Observation efter mammakirurgi i det perioperative afsnit
Beskrivelse
Der udføres forskellige operationer
• Lumpektomi: Brystbevarende kirurgi med sentinel node diagnostik
• Mastektomi og aksilrømning: Hele brystet og lymfekirtler i armhulen fjernes
• Mastektomi og sentinel node: Hele brystet og sentinel node fjernes
• Sentinel node (skildvagtlymfeknude) er den lymfeknude i armhulen, der først af alle modtager lymfe fra kræftknuden i brystet. Man ved med stor sikkerhed, at der ikke er spredning til andre lymfeknuder, hvis kræftcellerne ikke har bredt sig til sentinel node. Dette undersøges ved at sprøjte en lille mængde radioaktiv væske, og blåt farvestof (patent blue) ind omkring kræftknuden i brystet. Sentinel node fjernes og undersøges. Afhængigt af denne foretages evt. aksilrømning.
• Primær rekonstruktion: Umiddelbart efter det mammakirurgiske indgreb foretages rekonstruktion af brystet og evt. korrigerende indgreb på modsatte side. Denne operation regnes dog som et plastik-kirurgisk indgreb.
• Mammakirurgiske indgreb er i udgangspunktet ambulante indgreb, dvs. patienterne udskrives til hjemmet i løbet af operationsdagen. Ved betydelig komorbiditet eller f.eks. postoperative smerter, er der mulighed for indlæggelse.
Indikation
Kræft i brystet med eller uden spredning til aksil.
Basisobservation/-pleje
Se basisobservation for opvågningspatienter.
Udvidet observation/pleje
Dræn
• Dræn anlægges, hvis lymfeknuder i aksillen bliver fjernet.
• Sikre at der er vakuum på dræn. Under tiden skal harmonika klemmes sammen, nogle gange inden der er vakuum.
• Observation af mængde og udseende på drænsekret.
Hæmatom
Ved hæmatomdannelse skal kirurgen altid kontaktes.
Lejring
Bør ikke lejres på siden, man kan i nødstilfælde lejre patienten på den raske side.
Patienten må aldrig have armen på den opererede side over skulderniveau, af hensyn til træk i cikatricen.
Det er en god ide at lejre patienten med en pude lige under skulderen langs siden, så armen på den opererede side er let eleveret, for at forebygge ødemer og smerter.
Patienten må gerne bevæge sig i sengen og må gerne komme op at sidde.
Ved mammakirurgi og særligt aksilrømning, skal i.v. adgange m.m. placeres på den raske side, for at undgå ødemdannelse og infektion.
Smertebehandling/anden medikamentel behandling
Patienterne får som udgangspunkt tablet Paracetamol 1g og tablet dDxamethason 4/8 mg som præmedicin. Under operationen gives lokalanæstesi med Adrenalin.
Ved forventning om postoperative smerter (mastektomi og/eller aksilrømning ) gives også tablet Gabapentin 300/600 mg som præmedicin.
Toradol er, efter aftale med kirurgerne, kontraindiceret pga. risiko for blødning. Der gives evt. supplerende inj. Fentanyl, efter konkret vurdering.
Smertebehandling i opvågningsafsnittet
Behandling efter rammeordination.
Da patienterne skal udskrives til hjemmet i løbet af nogle timer og ofte kun har smerter af kortere varighed, foretrækkes smertebehandling med inj. Fentanyl frem for Morfin
Udskrivelse fra Opvågningen
Som hovedregel kan disse patienter udskrives efter udskrivningskriterierne for opvågningsafsnittet. Se Patientbehandling i opvågningsafsnittet