Artrose i tommelfingerens rodled
Beskrivelse
Baggrund
En tredjedel af de post-menopausale kvinder har radiologiske forandringer forenelige med diagnosen artrose i tommelfingerens rodled (carpometakarpalleddet). Prævalensen tiltager med alderen. Tilstanden er imidlertid ofte asymptomatisk. Sygdommen ses hyppigst hos kvinder (2-6 gange så ofte).
Ætiologien er ikke klarlagt, men instabilitet i rodleddet synes at spille en væsentlig rolle.
Symptomer
Patienten præsenterer sig ofte med smerter fra basis af tommelfingeren eller radialsiden af hånden. Iblandt synes smerterne at komme fra grundleddet. Symptomerne debuterer ofte snigende med et forløb fra måneder til flere år inden første lægekontakt. Åbning af et skruelåg eller vridning af en klud er klassiske symptomudløsende aktiviteter. Hvilesmerter og svaghed tilkommer
efterhånden som sygdommen progredierer. Ud over smerter, kan patienten klage over muskelkramper i thenar-regionen. Senere i forløbet tilkommer undertiden en progredierende adduktionskontraktur.
Diagnostik
Diagnosen kan ofte stilles på basis af anamnesen og den kliniske undersøgelse. Patienterne har smerter ved basis af tommelfingeren, ofte med udstråling til thenarregionen og grundleddet (metacarpophalangealleddet). Ved den objektive undersøgelse er der palpationsømhed omkring rodleddet. Leddet er lettest tilgængeligt dorsalt for APL-senens tilhæftning. Ofte er leddet instabilt. I de senere stadier tilkommer krepitation ved provokationtest (grindtest).
Diagnosen verificeres ved en røntgenundersøgelse, som skal inkluderer en specialprojektion for at få fremstillet rodleddet tilfredsstillende (Bett´s projektion).
Differentialdiagnoser
Konservativ behandling
Tidlige stadier med intermitterende symptomer og minimal restriktion af de daglige aktiviteter:
• Skånehensyn – tilpasning af aktiviteter, undgå pincetgreb og vrid med hånden
• Brug af ortose ved behov
• Analgetika, non-steroid antiinflammatorisk medicin (NSAID)
Intermediære stadier med restriktion af de daglige aktiviteter:
Avanceret sygdom med betydelig restriktion af de daglige aktiviteter og kontinuerligt behov for smertestillende medicin:
Hvad angår aflastningen af tommelfingeren med en støtteskinne kan disse blandt andet købes hos bandagister og i en del sportsforretninger. Kommunerne yder kun tilskud ved et varigt behov for brug af ortoser.
Den positive effekt af glukokortikoidbehandling er mest overbevisende i de tidlige stadier, men som regel af få uger til måneders varighed. Såfremt diagnosen ikke er entydig, med beskedne radiologiske forandringer, kan injektionen have en diagnostik værdi. Steroidpræparatet kan med fordel blandes med lokalanalgetika til injektion (eksempelvis Carbocain/Lidokain) i forholdet 1:1.
Ved injektionen fyldes leddet. Der kræves som regel mindre end 1 ml.
Operativ behandling
Der findes en række operationstilbud såfremt den konservative behandling ikke er tilstrækkelig.
Interpositionsartroplastikken har været anvendt i mange år. Resultaterne er gode eller udmærkede hos 80-85 % af patienterne. Rehabiliteringsperioden kan imidlertid være langvarig og styrken i pincetgrebet bliver ikke normaliseret. Såfremt der indsættes en protese forbedres kraften i grebet og efterbehandlingsperioden reduceres betydeligt (sygemeldingstid på 5-6 uger).
Komplikationsfrekvensen efter protesekirurgi øges med tiden og langtidsprognosen er endnu ukendt. Artrodese af rodleddet regnes for værende en obsolet behandling, med få undtagelser.
Postoperativ behandling
Tommelfingeren er immobiliseret til IP-ledsniveau i 2-3 uger efter en APL-plastik. Herefter initieres genoptræningen i ergoterapien. Der tilvirkes en ortose, der tillader intermittent mobilisering i yderligere 2-3 uger. I det videre forløb kan patienten bruge aflastende ortose ved behov.
Ergoterapeutisk efterbehandling ses i nedenstående PRI-instrukser:
Ergoterapi til patienter med artrose i tommelfingerens rodled opereret med alloplastik
Ergoterapi til patienter med artrose i tommelfingerens rodled opereret med interpositionsartroplastik
Komplikationer
Infektionsrisikoen er beskeden. Forbigående paræstesier er vanligt forekommende. Efter en APL-plastik kan tenosynovitis svarende til FCR-senen ses iblandt. Omkring 15 % af proteserne har haft aseptisk løsning i løbet af de 3 første postoperative år.
Definition af begreber
Rhizartrose anvendes iblandt i litteraturen til beskrivelse af slidgigt i tommelfingerens rodled.
STT-leddet: scaphotrapeziotrapeziodal-leddet.
Formål
Angiver retningslinjer for diagnostik og behandling af patienter med slidgigt i tommelfingerens rodled (artrosis articulatio carpometacarpalis, digitus I).
Referencer
Barron AO, Glickel SZ, Eaton RG. Basal Joint Arthritis of the Thumb. J Am Acad Orthop Surg 2000;8:314-323.
Ulrich-Vinther M, Puggaard H, Lange B. Prospective 1-Year Follow-Up Study Comparing Joint
Prosthesis With Tendon Interposition Arthroplasty in Treatment of Trapeziometacarpal Osteoarthritis. J Hand Surg 2008;33A:1369 – 1377.
Sigfusson R, Lundborg G. Abductor pollicis longus tendon arthroplasty for treatment of arthrosis in the first carpometacarpal joint. Scand J Plast Reconstr Hand Surg 1991;25: 73-77.
Haara MM, Heliövaara M et al. Osteoarthritis in the Carpometacarpal Joint of the Thumb. Prevalence and Associations with Disability and Mortality. J Bone Joint Surg Am. 2004;86:1452-1457.
Neumann DA. The Carpometacarpal Joint of the Thumb: Stability, Deformity, and Therapeutic
Intervention. J Orthop Sports Phys Ther 2003;33:386–399.
