Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Akut Mastoiditis

 

Formål

At beskrive patogenesen og behandlingen af akut mastoiditis.

 

Definition

Ved akut mastoiditis forstås en purulent infektion, der har bredt sig fra mellemøret til processus mastoideus’ ossøse cellesystem. Sygdommen er således en komplikation til akut otitis media.

 

Symptomer

Efter en akut otitis media opstår rødme og hævelse retroaurikulært samt almensymptomer i form af febrilia og nedsat almentilstand. Ved udtalt ødem ses ofte et strittende øre.

 

Objektivt

Der ses tegn på akut otit samt rødme og hævelse retroaurikulært. Ofte ses et strittende øre og fluktuation retroaurikulært, som udtryk for subperiostal absces.

Behandling

Konservativ behandling

Hvis der ikke er tegn til subperiostal absces og almentilstanden ellers tillader det, forsøges konservativ behandling med paracentese og parenteral antibiotika i 1 – 2 døgn.

Der vælges Benzylpenicillin i dosering 400.000 IE/kg legemsvægt/døgn fordelt på 4 doser.

 

Operation

Dersom der ikke er klinisk fremgang efter 1–2 døgn, eller hvis der foreligger tegn til subperiostal absces, foretages mastoidektomi med udrømmelse af de inficerede mastoidalceller og god åbning fra antrum til atticus. Der ilægges dræn og foretages eventuel trommehindetubulation.

Hvis der findes indikation for operation, og der ikke kan fremskaffes en ørekirurg, så kan man foretage incision af abscessen og eventuelt skrabe corticalis af med en skarpske og lægge dræn.

Drænet retroaurikulært kan fjernes, når der ikke længere er sekretion, som regel efter 2–3 døgn. Herefter kan patienten udskrives, hvis der ikke er feber og almentilstanden er god.

 

CT

Hvis patienten er meget almenpåvirket og toksisk præget, eller hvis der er neurologiske symptomer, ordineres akut CT scanning.