Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Insulinkrævende diabetes og graviditet

 

Indholdsfortegnelse

Diagnosekoder

Baggrund

Graviditet

Obstetrisk kontrol

Fødsel, insulinkrævende diabetes mellitus

Puerperiet – håndtering af barnet

Puerperiet – håndtering af mater

Referencer

Bilag

  • • White klassifikation af gravide med diabetes

 

 

Diagnosekoder

Type 1 diabetes mellitus: DO240A.

Type 2 diabetes mellitus: DO241A.

Nyopdaget manifest diabetes i graviditet: DO245.

 

 

Baggrund

Diabetes mellitus er associeret med en øget perinatal mortalitet (1,5-3%) samt en øget risiko for foster-misdannelser, præterm fødsel og præeklampsi i forhold til baggrundsbefolkningen. Denne risiko kan dog reduceres betydeligt, såfremt kvinden er velreguleret på konceptionstidspunktet, og vedligeholder målene for glykæmisk kontrol og vægtøgning i graviditeten. I første trimester er risikoen for fostermisdannelser således ca. 3 % ved HgbA1c <53mmol/l (som baggrundsbefolkningen) og ca. 10 % ved HgbA1c >86 mmol/l. Det er derfor af afgørende betydning, at graviditeten er planlagt i samarbejde med Endokrinologisk Afdeling.

I sidste trimester stiger risikoen for præeklampsi, makrosom fostervækst og deraf øget risiko for sectio og skulderdystoci. Post partum er der en øget risiko for neonatal hypoglykæmi og RDS.

 

Baggrundsfysiologi

Graviditen har stor indflydelse på glucosestofskiftet, og derfor skal den gravide forvente meget store ændringer i den daglige insulindosis i løbet af graviditeten. Det er derfor vigtigt, at den gravide følges tæt både ved endokrinolog og obstetriker gennem hele graviditeten.

 

Billede 1

 

 

Indtil 20. graviditetsuge

Insulinbehovet falder til ca. 20 % under normalt niveau. Der en øget risiko for hypoglykæmi, hvis ikke insulin-dosis reduceres tilsvarende. Det er derfor vigtigt, at den gravide udstyres med glycagon pen til behandling af hypoglykæmitilfælde.

 

Efter 20. graviditetsuge

Insulinbehovet stiger kraftigt til ca. 100 % over normalt niveau lige før termin. Der er en øget risiko for ketoacidose, hvis insulindosis ikke øges tilstrækkeligt. Den gravide skal forvente, at vanlig insulindosis mere end fordobles i løbet af graviditeten.

 

I puerperiet

Lige efter fødslen falder insulinbehov drastisk. Ofte falder niveauet initialt til under prægestationelt niveau, for herefter at ramme vanligt prægestationelt niveau efter 1 til 2 uger. Således er der en øget risiko for maternel hypoglykæmi i de første dage post partum, hvis ikke insulindosis reduceres tilstrækkeligt.

 

 

Prækonceptionel rådgivning

Rådgivning tilbydes både i Medicinsk Endokrinologisk Afdeling og i Obstetrisk Afdeling

  1. 1. HgbA1c <53 mmol/l.

  2. 2. Antallet af hypoglykæmitilfælde kortlægges. Mange tilfælde øger risikoen for hypoglykæmi i graviditeten.

  3. 3. Den gravide kan fortsætte med alle typer af insulin, man ændrer ikke præparat under graviditet.

  4. 4. Blodtryk: Højst 130/80, ved nefropati/mikroalbuminuri 125/75.

  5. 5. Folinsyre 0,4 mg tilrådes før graviditet og frem til uge 12.

  6. 6. Screening for diabetiske senkomplikationer:

  • • Nefropati og mikroalbuminuri: Øger risiko for præeklampsi, præmaturitet og fosterdød.

  • • Proliferativ retinopati og maculaødem skal være sufficient laserbehandlet. Proliferativ retinopati forværres ofte under graviditeten. Stabil øjenstatus i 6 måneder efter laserbehandling anbefales.

  • • Øget risiko for thyroidealidelser – TSH.

  1. 7. ACE-hæmmere seponeres ved første graviditetsbesøg, og der skiftes til Trandate, Methyldopa og/ eller Adalat.

  2. 8. Lipidsænkende medicin seponeres ved graviditetsønske.

  3. 9. Ved type 2 diabetes kan Metforminbehandling fortsættes indtil første graviditetskontrol, og herefter overgår patienten til insulinbehandling under graviditeten. Insulindosis under graviditet bliver oftest meget høj hos disse patienter pga. udtalt perifer insulinresistens.

  4. 10. Graviditet frarådes sjældent. Ved svære sendiabetiske komplikationer rådgives kvinden af endokrinolog, nefrolog og obstetriker. Er nyrefunktionen nedsat til <50 %, ved tidligere AMI, eller der findes behandlingsrefraktær proliferativ retinopati, så kan graviditet frarådes.

  5. 11. Alle gravide med type 1 diabetes tilbydes kontinuerlig kutan BS-måling med Libre-systemet.
     

 

Visitation i graviditeten

Alle gravide med prægestationel diabetes skal henvises til Obstetrisk Ambulatorium ved Aalborg Universitetshospital så tidligt som muligt i graviditeten – inden 1. trimesterskanningen.

Gravide med GDM kan følges lokalt, men henvises til Aalborg, såfremt der opstår behov for insulin-behandling.

Gravide med prægestationel diabetes og insulinbehandlet GDM skal ligeledes henvises til Aalborg Universitets Hospital.

 

 

Graviditet

Insulin og insulinbehov

Der sker store ændringer i insulinbehovet i løbet af graviditeten, og derfor skal den gravide diabetiker følges med hyppige kontroller. I første halvdel af graviditeten skal insulindosis reduceres med op til 20 % og i sidste halvdel af graviditeten, skal insulindosis øges med op til 100 % i forhold til prægestationelt niveau. Gravide med prægestationel diabetes type 1 tilbydes kontinuerligt blodsukkermåling med kutan sensor fra graviditetsstart og indtil 2 måneder post partum. Dette tilbydes for at sikre optimal blodsukkerregulering under graviditeten. Den gravide udfører dagligt 7 punkts blodsukkermålinger, som indsendes på mail til Endokrinologisk Afdeling mhp. regulering af insulindosis.

Alle med insulinbehandlet DM op til graviditeten, kan fortsætte med vanlig insulintype. Ved insulin-naive opstartes med hurtigtvirkende til måltider (Insuman Rapid) og langtidsvirkende insulin (Insulatard) én gang i døgnet. Prægestationelle type 1 diabetikere med insulinpumpe fortsætter hermed under graviditeten.

 

Mål og monitorering af diabetesbehandlingen

  • • HgbA1c <48mmol/l før 20. uge.

  • • HgbA1c <38 mmol/l efter 20. uge.

 

Plasma glucose

Faste

4-6 mmol/l

Før hovedmåltiderne

4-6 mmol/l

Efter hovedmåltiderne

4-8 mmol/l

 

Første kontrol i Obstetrisk Ambulatorium

Dette besøg ligger ofte tidligt inden 1. trimesterskanningen. Her sikres primært en levende graviditet ved ultralydsskanning. Den gravid informeres om det forventede obstetriske forløb. Der informeres specifikt om en øget risiko for hypoglykæmi i starten af graviditeten, og der udskives recept på Glycagon pen.

Tid ved endokrinolog bookes sammen med næste kontrol, som typisk er i forbindelse med 1. trimester-skanningen.

 

Følgende gennemgås:

  • • Blodsukkerreguleringen: HgbA1c tilstræbes <53 mmol/l, antallet af hypoglykæmitilfælde noteres.

  • • Blodtryk: Højst 130/80, ved nefropati/mikroalbuminuri 125/75.

  • • Screening for diabetiske senkomplikationer:

  • Nefropati og mikroalbuminuri: Der gives antihypertensiv behandling som nyrebeskyttelse.

  • Proliferativ retinopati og maculaødem

  • • Screening for thyroidealidelser via TSH.

  • • Profylaktisk Magnyl 150 mg til natten fra 12. uge – 36. uge.

 

 

Obstetrisk kontrol

Herunder skitseres kontrolprogrammet for et ukompliceret forløb:

Der måles altid BT og urinstix (ketoner, ved >+2 tager BS og blodketoner).

Vægt ved hver kontrol. Ved BMI >27 anbefales vægtøgning på 0-5 kg.

 

 

Føtalmedicinsk

Obstetriker

+ tilvækst og flow

Endokrinolog

CTG

telefon

Øjenunder-søgelse

6.-10. uge

 

x

 

 

 

 

12. uge

NF-skanning

 

x

 

 

 

16. uge

 

x

x

 

 

x

20. uge

Misdannelsesskanning

 

x

 

 

 

24. uge

 

x

x

 

 

 

28 uge

 

x

x

 

 

x

30. uge

 

x

 

 

 

 

32. uge

 

x

x

x

 

 

33. uge

 

 

 

x

x

 

34. uge

 

x

x

x

 

 

35. uge

 

 

 

x

x

 

36. uge

 

x

x

x

 

 

37. uge

 

 

 

x

x

 

38. uge

 

x

x

x

 

 

39. uge

 

x

x

x

 

 

 

Blodsukkerregulering

Daglige 7-punkts blodsukkerprofiler kontrolleres ugentlig gennem hele graviditeten. HgbA1c kontrolleres hver måned.

 

Føtal makrosomi

Der ses en øget risiko for asymmetrisk makrosomi, hvor abdominalomfanget vokser mere end de øvrige biometrier. Der ses ofte ledsagende polyhydramnios. Ved makrosomi er der risiko for fosterhypoxi, idet placentafunktionen ikke kan følge med den øgede føtale metabolisme. Det er derfor vigtigt at måle flow i både arteria umbilicalis og arteria cerebri media ved samtlige kontroller efter uge 24 for at detektere tegn på intrauterin stress.


Diabetisk nefropati, mikroalbuminuri og hypertension

BT og albumin creatinin ratio kontrolleres ved kontrol i Obstetrisk Ambulatorium. Ved mikroalbuminuri (albumin creatinin ratio >30) eller BT >130/80 opstartes antihypertensiv behandling. Ved tiltagende proteinuri overvej begyndende præeklampsi, supplerende blodprøver skal tages liberalt.

 

 

Maternel ketoacidosis diabetica
Diabetisk ketoacidose defineres som en tilstand med lavt standard bikarbonat (HCO3) <18 mmol/l og/eller pH <7,30 med samtidig blod-keton (β-hydroxybutyrat) >3,0 mmol/l og højt blodsukker (sædvanligvis >15 mmol/l). Dog er gravide mere ketogene, og kan derfor udvikle diabetisk ketoacidose på et lavere blodsukker end vanligt.

Tilstanden er alvorlig for både mor og barn, og risikoen for intrauterin fosterdød er betydelig. Tilstanden behandles af endokrinologisk bagvagt i tæt samarbejde med Obstetrisk Afdeling.

 

Visitation

Der er behov for daglige tilsyn fra Endokrinologisk og Obstetrisk Afdeling inkl. vurdering af barnets tilstand. Ved

  • • GA <26: Doptone og ved GA >26: CTG, uanset hvor kvinden er indlagt.

  • • GA < 26+0: Visitation til Medicinsk Endokrinologisk Afdeling.

  • • GA: 26 – 30: Visitation efter individuel vurdering.

  • • GA >30+0: Visitation til Obstetrisk Afdeling, indlæggelse på Intensiv Afdeling.


Hyppigste årsager i graviditeten

  • Insufficient øgning af insulindosis i sidste halvdel af graviditeten.

  • Feber/sepsis.

  • Insulinpumpesvigt.

  • Lungemodning med Betapred.


Symptomer
Symptomerne udvikler sig langsomt Tørst, polyuri, acetonelugt, sløret bevidsthed -> bevidsthedstab, dehydrering, dyb-frekvent respiration(kussmaul).

 

Udredning

Det er vigtigt, at man leder efter årsagen til ketoacidose f.eks. infektion. Der tages initialt følgende blodprøver

  • Infektionstal.

  • Væsketal.

  • Blodsukker.

  • A-punktur.

  • Levertal.

 

Behandling
Princippet i behandlingen er tilførsel af hurtigvirkende insulin og rehydrering. Behandling er en intensiv opgave, som altid varetages af endokrinologisk bagvagt. Patienten følges tæt med blodprøver hver eneste time.

Den obstetriske opgave er primært at sikre barnets tilstand ved daglig CTG og ultralydsskanning inkl. flow-måling efter individuel vurdering.
 


Maternel hypoglykæmi
Hypoglykæmi (insulintilfælde), hvor blodsukkeret falder væsentligt til under det normale, forekommer hvor insulindoseringen er for høj. Ofte har patienten føling – symptomer på hypoglykæmi, og kan selv indtage kulhydrater. Gravide kan dog have nedsat føling, hvorfor hypoglykæmi kan opstå, især i første halvdel af graviditeten, hvor insulinbehovet ofte er lavere end vanligt. Ved hypoglykæmitilfælde, der kræver at kvinden skal have hjælp fra andre, skal den gravide vurderes med henblik på evt. indlæggelse i Medicinsk Modtagelse ved endokrinologisk vagthavende.


Symptomerne

Symptomerne udvikler sig hurtigt: sult, træthed, tremor, kramper og bevidsthedstab.


Behandling:

  • • Vågen patient: Indtag af kulhydrat (saft, brød, mælk og druesukker).

  • • Bevidstløs patient: 50-100 ml 20% glucose i.v. eller Glucagon 1 mg subkutant.

 

 

Betamethason som lungemodning

Lungemodning med Betamethason har dramatisk effekt på blodsukkeret, og insulindosis skal derfor øges markant. Ved insufficient øgning er der risiko for ketoacidose. Den gravide skal derfor indlægges til Betamethasonbehandling, og følges i modificeret ketoacidoseregime. Tractocile og Confortid alene har ingen effekt på blodsukkeret.

Indlæggende læge er ansvarlig for at ordinere de aktuelle doser i Colomna Medicin

  • • Insulindosis øges efter nedenstående plan. Udgangspunktet er den insulindosis, der blev givet i graviditeten dagen før Betamethason-behandlingen. Dag 1 er den dag Betamethason-behandlingen starter. Der kan være behov for individuelle justeringer.

  • Dag 1: Natinsulin øges med 25 %.

  • Dag 2: Alle insulindoser øges med 40 %.

  • Dag 3: Alle insulindoser øges med 40 %.

  • Dag 4: Alle insulindoser øges med 20 %.

  • Dag 5: Alle insulindoser øges med 10-20 %.

  • Dag 6 og 7: Insulindosis reduceres herefter gradvist til nær vanlig dosis - dog afhængigt af blodsukre.

  • • Ved pumpebehandling øges basalraten med tilsvarende stigning i %. De foreslåede bolusdoser øges også med den pågældende %.

  • • Der gives desuden hurtigtvirkende insulin efter nedenstående skema:

    • Blodsukker >8 mmol/l: 4 IE.

    • Blodsukker >10 mmol/l: 6 IE.

    • Blodsukker >12 mmol/l: 8 IE.

    • Blodsukker >14 mmol/l: 10 IE.

    • Blodsukker >16 mmol/l: 12 IE.

  • • Der måles

  • Blodsukker x 9 dagligt (før og efter hvert måltid, kl. 22.00, kl. 02.00 og kl. 04.00)

  • Blodketonstof (hydroxy butyrat), væsketal og bikarbonat x 1 daglig.

  • Ved abnorme værdier: Blodsukker >12 og/eller blodketoner >0,8 bestilles blodprøver x 3 daglig.

 

  • • Endokrinologisk bagvagt orienteres ved blodketoner >1.5, og altid ved klinisk mistanke om ketoacidose. Manifest ketoacidose defineres dog først ved blodketoner ≥3,0.

 

Faldende insulinbehov

Insulinbehovet stagnerer ofte hen mod terminen, men faldende insulinbehov kan være et tegn på placenta-insufficiens. Dog skal man være opmærksom på, at insulinbehovet falder med nedsat fødeindtag eller fysisk aktivitet. Ved et faldende insulinbehov på mere end 10% af døgndosis skal pt. indkaldes til kontrol samme dag med monitorering af bevægelser, CTG og ultralydsskanning inkl. flowmåling. Desuden skal pt. konfereres med diabetesteamet (UC, AS, CZ eller AKS).

Såfremt der er faldende insulinbehov på mere end 20% af døgndosis, skal man overveje forløsning, selvfølgelig afhængigt af gestationsalderen og den samlede kliniske vurdering. Øvrig patologi skal altid være en skærpende faktor.

 

 

Fødsel, insulinkrævende diabetes mellitus

 

Forløsningstidspunkt

Der tages individuel stilling ud fra graviditetens komplikationer og barnets størrelse. Forløsning oftest i intervallet GA 38+0 til GA 40+0. Velregulerede diabetikere kan trækkes til nær termin, hvorimod dysregulerede diabetikere eventuelt har behov for forløsning prætermt.

Man stiler mod vaginal fødsel, men ved foster vægt >4000 gram, overvejes sectio på grund af øget risiko for skulderdystoci.

 

Partus provocatus (p.p.med.)

Gravide med insulinkrævende diabetes kan ikke have ambulant forløb.

Velregulerede diabetikere indlægges på FØMO, og dårligt regulerede diabetikere indlægges på OBSE ved p.p.med. start. Selve p.p.med. følger afdelingens vanlige retningslinjer for dette.

Insulindosis under p.p.med.:

Kosten er patientens sædvanlige og insulindoseringen reduceres først med 40% ved HSP eller ved aktiv fødsel.

Ved pumpebehandling reduceres basalraten først ved aktiv fødsel.


Vaginal fødsel
For størstedelen af de gravide med diabetes vil fødslen være igangsat. Fødende med insulinkrævende diabetes mellitus kræver særlige forholdsregler vedr. insulindosering og kontrol af blodglukose under fødslen. Idet moderens blodsukker under fødslen har stor betydning for barnets ressourcer, skal barnet altid overvåges med kontinuerlig CTG i fødslens aktive fase. Patientens insulinbehov falder drastisk umiddelbart efter, at barnet og placenta er født, hvorfor insulindosis reduceres post partum. Der vil hyppigst være en individuel plan for den gravides insulinbehandling under og efter fødslen i journalen. I tilfælde af præterm fødsel er dette dog ikke altid tilfældet. I disse tilfælde kan Diabetes Teamet kontaktes: (Endokrinolog Trine Tang Christensen eller obstetrikerne Ulla Christiansen, Anja Kirstein eller Anne Sørensen).

Insulin dosis og blodsukkerkontrol under fødslen

Vanlig insulindosis i graviditeten lige inden fødsel reduceres med 40% ved HSP eller ved spontan aktiv fødsel.

I den aktiv fase etableres følgende regime mhp. at sikre et stabilt blodsukker mellem 3,5 – 7,0 mmol/l:

  • • Glukosedrop (5 % glukose) etableres, og startes ved blodsukker <7,0 mmol/l.

  • • Mål blodglukose med 1-2 timers interval.

  • • Ved blodsukker >7,0 mmol/l

  • 4 IE Insuman Rapid subkutant.

  • Gentag blodsukker efter 1 time.

  • • Ved blodsukker 3,5 - 7,0 mmol/l

  • 5 % glukose: 100 ml/time = 35 dr./min.

  • • Ved blodsukker <3,5 mmol/l

  • 5 % glukose øges til 200 ml/time = 70 dr./min.

  • Gentag blodsukker efter 30 min.

Gravide med insulinpumpe:

    • • Basalrate reduceres med 40 % fra fødslens aktive fase.

    • • Blodsukkermåling og glukoseinfusion/Insuman Rapid som skitseret ovenfor.

    • • Enkelte kvinder kan efter ønske fortsætte med bolus-dosering via pumpen.

 


Retningslinjer for overvågning i fødslen

  • • Kontinuerlig CTG fra fødslens aktive fase.

  • • Laboratorieundersøgelser: Væsketal x 1 daglig.

  • • Afdelingsjordemoder og fødegangsvagt på stuen til fødsel pga. øget risiko for skulderdystoci.


Sectio

Elektivt sectio

Den gravide kan overnatte hjemme og møder ind til operation i afdelingen efter aftale med personalet – vanlig ca. 2 timer før OP-tidspunktet.

  • • Vanlig insulindosis reduceres med 40% i forhold til sædvanlig dosis på OP-dagen.

  • • Faste fra kl. 6 på operationsdagen.

  • • Der etableres GIK-drop ( GIK-drop, Aalborg Universitetshospital). For pumperegulerede etableres udelukkende glucosedrop (5%) 100 ml/t.

  • • Der måles blodsukker hver 2. time. Der tilstræbes blodsukker 6-10, og der gives insulin efter nedenstående plan:

  • BS>12 mmol/l: 4 IE Insuman Rapid.

  • BS>16 mmol/l: 6 IE Insuman Rapid.

  • • GIK-drop fortsættes indtil efter første måltid.

  • • Patienten prioriteres som 1. eller 2. på operationsprogrammet.

 

Akut sectio

Ved rødt eller gult sectio fortsættes med 5% glucosedrop. GIK-drop kan etableres postoperativt.

Postoperativt

  • • Fortsæt med GIK-drop indtil efter først måltid, hvor patienten har spist mindst svarende til 75 % af normalt.

  • • Insulin reduceres med 40 % i forhold til vanlig dosis i graviditeten lige inden fødsel.

  • • GIK-drop seponeres 30 minutter efter insulindosis er givet



Puerperiet – håndtering af barnet

Alle familier tilbydes rundvisning på Neonatalafsnittet i god tid før fødslen. Neonatalsygeplejerskerne koordinerer rundvisninger inkl. samtale om forløb (rundvisninger planlægges til om onsdagen ca. kl. 10), og det vurderes, om der er behov for at tale med børnelæge. Neonatalafsnittet varsles om kommende fødsel, så planen for den enkelte familie er klar, og evt. særlige ønsker er klarlagt.

Der er en stor risiko for neonatal hypoglykæmi, idet barnets insulinproduktion er øget i forhold til normalt. Denne risiko er relateret til blodsukkerkontrollen under graviditet og fødsel. Der er derfor altid behov for early feeding, hyppige blodsukre og indlæggelse på Neonatalafsnittet efter fødslen.

Det upåvirkede diabetesbarn kan forblive på Fødegangen eller Opvågningen. Sonde til early feeding anlægges ved neonatalvagten (88-302) eller neonatalsygeplejerske (tlf. 6-3442). 1 times blodsukker drøftes med neonatalvagten (88-302 og det vurderes, om der er behov for overflytning til neonatal, eller blodsukkeret tillader, at behandling kan fortsættes på Fødegangen eller Opvågningen. Ved vægt over 4,5 kg hos barnet skal der være særlig opmærksomhed på risiko for lavt blodsukker. Barnet overflyttes således til Neonatalafsnittet efter individuel vurdering, om muligt når mor er klar til at forlade Fødegang eller Opvågning. Barnet forbliver oftest på Neonatalafsnittet i hvert fald 24 timer – dog afhængigt af blodsukre.

  • • Der startes early feeding sv.t. 8-10 ml/kg senest ½ time post partum (oftest ventrikelsonde).

  • • Blodsukkerkontrol 1, 2, 4, 6, 12 og 24 timer post partum.

  • • Blodsukre konfereres med pædiater. Normalværdi 0-2 timer post partum blodsukre ≥1.5 mmol/l.

På Neonatalafsnittet placeres barnet sv.t. behandlingsbehovet, og der tilbydes en seng til forældrene ved siden af barnet. Forældrene har således mulighed for at opholde sig hos barnet hele tiden. Hvis begge forælder ønsker at overnatte på Neonatalafsnittet forsøges der at skaffe overnatning til den anden forælder f.eks. i konferencerum og undersøgelseslokaler. Moderen har en plads på B11, som varetager barselsplejen af mor.

 


Puerperiet – håndtering af mater
Post partum falder insulinbehovet drastisk. Vanlig insulindosis i graviditeten reduceres med 40 %. Når amningen er etableret, kan insulinbehovet falde yderligere til under prægestationelt niveau. Derfor skal der være særligt fokus på risikoen for hypoglykæmi i puerperiet. Generelt skal blodsukre ligge højere end under graviditeten – optimalt mellem 6-10 mmol/l. Patienterne konfererer ofte selv blodsukre og insulindosis med Endokrinologisk Afdeling over gravidmail, som de har gjort gennem graviditeten. Ved behov kan der arrangeres tilsyn ved svangreansvarlig endokrinolog.


Type 1 diabetikere

Der måles blodsukre 7 x det første døgn, herefter 4 x dagligt. Disse patienter har oftest kontinuerlig blodsukkermåling med Libre-system.

De fleste type 1 diabetikere, vil selv kunne regulere deres blodsukre med vanlig hurtigvirkende insulin.

Som udgangspunkt skal der ikke gives hurtigvirkende insulin til natten.

Såfremt der er behov for hjælp til justering, kan der gives hurtigvirkende insulin efter følgende skema:

  • • Blodsukker >12 mmol/l: 4 IE vanlig hurtigvirkende insulin.

  • • Blodsukker >14 mmol/l: 6 IE vanlig hurtigvirkende insulin.

Insulinpumpe-behandlede type 1 diabetikere justerer via bolus-funktion via pumpen.

Efter udskrivelsen fortsætter de kontrol i deres vanlige Diabtesambulatorium.

 

Type 2 diabetikere

Som udgangspunkt kan hurtigtvirkende insulin (Insuman Rapid) seponeres og langtidsvirkende (Insulatard) kan halveres i dosis. Metforminbehandling opstartes umiddelbart efter fødslen, såfremt patienten tidligere har været i behandling hermed, eller hvis der findes indikation herfor. Startdosis er typisk 500 mg x 2 daglig. Amning er tilladt under Metforminbehandling.

Der måles blodsukker x 4 dagligt indtil blodsukre er stabile. Der kan gives hurtigtvirkende insulin efter skema:

  • • Blodsukker >12 mmol/l: 4 IE Insuman Rapid.

  • • Blodsukker >14 mmol/l: 6 IE Insuman Rapid.

Tilbydes opfølgning i endokrinologisk regi med afslutning til egen læge efter udskrivelsen.

 

Insulinbehandlet GDM

Kan oftest ophøre med insulin umiddelbart efter fødslen, hvorfor den faste insulin kan seponeres.

Der måles blodsukker x 4 dagligt indtil blodsukre er stabile, og der gives hurtigt virkende insulin efter skema

  • • Blodsukker >12 mmol/l: 4 IE Insuman Rapid.

  • • Blodsukker >14 mmol/l: 6 IE Insuman Rapid.

Ved behov for insulin mere end 3 dage post partum, skal man overveje om patienten har udviklet type 2 diabetes.

Alle med gestationel diabetes tilbydes at første kontrol post partum, kan foregå i endokrinologisk regi, forudgået af OGTT og diabetes screeningsprøver, med efterfølgende afslutning til egen læge.

 

Generelt kan den antihypertensive behandling omstilles til Enalapril, hvis kvinden ønsker at amme. Ønsker kvinden ikke at amme, kan hun omstilles til vanlig antihypertensiv behandling.
 

 

Referencer

SST: Kliniske Retningslinjer for Diabetesbehandling ved Graviditet hos kvinder med kendt diabetes type 1 og 2 før graviditeten. 2009

http://www.endocrinology.dk/kliniske%20retningslinier%20-%20diabetes%20og%20graviditet.pdf

 

NBV Endocrinologi. Diabetes og graviditet, 2017.

http://www.endocrinology.dk/index.php/1-diabetes-mellitus/8-diabetes-og-graviditet

 

 

Bilag:

White klassifikation af gravide med diabetes

 

Klasse

Alder ved debut

Varighed

Blodkarforandringer

Komplikationer

Insulinbehandlet

Gestationel diabetes

 

 

 

 

 

A1

Alle

Alle

-

 

Nej

A2

Alle

Alle

-

 

Ja

Prægestationel

diabetes

 

 

 

 

 

B

20

10 år

-

 

Ja

C

10-19

10-19

-

 

Ja

D

10

20

+

Benign retinopati

Ja

F

Alle

Alle

+

Nefropati

Ja

R

Alle

Alle

+

Proliferativ retinopati

Ja

T

Alle

Alle

+

Nyretransplantation

Ja

H

Alle

Alle

+

Hjertesygdom

Ja