Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ernæringsscreening, ernæringsterapi, monitorering og opfølgning til indlagte patienter

 

Formål

Indlagte patienter bliver vurderet for ernæringsrisiko, og at der udarbejdes en ernæringsplan for patienter ernæringsrisiko, som følges og revurderes under indlæggelsen.

 

Instruksen følger den Regionale kliniske retningslinje for Ernæringsrisiko og ernæringsterapi

 

Ansvarsfordelingen for de enkelte opgaver er klar og tydelig.

 

Hvem skal ernæringsscreenes

Alle indlagte patienter over 16 år ernæringsscreenes i Clinical Suite inden for de første 24 timer efter indlæggelsen.

 

Undtaget fra ernæringsscreening

  • • Patienter, hvor døden skønnes nært forestående eller hvor behandling skønnes udsigtsløs.

  • • Gravide samt patienter, som indlægges til fedmeoperation.

  • • Patienter, som forventes indlagt i under 2 døgn. Hvert afsnit kan udarbejde en vejledende instruks om aktuelle patienttyper/diagnoser, der vurderes aldrig at være i ernæringsrisiko.

Der markeres ”fravalgt” i ernæringsscreeningen. Begrundelse for fravalgt screening skal noteres. Her anføres ”jf. lokal instruks” under anden begrundelse.

 

Ansvarlige

Signatur forklaring til den efterfølgende beskrivelse:

L = lægegruppen

P = plejegruppen

N = nattevagten

 

God ernæringspraksis

God ernæringspraksis består af følgende elementer:

  1. 1. Ernæringsscreening

  2. 2. Behandling/ernæringsplan

  3. 3. Monitorering

  4. 4. Opfølgning/Udskrivelse

 

  1. 1. Ernæringsscreening

Patientens vægt og højde måles indenfor de første 24 timer. Ved manglende mulighed for vejning kan vægten i særlige tilfælde skønnes, indtil vejning kan foretages. Desuden indsamles oplysninger om nyligt vægttab, kostindtag den seneste uge samt sværhedsgrad af sygdom (P).

 

Clinical Suite udregner risikopatientens energi og proteinbehov og anfører om patienten er i ernæringsrisiko. BMI udregnes automatisk.

 

Ved svære ødemer, acites og ved patienter med amputationer anvendes også den målte vægt, men der indskrives en forklarende note til vægten.

Screenes patienten til ernæringsrisiko oprettes et ernæringsproblem i Clinical Suite vha standardplan for ernæring. Vejledning til oprettelse af problem er vedhæftet som bilag (P).

2. Behandling/ernæringsplan

Målet med ernæringsplanen er, at patienten i ernæringsrisiko senest 4. indlæggelsesdag får minimum 75 % af behovet for energi-protein dækket.

 

Ikke ernæringsrisiko: Tilbydes normalkost.

 

Ernæringsrisikopatienten: Tilbydes kost til småt spisende, som består af 5-8 protein- og energitætte måltider dagligt, inklusiv mellemmåltider og ernæringsdrikke. Sent aftenmåltid, eventuelt som ernæringsdrik, skal prioriteres, da det afkorter fasteperioden over natten og giver mulighed for at øge energi- og protein indtaget over døgnet.

 

Link til hospitalets sortiment af ernæringsdrikke (PersonaleNet) (P)

 

Specielle diæter samt ønskekost kan bestilles i centralkøkkenet (P) link til ønskekost (PersonaleNet).

Kosten sammensættes ud fra patientens smagspræferencer og med hensyntagen til patientens spise-, tygge- og fordøjelses- status. Patientens eventuelle behov for hjælp til at spise vurderes og tilbydes (P)

 

Alle patienter, som får kost til småtspisende tilbydes en multivitamin tablet dagligt, da denne kostform ikke indeholder tilstrækkelig grønt til at dække behovet. (P/L)

 

Det anbefales en særlig opmærksomhed på, at patientens drikkevarer er energi- og proteinrige samt at der tilbydes et sent aftensmåltid (P)

 

Sondeernæring: Anvendes hvis patienten ikke kan indtage 75 % af energi- og proteinbehovet pr os og relevante barrierer er forsøgt elimineret (kvalme mv.) Sondeernæring foretrækkes frem for parenteral ernæring, da det medfører færre komplikationer og giver en mere naturlig næringsstofomsætning i kroppen.(P/L)

 

Relevante dokumenter:

Klinisk instruks for sondeernæring

Link til udvalg af sondeernæringsprodukter (PersonaleNet)

 

Parenteral ernæring: Anvendes hos patienter, hvor oral/ enteral ernæring ikke kan gennemføres eller som supplement, hvis indtaget af oral/enteral ernæring ikke er tilstrækkeligt.(P/L)

 

Relevan dokument:

Klinisk retningslinje for Parenteral ernæring

Refeedingsyndrom: Kan forekomme ved opstart af ernæringsterapi ved følgende patientgrupper. Gælder både sondeernæring og parenteral ernæring.

Patienter, som har indtaget under 10 % af sine behov den seneste uge

Kronisk underernærede

Alkoholikere

Patienter med lav fosfat, kalium eller magnesium

 

Relevant dokument:

Instruks for refeeding screening samt opstartsvejledning til ovenstående patientgrupper. (P/L)

 

Ernæringsplanen dokumenteres under ”kostform” i Clinical Suite (P/L) og mundtlig information gives til patienten om ernæringsrisiko samt den ordinerede ernæringsplan (P/L)

 

3. Monitorering

Ikke ernæringsrisiko: Kostindtag monitoreres ikke. Patienten vejes og screenes for ernæringsrisiko 1 gang ugentlig under hele indlæggelsen – og behandlingsforløbet. Ved forandringer i patientens tilstand, eksempelvis gennemgår en større operation, som påvirker patientens kostindtag væsentligt, skal screening foretages.

 

Patienten i ernæringsrisiko: Kostregistrering udføres til monitorering af indtaget. Der skal foretages intervention ved et kostindtag under 75 %. For hver intervention kostregistreres patienten igen mhp vurdering af effekt. Patienten medinddrages i kostregistrering og informeres om resultaterne. Kostregistreringen beregnes med det elektroniske kostberegningssystem og indtaget af energi og protein dokumenteres under ”Observation/ ernæring og væskebalance” i Clinical Suite (P)

Vægt: Patienten i ernæringsrisiko anbefales vejning 2 gange ugentlig (P)

Justering: Alle patienter, som indtager mindre end 75 % af energi og proteinbehovet vil tabe sig i vægt. I samråd med læge skal ernæringsplanen justeres og patienterne skal have supplerende ernæringsterapi i form sondeernæring, ernæringsdrikke eller parenteral ernæring. Risikofaktorer som kan forårsage reduktion i kostindtaget skal medinddrages i overvejelser om behandling, herunder kvalme, smerter, mobilisering, tandstatus, svamp i munden mv.(L/P)

 

Plejepersonalet informerer lægen til stuegang om de patienter, som indtager utilstrækkeligt pr os og hvor ernæringsplan skal justeres. (P/L)

 

Ophør med ernæringsterapi: Ernæringsterapi kan ophøre, når alle nedenstående mål opfyldes

Patienten kan indtage minimum 75 % af energi og proteinbehovet pr os

Patienten har et tilfredsstillende kostindtag uden særlig hjælp fra plejepersonalet.

Når re-screening af patienten viser ikke ernæringsrisiko

 

Re-screening: Der gennemføres ny ernæringsscreening efter 7 dage.(P)

 

4.Opfølgning /Udskrivelse

Ved udskrivelse skal patienten foretaget en ny ernæringsscreening Clinical Suite. (P) Findes patienten fortsat i ernæringsrisiko, tages stilling til ernæringsterapi og opfølgning efter udskrivelsen (P/L)

 

Lægens ansvarsområder ved udskrivelse:

Der ordineres ernæringsplan ved udskrivende læge i epikrisen. Ernæringsplan ved udskrivelsen bør indeholder følgende (udarbejdes eventuelt i samarbejde med diætist):

 

  1. 5. Ernæringsstatus. Angiv højde, vægt, BMI, resultat fra ernæringsscreening under indlæggelsen

  2. 6. Årsag til ernæringsrisiko. Vægttab, tygge/synkebesvær, nedsat/forkert kostindtag samt øvrige risikofaktorer.

  3. 7. Ernæringsplan. Opsætte ernæringsmål for patienten, inklusiv energi og proteinbehov.

  4. 8. Anbefalet kostform. Kost til småtspisende, tilskudsdrikke, sondeernæring, Total parenteral ernæring eller normal kost.

  5. 9. Ordination af ernæringspræperater/grøn ernæringsblanket. Udarbejde evt. grøn ernæringsblanket, det noteres hvilket apoteket recepten er tilsendt til og/eller hvilket ernæringsfirma.

  6. 10. Anbefalet ernæringsindsats. Vurderet behov for opfølgning (1, 2 eller 3 uger efter udskrivelse) ved diætist (kommune)

 

Plejepersonalets ansvarsområder ved udskrivelse:

  1. 11. Vurdere om patienten har brug for hjælp til at spise eller tilføre ernæring. Der gives besked herom til kommunen i plejeforløbsplanen senest kl. 12 dagen før udskrivelsen.

  2. 12. Kendes dette tidligere, kan beskeden med fordel afgives i en tidligere meddelelse. Ved udskrivelsen gives konkret besked til hjemmesygeplejerske via E-brev.

  3. 13. Udfylde elektronisk ernæringsplan/ernæringsdata til kommunen i E-Brev. Vejledning vedhæftet som bilag.

  4. 14. E-Brevet indeholdende ernæringsplanen sendes til kommunens omsorgssystem, hvorefter kommunen videresender oplysningerne til de forskellige afdelinger. Kommunen skal ikke svare/bekræfte modtagelse af ernæringsplan.

  5. 15. Ved behov for sondeernæring/ernæringsdrikke gives oplysning om hvilket ernæringsfirma, der eventuelt varetager produkthåndteringen og hvad der er bestilt til patienten

  6. 16. Patienten oplyses om ernæringsrisikoen, medinddrages i valg af ernæringsterapiform og informeres om den planlagte monitorering og opfølgning(P/L).

 

Relevante PRI dokumenter ved udskrivelse:

Udskrivelse med sondeernæring

Udskrivelse med parenteral ernæring

 

Hjælpefunktioner til ernæringsterapi

Se Assistanceskema til ernæringsteams

 

Referencer

  • • AMARAL, T.F., MATOS, L.C., TEIXEIRA, M.A., TAVARES, M.M., ALVARES, L. and ANTUNES, A., 2010. Undernutrition and associated factors among hospitalized patients. Clinical nutrition (Edinburgh, Scotland), 29(5), pp. 580-585.

  • • BECK, A.M., HOLST, M. and RASMUSSEN, H.H., 2013. Oral nutritional support of older (65 years+) medical and surgical patients after discharge from hospital: systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Clinical rehabilitation, 27(1), pp. 19-27.

  • • HOLST, M., YIFTER-LINDGREN, E., SUROWIAK, M., NIELSEN, K., MOWE, M., CARLLSON, M., JACOBSEN, B.A., CEDERHOLM, T., FENGER-GROEN, M. and RASMUSSSEN, H.H., 2012. Nutritional Screening and risk factors in elderly hospitalized patients: association to clinical outcome? Scandinavian journal of caring sciences.

  • • HOLST, M., MORTENSEN M.N., JACOBSEN B.A. and RASMUSSEN, H.H., 2010. Efficacy of serving bed side in-between meals - an intervention study in three medical departments. e-SPEN, The European e-Journal of Clinical Nutrition and Metabolism, 2010(5)(5), pp. e30-e36.

  • • HOLST, M., RASMUSSEN, H.H., UNOSSON M. and THE SCANDINAVIAN NUTRITION GROUP, 2009. Well-established nutritional structure in Scandinavian hospitals is accompanied by increased quality of nutritional care. e-SPEN, The European e-Journal of Clinical Nutrition and Metabolism, Vol. 4(Issue 1), pp. e22--e29.

  • • KONDRUP, J., RASMUSSEN, H.H., HAMBERG, O., STANGA, Z. and AD HOC ESPEN WORKING GROUP, 2003. Nutritional risk screening (NRS 2002): a new method based on an analysis of controlled clinical trials. Clinical nutrition (Edinburgh, Scotland), 22(3), pp. 321-336.

  • • SUNDHEDSSTYRELSEN, D., Udgave: version: 1.1; Versionsdato: 2008-03-05. Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister. Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. Danmark: Anbefaling.