Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ambulant fysioterapi til patienter med crusfraktur osteosynteret med marvsøm

 

Formål1

Beskrivelse1

Patientgruppe1

Overordnet fremgangsmåde2

Før patientkontakt2

Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere2

Specielle forholdsregler2

Fysioterapeutisk undersøgelse3

Formål3

Indhold3

Konklusion4

Fysioterapeutisk behandling4

Formål4

Indhold4

Relevant tværfagligt samarbejde6

Vedrørende efterbehandling6

Referencer6

 

Formål

Formålet med instruksen er at beskrive den ambulante fysioterapeutiske behandling til patienter osteosynteret med marvsøm efter crusfraktur med henblik på at

  • • sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet

  • • sikre kvaliteten af de fysioterapeutiske ydelser

  • • sikre, at alle fysioterapeuter på Aalborg Universitetshospital med særligt fokus på fysioterapeuter i UE-team har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for den fysioterapeutiske behandling af patienter med crusfraktur osteosynteret med marvsøm i det ambulante forløb

 

Beskrivelse

Patientgruppe

Instruksen retter sig mod patienter med crusfraktur osteosynteret med marvsøm behandlet på Ortopædkirurgiske Afdelinger på Aalborg Universitetshospital. Instruksen omhandler den ambulante fysioterapeutiske behandling til ovennævnte patientgruppe.

Patientgruppen er kendetegnet ved at have hævet og eventuelt smertende underben svarende til bløddelene omkring frakturstedet, hævelse i og omkring knæ- og fodled, smerter i knæet svarende til adgangen for marvsømmet samt nedsat aktiv og passiv bevægelighed i knæ- og eventuelt fodled. Patienterne har ofte generel nedsat muskelstyrke i det opererede ben samt af glutealmuskulaturen på afficerede side. Specielt har patienterne svært ved at kontrahere musculus vastus medialis obliquus (VMO) sufficient. Desuden har mange patienter nedsat balance på det opererede ben.

 

Overordnet fremgangsmåde

Patienterne henvises efter lægeordination via genoptræningsplan (GOP) til almen eller specialiseret genoptræning. Patienter til ambulant specialiseret genoptræning kan enten henvises direkte efter udskrivelse på afdelingen eller efter kontrol i Ortopædkirurgisk Ambulatorium på Aalborg Universitetshospital.

Hovedparten af patienterne udskrives med en almen genoptræningsplan, men enkelte patienter henvises til specialiseret genoptræning ofte med baggrund i bevægeindskrænkning over knæ- og/eller i fodled.

Patientgruppen er heterogen vekslende fra unge, veltrænede og selvhjulpne til ældre, svækkede med komplekse helbredsproblemer og omsorgsbehov.

Den fysioterapeutiske behandling påbegyndes indenfor 8 dage efter modtagelse af henvisningen og patienterne modtager som udgangspunkt behandling 1-2 gange ugentligt. Ved meget nedsat ledbevægelighed i knæ- og/eller fodled kan patienterne tilbydes fysioterapi op til 3 gange ugentligt.

Patienterne modtager behandling i form af manuel behandling, øvelsesterapi, instruktion i selvtræning og gangtræning med belastning efter lægens anvisning ved hjælp af ganghjælpemiddel.

Efter endt specialiseret fysioterapeutisk behandling kan fysioterapeuten, ved behov, udarbejde en almen genoptræningsplan til kommunen med henblik på fortsat genoptræning.

 

Før patientkontakt

Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Fysioterapeuten indhenter oplysninger om

  • • operationsbeskrivelse

  • • røntgenbeskrivelse

  • • postoperativ plan, herunder specielle forholdsregler

  • • patientens almene tilstand før og efter operationen

  • • relevante bidiagnoser

  • • aktuelle og tidligere funktionsevne

 

Specielle forholdsregler

Som udgangspunkt må patienterne støtte med fuld vægtbelastning på det opererede ben. Fysioterapeuten skal dog under alle omstændigheder orientere sig om operatørens anvisning for belastningsgrad på det opererede ben og ved komplicerede forhold holde sig informeret ved patientens aftalte kontrolbesøg i Ortopædkirurgisk Ambulatorium.

I forbindelse med muskeltræning må der ikke anvendes ekstern belastning distalt for frakturen de første 2 måneder efter operationen eller før konsolidering.

 

Fysioterapeutisk undersøgelse

Formål

Formålet med den fysioterapeutiske undersøgelse er at vurdere patientens helbredstilstand specielt med henblik på funktionsevne og med særligt fokus på bevægelighed i knæ- og fodled samt muskelfunktion, hævelse, smerte og balance i det opererede ben samt patientens gangfunktion.

Desuden er det formålet at vurdere patientens ressourcer og potentialer for at selvtræne efter instruktion og vejledning.

 

Indhold

Der tages udgangspunkt i ”Den Fysioterapeutiske Undersøgelse” (1) med særligt fokus på følgende

I anamnesen klarlægger fysioterapeuten

  • • indikation for operation

  • • tidligere og aktuelle funktionsevne

  • • smerter (VAS-score 0-10 anvendes)

  • • hjemlige forhold, herunder trapper og adgangsforhold

  • • sociale forhold, herunder arbejde og fritidsaktiviteter

  • • patientens forventninger til og mål med fysioterapi

 

Inspektion af det opererede ben

  • • hævelse og hæmatomer

  • • hudens farve

  • • cicatrice og eventuelle sår

  • • muskelfylde (omfangsmål 10 over patella samt midt på crus anvendes)

 

Palpation af det opererede ben

  • • hudens temperatur

  • • vævsstrukturer herunder hud, muskler og sener

  • • cicatricens forskydelighed

 

Stillings- og funktionsundersøgelse

  • • patientens evne til at vægtbære på opererede ben samt at forflytte sig

  • • statisk og dynamisk balance

  • • ganganalyse og vurdering af ganghjælpemiddel

 

Undersøgelse af ledbevægelighed

  • • aktiv og passiv ledbevægelighed i knæ- og fodled på opererede ben

  • • vurdering af ledbevægelighedens kvalitet og endfeel

 

Muskelfunktionsundersøgelse

  • • aktive bevægelser over hofte, knæ- og fodled med fokus på bevægekvalitet og muskelkraft

  • • selvspænding og grov muskeltest af knæekstensorer inklusive VMO samt knæfleksorer. Endvidere tester fysioterapeuten muskelkraften i fodens plantarfleksorer samt hoftens ekstensorer og abduktorer.

 

I forbindelse med undersøgelse vurderer fysioterapeuten patientens ressourcer og samarbejdsevner.

 

Konklusion

Der konkluderes på undersøgelserne og med baggrund heri tilrettelægges individuel fysioterapeutisk behandling i samarbejde med patienten.

 

Fysioterapeutisk behandling

Formål

Det overordnede formål med den fysioterapeutiske behandling er, at patienten genvinder tidligere funktionsevne herunder

  • • patienten hurtigst muligt opnår normal bevægelighed i knæ- og fodled i det opererede ben

  • • patienten opnår normal gangfunktion med eller uden ganghjælpemiddel

  • • patienten opnår normal muskelfunktion i det opererede ben samt over hoften

  • • patienten opnår normal stabilitet og balance på opererede ben

  • • patienten lærer teknikker til at kontrollere hævelse og eventuelle smerter i det opererede ben

  • • patienten bliver i stand til at varetage selvtræning med god kvalitet

  • • patienten er vejledt i genoptagelse af arbejde, sport og fritidsaktiviteter

  • • vurdere om patienten skal fortsætte i almen genoptræning

 

Indhold

Lejring, venepumpeøvelser og ødemprofylakse

Lejring og venepumpeøvelser fremmer blodcirkulationen samt modvirker og reducerer ødem samt forebygger dyb venetrombose.

Fysioterapeuten instruerer patienten i og lader patienten afprøve selvspænding af mm. gluteii, m. quadriceps femoris og aktive vip med fodleddene samt krumme og strække tæerne. Venepumpeøvelserne udføres så længe der er ødem.

Hæver patientens ben efter træning eller i løbet af dagen, anbefales patienten at elevere det opererede ben over hjertehøjde samt eventuelt at anvende komprimerende forbinding. Elevation og kompression af opererede benet anbefales udført efter behov.

Venepumpeøvelser og kompression bygger på evidensniveau 3 og konsensus blandt erfarne fysioterapeuter (2).

 

Træning af ledbevægelighed

Træning af ledbevægelighed forebygger adhærencedannelse i led, kapselskrumpning over hofte-, knæ- og fodled samt forebygger bløddelsforandringer i den omkringliggende muskulatur.

Fysioterapeuten instruerer patienten i aktive bevægeøvelser for knæ- og fodled. Ved behov træner fysioterapeuten patientens ledbevægelighed i knæ- og fodled passivt og ledet aktivt. Fysioterapeuten instruerer, justerer og afprøver ledbevægelighedsøvelserne ved hver behandling. Patienten anbefales at udføre øvelserne for ledbevægeligheden 1 gang hver 2 vågne time.

Træning af ledbevægelighed bygger på evidensniveau 4 samt konsensus blandt erfarne fysioterapeuter (3).

 

Træning af muskelstyrke

Træning af muskelstyrke forebygger muskelatrofi og medvirker til at genvinde muskelstyrke med henblik på hurtigt at opnå tidligere funktionsevne.

Fysioterapeuten instruerer ved første ambulante kontakt patienten i træning af muskelstyrke eksempelvis K35a med henblik på at få aktivitet og neuromuskulær kontrol af VMO.

Når patienten har opnået neuromuskulær kontrol af VMO, introducerer fysioterapeuten patienten i træning med en belastning på 50-60% af 1 RM. Patienten træner 12-15 gentagelser i 3-4 sæt, 3-4 gange ugentligt. Som udgangspunkt anvendes patientens egen kropsvægt.

Eksempel på øvelser kan være: K3 (med udaddrejet ben), caddi: 144, 1, 8 og 7 med elastik. F8 og

k59.

Efter konsolidering kan anvendes ekstern belastning. Når patienten er i stand til at progrediere træningen introduceres regelret styrketræning. Patienten instrueres i at træne med en belastning på 70-80% af 1 RM, i 3 sæt af 6-10 gentagelser, 3-4 gange ugentligt. Her kan bruges ekstern belastning såsom vægtmanchetter, elastik og sandsække.

Fysioterapeuten instruerer, justerer og afprøver øvelserne sammen med patienten under hele genoptræningsforløb.

Træning af muskelstyrke bygger på evidensniveau 4 og konsensus blandt erfarne fysioterapeuter (4).

 

Træning af balance

Træning af balance medvirker til, at patienten opnår fuld motorisk kontrol af UE og derved kan færdes trygt og sikkert samt at forebygge fald.

Balancetræningen foregår hovedsageligt i funktioner, hvor patientens ligevægts- og afværgereaktioner udfordres.

Træning af balance og stabilitet bygger på evidensniveau 4 samt konsensus blandt erfarne fysioterapeuter. (5)

 

Funktionstræning

Funktionstræning forebygger immobiliseringsfølger og medvirker til, at patienten hurtigt genvinder tidligere funktionsevne.

Fysioterapeuten instruerer ved første kontakt patienten i gang med albuestokke. Hvis der er restriktioner i forhold til belastningsgraden af opererede ben, kan patienten afprøve belastning på personvægt og derved få en fornemmelse for graden af belastning. Fysioterapeuten instruerer ligeledes patienten i trappegang med albuestokke. Fysioterapeuten vurderer løbende behovet for albuestokke.

Funktionstræning bygger på evidensniveau 4 samt konsensus blandt erfarne fysioterapeuter (5).

 

Instruktion i selvtræning

Instruktion i selvtræning gør patienten i stand til at varetage træningen selv mellem kontakterne med fysioterapeuten. Selvtræning forebygger nedsat ledbevægelighed, mindsker hævelse, forbedrer stabiliteten omkring knæet, øger muskelstyrken og stimulerer til callusdannelse i opererede ben samt at patienten genvinder tidligere funktionsevne.

Patienten instrueres i og afprøver øvelser samt gøres bekendt med principper for progression af disse. Øvelser fra Ergoterapi og Fysioterapiafdelingens øvelsesbank anvendes.

 

Hjælpemidler

De fleste patienter har lånt albuestokke og andre nødvendige hjælpemidler afhængigt af patientens funktionsevne.

 

Relevant tværfagligt samarbejde

Fysioterapeuten samarbejder med henvisende læge, sygeplejersker i Ortopædkirurgisk Ambulatorium samt sekretariatet i Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen.

 

Vedrørende efterbehandling

Fysioterapeuten afslutter patienten, når der er opnået normal bevægelighed af knæ- og fodled samt normal gangfunktion. Desuden vurderer fysioterapeuten patientens muskelstyrke og funktionsevne inden afslutning. Ved sidste behandling skriver fysioterapeuten, ved behov og i samarbejde med patienten, en almen genoptræningsplan til kommunen.

 

Referencer

  1. 1. Hingeberg P, Pallesen H, Riis B. Den fysioterapeutiske undersøgelse. Second 1998

  2. 2. Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. København. Sundhedsstyrelsen. Set 9. sept. 2009

  3. 3. Katalinic OM, Harvey LA, Herbert RD et al. Stretch for the treatment and prevention of centractures. Cochrane Database Syst Rev. 2010 sep; 8;(9)

  4. 4. Kristensen J, Franklin-Miller A. Resistance training in musculoskeletal rehabilitation: a systematic review. Br J Sports med 2012; 46(10): 719-729

  5. 5. Ferreira ML, Sherrington C, Smith K et al. Physical activity imporoves strength, balance and endurance in adults aged 40-65 years: a systematic review. J. Physiother 2012; 58(3): 145-156