Standardordination for antibiotikabolus ved urodynamisk undersøgelse
Formål
At nedsætte risikoen for at patienten udvikler UVI efter urodynamisk undersøgelse.
At patienten er velinformeret og tryg ved behandlingen.
At patienten oplever et veltilrettelagt forløb.
Beskrivelse
Findes der ved urinstix positiv nitrit, skal undersøgelsen aflyses den pågældende dag (se undtagelserne herfor), urinen sendes til D+R.
Såfremt patienten (pt.) ikke har subjektive cystitsymptomer (dysuri, pollakisuri, imperiøsitet og evt. påvirket almentilstand), afventes resistenssvar. Der bookes telefonkonsultation ved læge til svar på dette.
Undtagelser
Såfremt pt. har KAD enten uretralt eller suprapubisk forventes tilstedeværelse af bakterier i urinen efter ca. 1 uge. Pt. vil derfor oftest have positiv nitrit ved u-stix.
Er målet med den urodynamiske undersøgelse at verificere detrusorfunktion, kan undersøgelsen gennemføres under antibiotikadække. Der skal fortsat sendes u-D+R.
Såfremt pt. ikke har CAVE over for penicillin, gives som standard.
Tbl. Selexid 800 mg p.o. ved undersøgelsens indledning
Pt. informeret om, at der er sendt urinprøve til undersøgelse, og såfremt der findes bakterier, der i art og antal kræver antibiotisk behandling, vil han få tilsendt recept i løbet af en uges tid. Gives varsel om, at ved almen utilpashed og febrilia i dagene efter undersøgelsen, skal egen læge eller vagtlæge kontaktes.
Det dikteres i journal samt i Clinical Suite, at der er givet antibiotika i henhold til standardordination.