Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Udredningsprogram for patienter, der skal vurderes til stentklap

 

Patienterne skal have foretaget følgende undersøgelser inden stillingtagen til evt. stentklap:

 

  • • Røntgen af thorax

 

  • • Lungefunktionsundersøgelse

 

  • • Ekkokardiografi (TTE, TEE). TEE-undersøgelsen udføres især til udmåling af diameteren på aorta annulus (måles i systole) samt til visualisering af bevægeligheden af en evt. muskelsvulst proksimalt på septum og muskelsvulstens afstand fra underkanten af aorta annulus. Derudover om der er tale om bi- eller tricuspid aortaklap.

 

  • • Koronararteriografi.

  • • Aortografi af aorta ascendens i LAO10 / CRAN10 projektion, dvs. lige forfra. Der skal anvendes specielt hjemskaffet Pigtailkateter med 10 stk. metalmarkere med en indbyrdes afstand på 10 mm. Ved aortografien anvendes 30 ml kontrast (20/sek.). Hele aorta ascendens skal være synlig. Det er primært aorta ascendens der er tale om, således ikke evt. grad af aortainsufficiens eller venstre ventrikelfunktion, hvorfor aortaklappen ofte skal placeres nedadtil i billedet.

 

  • • A-grafi af iliaca- og femoralkar. Pigtailkateteret placeres proksimalt i den ipsilaterale arteria iliaca, således at kontrastinjektionshullerne er placeret inde i arteria iliaca. Der anvendes 20 ml kontrast (10 ml/sek.). Følg kontrastflowet ved panorering fra proksimale arteria iliaca ned til caput femoris. Dernæst avanceres Pigtailkateteret, så alle kontrastinjektionshullerne er over aortabifurkaturen. Der anvendes igen 20 ml kontrast (10 ml/sek.), og der panoreres nu ned over den kontralaterale arteria iliaca til det kontralaterale caput femoris. Det er meget vigtigt, at højden på røntgenrøret ikke ændres mellem de to optagelser af iliaca-/femoralkarrene, idet metalmarkerne bruges som linial til udmåling af lumendiameteren på såvel højre som venstre side. Der må derfor ikke foreligge ændring i forstørrelsesgraden imellem de to optagelser.

 

Når disse undersøgelser er gennemført, vurderes patienten på hjerteklapkonference (Skejby). Hvis patienten ikke tilbydes konventionel hjerteklapkirurgi fortsættes med CT-angiografi:

 

  • • Der anvendes 64 multislice CT-skanner eller endnu større skanner.

  • • 3-5 mm slice-tykkelse.

  • • CT-skanning fra aortaklappen og hele aortas forløb ned til lige under caput femoris. CT-skanningen udføres både uden og med kontrast.

  • • Gerne dynamisk CT-angiografi, som tillader 3D-visualisering.

  • • Hos patienter med betydeligt nedsat nyrefunktion kan undersøgelse med kontrast undlades.

 

Formålet med CT-angiografien er at vurdere lumina (kontrast) og især graden af forkalkning. Hvis der kun er halvmåneformet forkalkning, kan man dilatere karrene med introducer på hhv. 8 og 9 mm. Hvis der derimod er circumferentiel forkalkning over længere segmenter, og lumen er relativt lille vælges typisk apikal implantation.

 

Brænd CD til hjertekonference.