånd. Quick Dash er en kortere udgave af DASH: Der er 11 spørgsmål, der vurderer fysisk funktion og symptomer hos personer med muskuloskeletale problemer i overekstremiteten.

 

AMPS:

The Assessment of Motor and Process Skills

AMPS er et valideret og reliabelt observationsredskab, som anvendes til at vurdere kvaliteten af personers udførelse af huslige (instrumentelle) og personlige hverdagsaktiviteter.

 

Formål

At beskrive den ergoterapeutiske intervention til patienter med ekstensorsenelæsion mhp.:

  • • At fremme at patienterne oplever kvalitet, sammenhæng og ensartethed i den ergoterapeutiske intervention

  • • At fremme kvaliteten af den ergoterapeutiske intervention

  • • At ergoterapeuterne, som er ansvarlig for træningen, kender til indhold i, rammer og fremgangsmåden for interventionen

 

Referencer

  1. 1. Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivelse fra sygehus.
    BEK nr 1266 af 05/12/2006 Gældende 
    Offentliggørelsesdato: 09-12-2006
    Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Link til ovenstående kan ses til højre under ”Eksterne link”

  1. 2. Törnquist K, Sonn U. ADL Taxonomi. En bedömning av aktivitetsförmåga. FSA, 2001

  2. 3. dash.iwh.on.ca/ (her findes dansk udgave af spørgeskemaet samt scoringsark + referencer)

  3. 4. Runnquist K, Cederlund R, Christer Sollerman. Handens rehabilitering. Volym 1

  4. 5. Dekkers M. Ergoterapeutisk undersøgelse, 2. udgave, 1. oplag 2008

  5. 6. Schibye B, Klausen K et al. Menneskets fysiologi, 1. udgave, 3. oplag 1995