Pleje af ældre konfuse/demente patienter, projekt: ”Rosen”
Formål
At skærme den demente patient, så denne oplever mest mulig forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed ved at skabe bedst mulig balance i forhold til demenshandikappet, omgivelsernes krav og den dementes personlighed.
Sygehuspersonalet har ikke hjemmel i sundhedsloven til anvendelse af tvang på somatisk sygehus, og servicelovens regler om magtanvendelse finder ikke anvendelse. Det er den involverede læge eller sundhedsperson, der ud fra sit kendskab til patienten og dennes lidelse må vurdere, om en konkret behandling kan gennemføres, herunder om der er tale om en situation, som beskrevet i sundhedslovens § 19 om Øjeblikkeligt behandlingsbehov.
For at imødegå magtanvendelse i plejen af den demente eller demenslignende patient er der i afdelingen beskrevet muligheder for at efterkomme den demente patients ønsker og behov uden anvendelse af magt.
Definition af begreber
Demens: Demens er en folkesygdom. I Danmark er mellem 70.000 - 80.000 mennesker ramt af en demenssygdom.
Demens kan skyldes op mod 100 forskellige sygdomme, og der er mange andre sygdomme, der kan give symptomer, der minder om demens. Har man symptomer, der minder om demens, er det derfor vigtigt at blive undersøgt. Det er vigtigt at huske, at alle med en demenssygdom kan behandles, selv om det fortsat kun er få, der kan kureres.
Se i øvrigt instrukser om demens i PRI.
Rosen: Et symbol på stue, journal og seng, som orienterer personalet om, at der her er en patient med demens eller demenslignede tilstand og heraf kognitive dysfunktioner.
På denne stue passer vi ekstra på patienten.
Beskrivelse
Grænsen mellem omsorgspligt og omsorgssvigt kan være hårfin.
Den demente patients adfærdsforstyrrelser er altid forståelig, og er fra den dementes side et kompromis mellem:
Mange adfærdsforstyrrelser er en direkte konsekvens af manglende eller forkert omsorg eller støtte.
Plejepersonalet skal forstå at tilrettelægge plejen på en sådan måde, at stress-faktoren for den demente mindskes:
• Der skal være balance mellem de krav, vi stiller til den demente patient, og den hjælp vi yder
• De fleste demente har brug for en tilværelse, som er:
• Forudsigelig
• Genkendelig
• Overskuelig
Dette kan være svært at opnå på et sygehus, ofte kan den demente patient let opleve nederlag på nederlag i hverdagen på afdelingen.
• Vi kan ikke ændre en persons adfærd, men vi kan ændre den måde, hvorpå vi håndterer den.
• Selvom der ikke er fælles holdning hos den enkelte medarbejder til at arbejde med demente, skal vi tilstræbe at have en fælles handling.
Projekt: ”Rosen”
Ved modtagelsen i skadestuen og på sengeafsnittet
Det afklares ved modtagelse af ny patient, om der er demens eller demenslignende tilstand:
Hvis nej | ⇨ | normal procedure |
Hvis ja | ⇨ | Sæt rosen i journalen, på sengen og på døren ind til stuen Cetreatavlen: under vigtig info vælges ”rød rose” • Der tilstræbes enestue, alternativt to mands stue. • Opfølgning af livshistorie. Hjem, pårørende, hjemmepleje eller plejehjem. • Opfølgning af plejeplan. Hjemmeplejen. • Opfølgning af medicin. Plejen eller egen læge.

|
Få styr på:
• Livshistorien.
Her er det vigtigt, at der ud over den almindelige anamnese gøres et forsøg på at få en livshistorie på patienten. At kende den demente patients baggrund er en vigtig forudsætning for at forstå den dementes reaktionsmønster. Ofte har demente ikke et stort netværk. Skab kontakt hurtigst muligt til pårørende. Der udleveres en velkomstpjece, der indeholder oplysninger om, at vi som plejepersonale gerne vil indsamle oplysninger om den demente patients livsforløb.
• Medicin.
• Hjælpemidler.
Hvis patienten skal operationsdagen:
Konference:
Afhentning af patient i afsnit:
• Samtale gennem kontaktpersonen.
• Kontaktpersonen følger med seng/portør.
• Overlevering til ny kontaktperson.
• Portør forholder sig tavs under transporten.
Opvågning:
Observationer om bevidsthedsklarhed er problematisk med en dement patient. Der kan være tale om forstyrrelse af den emotionelle kontrol med emotionel labilitet. Græder over småting eller morer sig, hvor andre ville være ked af det. Viser irritabilitet eller symptomer på apati eller forgrovet social adfærd, kendetegnet ved groft sprog eller aggressiv handling.
• Det tilstræbes, at den demente patient er på enestue.
• Samme kontaktperson (kontinuitet).
• Tilbage til sengeafsnittet til kontaktpersonen.
Røntgen:
• Kontaktpersonen følger med. Derved afklares identifikation.
• Det er kontaktpersonen, der støtter og taler med den demente patient.
Fys./Ergo:
Link til pjece
En rose
Referencer
Disse to links kan kun åbnes via en regions pc og med rettigheder til K-drev:
Rosen – Kontaktperson og telefonnummer
Rosen - Visitkort
Adfærdsforstyrrelser hos mennesker med demens - Helle Fischer & Dorte Østergaard
Idékatalog - Kronikerenheden Nordjylland - Servicestyrelsen
Håndbog om demens – Servicestyrelsen
Dementes menneskerettigheder
Værdighed i demensplejen - Kirsten Ahlgreen
Reduktion af magtanvendelse – socialpædagogik som mulighed i demensomsorg – Servicestyrelsen
Praktisk gerontopsykiatri – Niels Chr. Gulmann