Fysioterapi til patienter med nydiagnosticeret ankyloserende spondylitis eller anden spondylarthrit

1. 1. Formål

Formålet med instruksen er at beskrive fysioterapi til patienter indlagt eller i ambulant forløb på Regionshospital Nordjylland, Hjørring mhp. at

• • sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet

• • sikre kvaliteten af de fysioterapeutiske ydelser

• • sikre, at fysioterapeuter på Regionshospital Nordjylland, Hjørring har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for behandling af patienter med spondylarthrit.

1. 2. Definition af begreber

Spondylitis

Inflammation i ryggens led, for eksempel psoriasisarthrit eller som komplikation til inflammatorisk tarmlidelse.

Ankyloserende spondylitis

Morbus Bechterew.

1. 3. Beskrivelse

3.1 Overordnet fremgangsmåde

Patienter med nydiagnosticeret spondylarthrit henvises til fysioterapi via Reumatologisk Ambulatorium.

Behandlingen startes efter lægehenvisning.

Ambulant fysioterapi til gigtpatienter inkl. spondylarthrit tilbydes i kommunalt regi eller som vederlagsfri fysioterapi.
I Fysio- og Ergoterapien, Regionshospital Nordjylland, Hjørring tilbydes fysioterapi i form af 1-2 timers undersøgelse, vejledning og information om sygdommen med henblik på at hjælpe patienten til at håndtere sygdommen.

Er der i en periode i sygdomsforløbet tale om særlige tilstande der kræver tværfaglig indsats, kan patienten tilbydes yderligere fysioterapi i hospitalsregi.

Hvis patienten er indlagt kan der tilbydes bassintræning og individuel fysioterapi under indlæggelsen.

3.2 Før patientkontakt 

Før patientkontakt indhenter fysioterapeuten journaloplysninger og konfererer evt. med læger eller sygeplejersker, som patienten tidligere i forløbet har været i kontakt med.

4 Fysioterapeutisk undersøgelse

Formålet med den fysioterapeutiske undersøgelse er at vurdere patientens helbredstilstand, herunder patientens ressourcer og sygdomsindsigt. 

4.1 Indhold

4.1.1 Anamnese

• • Funktionstab ift. konkrete aktiviteter med uddybning af hvad der betinger tabene: For eksempel træthed, smerter og bevægelighedstab.

• • Smerteanamnese.

• • Ressourcer til at håndtere en kronisk sygdom.

• • Patientens viden og forestillinger om sygdommen.

• • Ønsker til fysioterapi.

• • Motionsvaner.

4.1.2 Klinisk undersøgelse

• • Observationer omkring bevægemønstre samt af- og påklædning.

• • Holdningsundersøgelse siddende og stående.

• • Bevægelsestab i afficerede led samt smerterespons på bevægelserne. Som baselinemål kan anvendes:

• • Schobertest for lændefleksion.

• • Thoraxekskursioner for brystkassens bevægelighed

• • Nakke-væg-afstand

• • Nakkerotation

• • Almen kondition

4.1.3 Konklusion

Konklusion
Ud fra undersøgelsens resultater vurderer fysioterapeuten patientens behov for information, vejledning og træning.
Da en nydiagnosticeret kronisk sygdom for mange er forbundet med krise, må konklusionen indeholde en vurdering af patientens grad af forståelse og accept omkring sygdommen. For nogle patienter vil det være uhåndterbart at få for megen information, for eksempel om risici for bevægeindskrænkninger og følgesygdomme.

1. 5. Fysioterapeutisk intervention

1. 1. 5.1 Behandling

Kan indeholde en eller flere af følgende:

• • Tilpasset information om sygdommen, så den enkelte patient får redskaber til at håndtere sygdommen. Der kan efter behov henvises til Bechterewforeningens og Gigtforeningens hjemmesider eller udleveres print derfra.

• • Vejledning i almen fysisk træning og aktivitet.

• • Specifikke øvelser med henblik på at vedligeholde eller forbedre ledbevægelighed, hvor der er aktuelle bevægelsestab. Fokus er på de led, hvor der typisk opstår bevægeindskrænkninger: columna, thorax, hofter.

• • Vejledning i stillinger og lejringer, der kan bedre og vedligeholde ledbevægelighed.

• • Bassintræning.

• • Stillingtagen til fremtidig træning: Lokale muligheder, vægt på selvtræning eller hold, almen GOP.

Generelt er behandlingen individuelt tilpasset under hensyntagen til bl.a. patientens ressourcer, ønsker, aktuelle sygdomsaktivitet i leddene og smerter. Kun i sjældne tilfælde vil alle de nævnte behandlingsmodaliteter blive anvendt.
Hvis patienten ikke har behov for fysioterapi på henvisningstidspunktet, kan fysioterapeuten gøre patienten opmærksom på berettigelse til vederlagsfri fysioterapi.

Referencer

1. 1. Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi - Sundhedsstyrelsen

2. 2. Avlund K, Danneskjold-Samsøe B, Lund H. Klinisk reumatologi for ergoterapeuter og fysioterapeuter. Munksgaard Danmark. Kbh. 2002

3. 3. Bechterew

4. 4. Gigtforeningen

5. 5. Daemen MJ, Heeneman S. Cardiovascular risks in spondyloarthritis. Curr Opin Rheumatol 2007. 19(4), 358-62

6. 6. Friis J, Junker P, Manniche C, Petersen J, Steengaard-Petersen K: Reumatologi. Fadl´Forla. Kbh. 2001

7. 7. H. Dagfinrud, KB Hagen, TK Kvien: Physiotherapy interventions for ankylosing spondylitis (Review), The Cochrane Collaboration, John Wiley and Sons, Ltd. 2009

8. 8. Andersen LS, Erlendsson J, Madsen OR m.fl. Danske anbefalinger for behandling af ankyloserende spondylitis og spondylartritis udarbejdet i et internationalt projektsamarbejde. Ugeskrift for Læger. 170(49): 4044-4050. 2008