Mastit/mammaabsces

Indholdsfortegnelse

Formål

Definition af begreber og beskrivelse

Diagnose

Differencialdiagnoser

Behandling

ICD-10 koder

Referencer

Formål

Instruks vedrørende undersøgelse og behandling af inflammatoriske tilstande i mammae i puerperiet

Definition af begreber og beskrivelse

Galaktostase (mælkestase) opstår ved rigelig mælkeproduktion og ufuldstændig tømning med ophobning af mælk i mælkekirtlerne. Giver brystspænding og der kan være segmentær rødme og febrilia. Denne tilstand kan føre til inflammation. Optræder typisk 3-5 dage efter fødslen.

Galaktoforitis/non-infektiøs mastit (inflammation på baggrund af mælkestase) giver feber, rødme ofte i kvadranter, varme, hævelse, smerter og påvirkede infektionstal, fuldstændig som en bakteriel infektion.  Den almene påvirkning er en influenzalignende tilstand. Optræder typisk 1-3 uger efter fødslen.

Mastit (bakteriel infektion) giver helt de samme symptomer som non-infektiøs mastit og opstår, når der er samtidig forekomst af mælkestase og bakterier, oftest på grund af sår på papillen og areola, som så får adgang til brystvævet via mælkegange og/eller lymfesystemet. Det sker sjældent via hæmatogen spredning. Optræder typisk 1-3 uger efter fødslen.

De bakterier, der oftest forårsager infektionen, er stafylokokker (hyppigst S. aureus) samt hæmolytiske streptokokker gruppe A og B, desuden E. coli og i sjældne tilfælde anaerobe bakterier.

Det anslås, at 2-3 % af ammende kvinder får en reel antibiotisk behandlingskrævende mastit, og herudover ca. 15% der får en ikke behandlingskrævende tilstand i brystet.

Mammaabsces kan opstå ved insufficient behandlet mastit. Symptomer og fund ligner de ovenfor beskrevne suppleret med typisk lokaliseret evt. fluktuerende og øm ansamling i brystet. Kan give hævede lymfeglandler i aksillen.Ved retromammære abscesser kan de objektive symptomer være sparsomme. Hyppigst årsag til infektion er S. aureus. Optræder typisk 6-8 dage efter infektiøs mastit.

Diagnose

Primært klinisk og anamnestisk.

Modermælkprøve sendes til dyrkning og resistensbestemmelse (WR glas, opbevares på køl indtil forsendelse),. Infektionstal. Bloddyrkning ved temp > 38,5. A-punktur ved mistanke om sepsis. UL af mamma på indikation.

Hvis tvivl om fokus overvejes andre årsager til puerperal feber (urinveje, uterus, sectiocikatrice, bristning).

Behandling

Galtaktostase, non-infektiøs- og infektiøs mastit

Der opstartes konservativ behandling: Amning hver 2.-3. time. Supplerende udmalkning, hvis barnet ikke tømmer brystet. Rigelig væske (p.o. eller i.v. NaCl). Varme omslag, varme bade, let massage af brystet mod papillen. Oxytocin næsespray kan øge nedløbsrefleksen. Evt. Paracetamol og Ibumetin forud for amning. Indlæggelse ved behov for hjælp til opstart af konservativ behandling.

Ved manglende effekt efter 12-24 timer er bakteriel infektion sandsynlig og der opstartes antibiotisk behandling med tabl. Dicloxacillin 1 g x 4 (eller antibiotika efter resistensbestemmelse) og fortsættes med samtidig konservativ behandling.

Ved almen påvirkning behandles systemisk med iv. Dicloxacillin 1 g x 4 under indlæggelse. Der kan skiftes til per oral behandling efter 1 døgns feberfrihed.

Ved penicillinallergi kan anvendes tabl. Clindamycin 300 - 450 mg x 3 eller hvis behov for parenteral behandling: iv. Clindamycin 600 mg x 3.

Behandlingsvarighed: Optimal behandlingslængde er ikke sikker. 5 -7 dages antibiotikaterapi kan være tilstrækkelig ved fint klinisk og paraklinisk respons. Ved behov for parenteral behandling samlet behandlingsvarighed (parenteral og oral) i 10-14 dage.

Mammaabsces

Ved mistanke om mammaabsces som følge af objektive fund eller manglende effekt af antibiotisk behandling efter 1-2 døgn bestilles akut UL og evt. punktur og drænanlæggelse. Ved anlagt dræn skylles 4-6 gange i døgnet. UL før dræn fjernes. Antibiotisk behandling fortsættes. Amning fortsættes. Ved manglende respons på behandlingen eller komplikationer vurdering ved mammaklinikken.

Differentialdiagnoser

Candidiasis/svamp
Klinisk diagnose. Oftest Candida albicans. Smerter kan være eneste symptom. Beskrives som stikkende, brændende eller sviende fornemmelse i brystet ofte mellem amninger og/eller i slutningen af måltidet. Der kan være skinnende rødme og kløe af papilla/areola. Fissurer ved ubredt infektion. Opstår ofte under eller efter antibiotikabehandling. Obs trøske hos barnet. Både mor og barn skal behandles samtidig. Behandles med Nystatin eller Brentan creme på brystvorterne efter amning og Nystatin mikstur 1 ml x 4 dage i mundhulen på barnet i mindst 14 dage.

Malign tilstand (mastitis carcinomatosa) skal overvejes ved manglende effekt af behandling. Ved mistanke kontaktes mammaklinikken.

ICD10-koder

DO972 mælkestase/ammeproblemer

DO911 mammaabsces

DO912 mastit

Referencer

Amning – en håndbog for sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen, 2018.

Puerperale infektioner - Endometritis, mastitis mm. DSOG Obstetrisk Guideline 2007.

Lægehåndbogen.dk, Mastit, opdateret oktober 2018

Akutte gynækologiske og obstetriske tilstande, Eggers et al. 2018.

Promedicin.dk

https://www.uptodate.com/contents/lactational-mastitis?search=mastitis&sectionRank=1&usage_type=default&anchor=H10&source=machineLearning&selectedTitle=1~70&