Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Varicella-zoster-virus (VZV) og graviditet

 

Formål

Korrekt lægefaglig håndtering af gravide under mistanke for VZV-infektion

Definition af begreber

-

Baggrund

Skoldkopper (varicella) og zoster (helvedesild) forårsages af Varicella Zoster virus (VZV), som er et herpes virus. Skoldkopper er den sygdom, der opstår ved primærinfektion med VZV. Herefter forbliver virus i ganglier i hovedet og rygsøjlen. Immuniteten efter primærinfektionen aftager gradvis, og lav immunitet kan føre til reaktivering af virus.

Udbredelse

Omkring 98 % af kvinder født og opvokset i Danmark har haft skoldkopper. Kun ca. 50 % af

kvinder født og opvokset i tropiske lande har antistoffer mod varicella zoster virus, derfor stor risiko

for smitte..

 

Beskrivelse

Variceller:

Diagnostik:

1.

I typiske tilfælde klinisk. Inkubationstid 10 - 20 dage.

2.

Serologi: Forekomst af VZV-antistof i stigende titre.

3.

Påvisning af VZV-antigen eller dyrkning af VZV.


Risiko for moderen:
Gravide har en højere men fortsat beskeden risiko for at udvikle virusbetinget pneumoni

Der konfereres med mikrobiologisk afdeling mhp. evt. antiviral-behandling.

Data fra gravide, der er behandlet med acyclovir i graviditeten, har ikke vist øget forekomst af fosterskader.



Risiko for barnet:

1.

Variceller hos den gravide før 20. svangerskabsuge:
Kan medføre, at barnet udvikler kongenit varicella syndrom (KVS):
Lav fødselsvægt, ekstremitetsmisdannelser, ardannelser i huden, cerebral atrofi, chorioretinitis, katarakt.
Risiko for udvikling af KVS er lille, formentlig 1 - 2 %.

Varicella hos en gravid vil normalt ikke være indikation for abort

2.

Variceller hos den gravide fra 20. svangerskabsuge til 1 uge før fødslen:
Kan medføre at barnet får variceller intrauterint.
Medfører ringe risiko for barnet. Barnet får overført antistoffer tidligt i infektionsforløbet og danner selv antistof.
Udvikler undertiden herpes zoster i 1. eller 2. leveår som udtryk for insufficient VZV-immunitet.

3.

Variceller hos den gravide fra ca. 1 uge før fødslen. Der ses høj neonatal mortalitet samt maternel morbiditet.Barnet er smittet og har ikke nået at få overført maternelle antistoffer.

Den gravide MÅ som udgangspunkt ikke inviteres ind på fødegangen. Pt`en bør isoleres på Infektionsmedicinsk afd. indtil forestående fødsel, hvor hun bør have iv. VZV-immunoglobulin samt Acylovirbehandling. Pædiatrisk afd. informeres. Selve fødslen skal håndteres på isolationsstue for at undgå smitte.
 



Behandling af neonatal variceller:

Acyklovir intravenøst.

Forebyggelse:

1.

Gravide:

a.

I institutioner med udbrud af variceller fraværsmeldes gravide ansatte, indtil der foreligger antistofbestemmelse.

b.

Seronegative gravide fraværsmeldes, så længe der er udbrud eller til og med 20. svangerskabsuge.

c.

Gravide, der udsættes for smitte med skoldkopper, som ikke selv har haft sygdommen, bør behandles forebyggende med VZV-immunglobulin. Blodprøver for antistoffer mod virus skal foreligge.

Efter fødslen bør kvinden tilbydes vaccination. Der foreligger ikke data angående brug af vaccination ved amning. Der bør gå mindst 5 mdr imellem indgift af VZIG og vaccination.

2.

Nyfødte:
Hvis moderen fra 7 dage før til 1 måned efter fødslen udvikler variceller konfereres med pædiatrisk afdeling.
Der kan gives VZV-immunglobulin (VZIG) til barnet indenfor 72 timer. VZIG har sikker effekt, hvis det gives indenfor 4 døgn efter eksposition. Der kan forventes nogen

effekt op til 10 dage efter eksposition. Efter sygdomsudbrud er der ingen terapeutisk effekt af VZIG.

Vaccination med levende, svækket virus er mulig.
Evt. Acyclovirbehandling.

3.

En kvinde med et nyfødt barn og negativ skoldkoppeanamnese, der skal udskrives til hjemmet, hvor ældre søskende har skoldkopper, bør undersøges for antistoffer. Findes kvinden sero-negativ, konfereres med pædiater med henblik på en konkret vurdering af ekspositionen og indikation for VZIG til den nyfødte.

4.

Har moderen haft varicella, vil det nyfødte barn være beskyttet de første måneder.

5.

Vaccination:
Levende svækket vaccine (Varilrix). Voksne, der ikke har haft naturlige skoldkopper, bør vaccineres. Dog bør vaccination af gravide udskydes.
Børn med særlig risiko vaccineres.
Der bør gå mindst 5 måneder mellem indgift af VZIG og vaccination.

6.

Er der mulig indikation for VZIG, skal Epidemiologisk Afdeling, Statens Seruminstitut, kontaktes.
Uden for åbningstid kontaktes vagthavende læge, Statens Seruminstitut.
VZIG leveres fra Statens Seruminstitut.

Vaccination af eksponerede

Hos ikke gravide voksne og børn >1 år kan skoldkopper forebygges med vaccination senest 3 dage efter eksposition.

 

Herpes zoster:

Risiko for moderen:

Som for andre voksne, der udviklet herpes zoster.

Risiko for barnet:

Herpes zoster hos moderen udgør ikke nogen risiko for fosteret/barnet, da det vil have antistoffer

fra moderen.

Diagnosekoder:

DBO19 Varicellae og graviditet

Referencer

Epinyt, uge 4, 2000.
Medicin.dk. Variceller og herpes zoster (Jan Gerstoft).

Enders G. Varicella-zoster virus infection in pregnancy. Prog Med Virol 1984; 29: 166-96.
Balducci J, Rodis JF, Rosengren S, Vintaileos AM, Spivey G, Vosseller C et al. Pregnancy outcome following first-trimester varicella infection. Obstet Gynecol 1992; 79: 5-6.

Kjersem H, Jepsen S. Varicella among immigrants from the Tropics, a health problem. Scand J Soc Med 1990; 18: 171-4.

Enders G, Miller E, Cradock-Watson J, Bolley I, Ridehalgh M. Consequences of varicella and herpes zoster in pregnancy: prospective study of 1739 cases. Lancet 1994; 343: 1548-51.
Alkalay AL, Pomerance JJ, Rimion DL. Fetal varicella syndrome. J Pediatr 1987; 111: 320-3.