Samarbejdsaftale – Radiologisk afdeling og A-anæstesien
Formål
Aftalen har til formål at styrke samarbejdet
Beskrivelse
- Alle har deres entre til Hybridstuen via ”vaskerummet”, hvor røntgenforklæderne er til rådighed.
- Det skal efterleves, at der ikke er adgang til diagnostikrummet såfremt en undersøgelse er i gang. Skal der konfereres mellem anæstesien og røntgenpersonalet kan røntgen kontaktes på 65258.
Tjek af narkoseapparatet, gøres når der ikke er patienter i diagnostikrummet.
Anæstesi sygeplejersken tilstræber at iklæde sig røntgenforklæde under vejledning fra røntgenpersonalet, straks efter patienten er lejret. Dette er af hensyn til røntgenlægens markering af indstiksstedet, hvilket foretages under gennemlysning. Anæstesisygeplejerske er selv ansvarlig for påsætning af blyafdækning ved hovedenden, såfremt sygeplejerske ønsker at gøre brug heraf. De er bekendt med, at vi stiller det vi har til rådighed, men såfremt det ikke er tilfredsstillende, må de selv anskaffe sig passende forklæder.
- Røntgenpersonalet kører røntgenapparaturet i stilling inden anæstesisygeplejerske ankommer, så de får en nemmere adgang til patienten.
- Vi identificerer patienten sammen, når patienten er ankommet på røntgen stuen og inden patienten informeres (af røntgenpersonale) og lejres på røntgen lejet.
- Anæstesisygeplejersken informeres om, hvilken behandling der skal udføres ved PTC. Om det er med henblik på drænanlæggelse, drænskift eller stentanlæggelse.
- Undervejs briefes anæstesisygeplejersken i tilfælde af, at kommende tiltag kan give patienten smerter. Ved emboliseringer briefes anæstesien når/hvis vi observerer aktiv blødning.
- Der skal så vidt muligt være udført narkosetilsyn på patienten inden patienten ankommer til røntgenafdelingen. Vores sekretærer oplyser respektive afdeling herom ved meddelelse om undersøgelsestidspunkt.
Referencer
Møde - Refleksion over samarbejdet mellem Røntgen og Anæstesi, Præp rummet på OP, A Anæstesi 28. september 2010